søndag den 14. marts 2010

ABC legen er endt her....

Ja så er ABC legen endt her...
Undrer mig over hvormange som egentlig er lige så nysgerrige som jeg, og rent faktisk gider at læse al det sludder, (eller snik snak ) jeg får skrevet gennem et helt alfabet...
Men Randi har sendt den til mig og jeg leger gerne med..... Tak Randi ;o)
A: Amerika er det land som jeg foretrækker at rejse til. Det er landet med masser af oplevelser og det land som er mest fantastisk at shoppe i. Det kan jeg li.
B: Bagværk. Jeg er ikke god til at bage, men god til at påskønne god bagværk. Elsker kager, og har kæmpet, hele livet med ikke at gå amok i kager.
C: Drømmer om at komme i et 4 arenas cirkus i USA. Det kunne være en kæmpe oplevelse.
D: Dallas er det næste sted jeg skal til, når rejsen går til USA. Der bor vores meget kære og gode venner. Vi må besøge dem der.
E: Efterår er for mig den smukkeste årstid. Elsker når bladene skifter farve og der er tid og temp. til at strikketrøjerne, sjalerne m.m. skal findes frem.
F: Ferie er min foretrukne tid. Jeg elsker ferier. Min mand og jeg elsker at rejse, og det er der vi får set alt det vi drømmer om, vi får oplevet lige det som vi ikke kan leve uden. Det er livet. Jeg siger som H.C. Andersen. At rejse er at leve....
G: Gaver er det bedste i verden. Gerne hjemmelavede gaver. Jeg elsker at modtage og elsker at give. Bliver aldrig træt af det. Grøn er også min ynglingsfarve samt min øjnfarve.
H: Høflighed er virkelig en kvalitet jeg sætter pris på. Der går virkelig ikke skår af nogle af os ved at udvise bare en smule høflighed overfor hinanden.
I: Jeg kan blive så ivrig at tingene går for langsomt. Det kan være frygteligt for ens ægtemand. Beklager Roald, men sådan er jeg også......
J: Jul er den bedste tid på året. Jeg elsker simpelthen jul. Det er tiden hvor familier samles og gør gode ting for hinanden. En tid hvor man skal huske at der er mere ved julen end blot gaver.....
K: Kærlighed betyder så meget for mig. Jeg elsker naturligvis min mand, men kærlighed er også et meget bredere begreb. Jeg syntes det er vigtigt at vi alle udviser kærlighed til vores omgivelser. Dem vi arbejder sammen med, for og ikke mindst de mennesker vi har den glæde at møde på vores vej. Ved godt det kan lyde lidt mærkeligt, men der er jo ikke nogen som får noget forærende i denne verden, så hvorfor ikke vise lidt gratis kærlighed til hinanden?
L: Lone er mit navn, og lad mig lige fortælle Jer at jeg altid har hadet det navn. Da jeg var barn og min mor ville kalde på mig, ville jeg lade som ingenting, og bare nærme mig hende diskret, med ordene; Du behøver ikke råde det så højt..... Har lært at leve med det. Indrømmer gerne at det holdt hårdt.
M: Medspiller er et vigtigt begreb for mig. Jeg har så frygtelig svært ved ikke at være deltagende. Elsker at opleve inspiration sammen med en god medspiller. En medspiller er for mig en som er synlig og gerne deler ud af egne erfaringer, tanker og idéer.
N: Numre har ingen betydning for mig. Hverken alder eller vægt. Vi er på godt og ondt. Alt det med tal forholder jeg mig ikke til. Sådan har det altid været...
O: Opvækst i et godt og trygt hjem er det vigtigste i verden. Jeg er så taknemlig for de forældre jeg har været velsignet med. Savner dem hver dag. Tænker stadig tilbage på dem med masser af glæde og gode og glade oplevelser.
P: Pædagog er min titl og mit fag. Et job jeg er både glad for og stolt af. Den pædagogiske verden er en stor velsignelse for samfundet, hvis jobbet bliver udført godt og under gode betingelser. Pædagoger bør vide at de gør en forskel.
Q: Quizzer er noget af det sjoveste. Selv på mit arbejde bruger jeg Quizzer som et pædagogisk arbejdsredskab. Det er underholdende og en god måde at erhverve sig ny viden på.
R: Ro. Både til fordybelse men i særdeleshed også til eftertanke. Ro er godt for sjælen.
T: Tålmodighed er ikke en af mine spidskompetencer.
U: Udviklingsarbejde. Gennem mit arbejde har jeg været en del af et projekt, som gik ud på udviklingsarbejde for børn i DUS. En sikring af, at der finder udvikling og ikke opbevaring sted. Jeg fik muligheden for at være med til at udvikle skabeloner for Individuelle udviklingsplaner samt Årsplaner, for børn som går i DUS (SFO) i Aalborg kommune. Et arbejde som jeg lavede sammen med et par kollegaer samt konsulenter i Aalborg kommune..
V: Videbegærlig. Nogen vil sige at det kun er en pæn måde at sige at jeg er nysgerrig på.. Det er jeg ;o)
X: X-Faktor. Med fare for at skrive det samme som Randi... sorry... Men hver fredag følger jeg med, og udnævner mig selv til den 4 dommer med størst vægt... Er ikke altid enig med de andre dommere.. hvad tænker de dog på?
Y: Man må Yde for at nyde. Husk det.....
Z: Zoo et fantastisk sted at gå tur. Elsker at tage billeder der. Endnu en af mine interesser...
Æ: Ægtefælle. Jeg ved det godt.... I er mange der ude, som har nogle dejlige mænd. Jeg må skuffe Jer og sige at jeg har den dejligste. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er taknemlig for ham, og alt det han hver dag lærer mig om mig selv, livet og næstekærlighed.
Ø: Øreringe er en af mine svagheder. Jeg har mange, jeg ved det godt.. Altså svagheder.
Å: Tror jeg er fra den forkerte årgang... Hvor ville jeg gerne ha levet da man gik i store og fantastiske kjoler..
Py ha.. Er sikker på jeg har tabt de fleste af jer halvvejs.. Må jeg har gjort min pligt...
Sidder nu og tænker på alt det jeg kunne har skrvet i stedet... Det er nu for sent..
Sender nu denne leg videre til...... Moster-A og Kirkeby... Held og lykke piger.