onsdag den 1. januar 2014

En diskret update.

De sidste par dage har jeg delt med Jer, hvilke julegaver som kom hjemmelavet fra min hånd. Jeg har mildest talt været noget spændt på om de faldt i god jord eller ej. 

Gaver i dag er jo en videnskab uden lige. Vi poster penge i stor stil efter gaveræset. 
Nogle af os sætter en stor ære i at vælge og købe den helt rigtige gave. Den som vil gøre modtageren rigtig glad.

Det kan være gaven, som står på ønskelisten, gaven som modtageren har stor brug for eller gaven, som giveren har brugt megen tid og energi på. For er julen i bund og grund ikke centreret om det at glæde andre. Naturligvis i minde om julens budskab om at give noget godt til andre mennesker. 

Andre ønsker bare at få de pakker overstået hurtigst muligt. De kan jo byttes. 

Det er både ondt og godt, men jeg kan næsten stresse mig selv i forhold til de gaver. Det er så vigtigt for mig at modtageren bliver glad. At de kan se at vi har udvalgt efter deres ønsker. Og gjort os umage med at vælge. 

I år har jeg så valgt at lave en ekstra overraskelse til nogle af de skønne børn som slet ikke er blandt dem vi er på gave med. 

 Det blev så de hjemmelavede gaver. Hvor er jeg taknemlig for de forældre, som lærer deres børn at sætte pris på de gaver de får, også de hjemmelavede af slagsen. Kun derfor gik de rent ind. 

Tror nok jeg ser glade piger på de billeder jeg modtog i dag. 
Nå det blev en lang smøre om pakker. Jeg kunne godt fortsætte men vil skåne Jer.
Håber I blev glad for de pakker I fik. Og ikke mindst huskede at takke for dem. 

 Det har de her skønne piger gjort. Og det er da dejligt. 




Sådan. Nu er det da ikke min skyld hvis de fryser når sneen kommer.