Drømmen efter noget godt ligger dybt begravet i os alle.

Vi drømmer alle om et eller andet. Jeg drømmer om mange ting. 

Et langt liv med min kærlige mand som jeg elsker og stoler på. 

En familie, som holder af mig, på trods af mine fejl og ufuldkommenheder.

Venner som bærer over med mig når jeg ikke husker det jeg skal, får sagt tingene forkert, eller kommer til, utilsigtet, at skuffe dem. 

Et job, hvor jeg får lov til at shine og vise det som jeg brænder for og er god til. 

Et liv med tid og overskud til kreativitet.

Mulighed for at gøre en forskel i andres liv, børn som voksne. 

Drømmene er mange. 

Børn drømmer også. Nogle gange drømmer de om ting, som gør dem bange. Det er ikke altid de kan forklare, hvad de er bange for men bange og kede af det, bliver de. Andre gange drømmer de om ting de ønsker sig. Det er den dejlige form for drømme, også for børn. 

Som sorggruppe pædagog er det også gået op for mig, at børn også drømmer om deres forældres opmærksomhed og nærvær.

 Som samfund har vi stor fokus på de mange børn, der sulter ude i verden. De sulter efter mad. I vores velbjergede samfund oplever vi børn, som sulter efter deres forældres opmærksomhed. Det er så trist. Tænk sig at der findes børn, som sidder i deres egen familie og føler sig ensom. 20 år som pædagog afslører disse ting. Travle hverdage, krævende jobs, mobiltelefoner m.m tager en værdifuld tid fra familielivet. 

Så når vi i DUSSEN spørger om de vil være med til at lave Drømmefangere, så er de mere end villige til at være med. De blir nemlig så flotte og så går de lige ind i børnenes uskyldige tro på at de trøster og hjælper. 

Vi har lavet de mest fantastiske drømmefangere. Ispinde, maling, perler, fjer og lim så er du kørende.