søndag den 19. juli 2015

Sommerferie eller arbejdsferie.

Jeg er åbenbart ikke særlig god til at holde ferie her hjemme. Ja det er der altså nogle som vil mene. Jeg er tilbøjelig til at være den ene af dem. Jeg er sikker på at jeg er skabt til ferie i USA eller charter rejse langt væk fra Danmark. Er vi her hjemme, så ender jeg med at stresse både Roald og mig selv. Jeg ser alle de projekter,  som jeg gerne vil ha i mål, og har så svært ved at stoppe før jeg ser målet. 

Så I år har jeg gjort det igen. Arbejdet. Jeg kan godt li det, men jeg er ret sikker på at Roald ikke sætter samme pris på det, som jeg gør. Her skal det lige siges at Roald i den grad syntes om alle vores projekter men mest når de er færdige. �� 

Så dette indlæg vil vise lidt af de projekter vi har arbejdet på, og naturligvis vise billeder fra et par af de smukke steder vi har været. 

For som forventet har jeg, som dagene skred frem, leget geggo op af væggen i skræk over at der ikke var sol og varme og heller ingen ferierejse i sigte. 

Men nu tar jeg dig med gennem 14 dage i mit ferieliv. God fornøjelse. 


I år døde vores pallesofa. Den har tjent os trofast men vi var vokset fra den. Nu er vores hjørnesofa sort og efter vores mening meget flottere. 


Døm selv. Og personligt så glæder jeg mig til at være værtinde for venner, familie og kollegaer i tiden fremover. 


Vi har fået en gammel seng foræret. Jeg elsker byggeprojekter, og er du vant til at følge med her, så ved du, at det IKKE, er første gang jeg har designet og bygget møbler sammen med Roald. Her blev den ene del af sengen til en bænk. Delt i to så man kan sidde som man vil og sætte bord imellem. 


En haveseng skulle der også til. Så den anden seng forblev som den var, næsten. Den er ændret lidt og malet så den tåler vind og vejr. Læs her, regn. 


Jo jo. Tid til omsorg har der også været. Egentlig blev dette billede til, på vejen til Sjælland på miniferie. Vi tog en del selfies og så ganske sure ud pga. solen i øjnene, så Roald ville være sjov og pjatte, det gør han jo tit, og så endte det jo heldigt ud. 


Turen gik til Paradehuset ved Gisselfeldt. En stor oplevelse. Flotte planter som er smukt vist frem. 


Og ja, man er vel nødt til at ha et billede sammen med Stig. Og han var mere end villig. Man skal lede længe efter mere sjov, charmerende og humoristisk, mand. 


Her er vi så. Bakken har opført en fantastisk efterligning af Matadors Korsbæk. Har man set og elsket Matador, så er det turen værd. Vi mindes de mange skønne stunder og oplevelser med serien og de personer man der fulgte. 





Ja, jeg måtte sidde på grisehandlerens wc. Et af de steder folk virkelig kunne grine af. 


Hjemme igen og der var lige tid til et lille projekt mere i haven. Jeg har for laaaang tid siden fået disse skabe foræret af Lene Zulo. Nu fik de nyt liv i vores have. Lidt nyt maling, nye greb og de var klar til ophæng. 


Igen i år gik turen ned til Fru Pedersens have. En have, som også bugner af byggeprojekter. Jeg er vild med deres mange ideer. Og lader mig gerne inspirere, og Anette har ladet sig inspirere af mig da hun for nyligt lavede borde og bænke til hendes mange besøgende. 


Elsker hendes opstillinger. Bare jeg formåede det. Men jeg øver mig. 


Det sidste projekt som IKKE er færdigt. Men energien holdt ikke og regnen kom, så det blev, som jeg kalder det på IG, en kællingeløsning. Glæder mig til det blir færdigt og rigtigt. 

Dette var blot et lille indblik i vores ferie som ikke er slut endnu. Så hvem ved? 













lørdag den 20. juni 2015

Havevandring.

I dag har Roald og jeg været på havevandring. Bruuns have ved Skive var destinationen i dag. Mange spændende opsætninger og et smukt galleri. Kan kun anbefale de Åbne haver hvis man er have interesseret. Og det er vi. Kald os bare gammle. Havde nemlig ikke selv set det komme.

Deler lige lidt stemningsbilleder med Jer fra dagen, så kan I selv vurdere om det har været smukt og om I kan blive inspireret. 











Her var lige en smagsprøve på havevandring hos Bruuns have. Meget mere har fyldt gennem turen men vil jo ikke spamme Jer. 






søndag den 10. maj 2015

Jeg hækler. Raslesole.

Ja det er ikke de store hækleprojekter det blir til, men lidt har vel også ret. 

For nogle uger siden var en af mine gamle DUSbørn i USA med familien. Der købte de en pose M&Ms med peanutbutter med hjem til mig. De er desværre spist. Det tog os jo ikke så lang tid. ���� 

Men som tak har jeg hæklet disse søde raslesole. Caroline og Victorias lillebror skal ha dem. Han har lige alderen hvor alt som larmer er en fest. 

Egentlig gik snakken på rasleæg men hvordan får han lige godt fat i dem? 

Derfor kom jeg på disse. Her kan Marius få fingrene ind i solens stråler. Håber han syntes de er et hot. De kan i hvert fald rasle. Lidt af en hadegave. Men slet ikke ment sådan. For det er da de skønneste mennesker. Tænk sig, at man gennem sit job, er så velsignet at ens vej krydses af så rare forældre. 

I den retning har jeg været så heldig og velsignet som pædagog. 









søndag den 26. april 2015

Jeg har syet en bog.

Det er måske lidt skørt men jeg har syet en bog. Jeg elsker at finde på sjove og nemme projekter til jobbet. Børnene vil så gerne lære at sy på maskine. Det skal de da ha lov til. 

For år tilbage købte jeg så noget lignende af en kreativ dame. Men den var ikke helt så nem at gå til. Så jeg har lavet en børneudgave. I denne bog kan de klistre billeder i eller lave flotte tegninger. Er de lidt større kan de skrive i den. 

Det er ren genbrug. Stofrester og gammelt pap. 










søndag den 19. april 2015

Hæklet rangle.

Ultra kort blogindlæg. 

Jeg har hæklet denne rangle. Du kan se videoen om dens søde lyd på IG. 

Mostermoster er tilfreds. Den har de sødeste små armhuller og benhuller. Perfekte til små babyfingre. Man kan lige få fat, så den er klar til bid og gnuflen. Ja, jeg ved ikke om det er et rigtigt ord, men I ved, når babyer de rigtig guffer løs i et stykke legetøj eller deres mors hage. 

Jeg har hæklet den i kraftigt garn så den er god at bide i når man skal ha tænder. Den kan vaskes i maskine. Den perfekte gave. 

Syntes du skal gå i gang. Det er et godt begynderprojekt. 






mandag den 6. april 2015

Ja ja. Jeg syr ski igen.

Påskeferien har været god ved mig. Især god ved min mulighed for at finde tid og overskud til at sy og være kreativ. 

Store, som små projekter er kommet igennem maskinen. Skægt hvad det gør ved mit sind. Det er som om jeg blir mere kreativ og glad, jo mere jeg producerer. Men sådan har alle kreative mennesker det vel. Det sætter hjernen igang med at tænke i de rigtige baner. 

En anden ting, som jeg har opdaget at kreativitet også gør godt for, er ro i sindet. Nogle mennesker bruger terapi, andre psykolog jeg bruger blot mit håndarbejde til at fordybe mig i når jeg har for meget at se til. 

Denne gang skulle jeg blot sy en gave. En ting som jeg har ville sy læææææææænge men aldrig gået i gang med. Det blev så i dag. 

Flere har på instagram spurgt mig hvad det er.. Det er altså et etui til bestik. Lige til at ta med på tur. 




søndag den 5. april 2015

Påsken er gået med hygge og syning.

Endelig er jeg kommet igang igen. Jeg har fået syet. 

Nu er det bare at jeg venter på et overlockermirakel. Den er igen ikke samarbejdsvillig. Jeg hader det. 

Men nuvel. Jeg har fået ønsker og bestillinger på babynest. De kan da syes uden overlocker. 

Det er nemlig sådan at jeg har meldt mig til en udfordring på Instagram. Jeg skal sy 5 ting af materialer fra mit lager. Heldige mig. Mit lager er kæmpe. Så det er bare at gå igang. 

Du får lige et kik ind i processen/udfordringen. 






lørdag den 4. april 2015

Jeg mindes og er taknemmelig.

Uf hvor er det længe siden jeg har lavet et indlæg sidst. Det er som om tiden løber fra mig. Det er ærgerligt, for jeg elsker jo at blogge, men må bare indrømme at det dersens instagram er genialt. Tror det er kommet for at blive. 

Men her er der jo plads til de mere uddybende fortællinger. 

Siden sidst har vi, læs Roald og jeg samt resten af Roalds familie, desværre måtte sige farvel og på gensyn til Roalds far. Regnar har været syg i et godt stykke tid. Faktisk var han en stærk og udholdende mand. Da jeg mødte Roald for 16 år siden havde Regnar kræft og vi fik alligevel 16 gode år med ham. 

Nu har Regnar fået fred og ikke mindst, han er nu sammen med Roalds mor, Jonna. Regnar har savnet hende i mange år og vidste bare at hun ville vente på ham. 

Deres historie er helt speciel. Da Regnar blot var en lille dreng, blev han som 11 årrig sendt ud for at tjene. Der blev han nogle gange sat til at køre barnevogn, men datteren af nogle venner til dem han tjene hos. Dette var Jonna. Det er da specielt. 

Regnar var et varmt, hjælpsomt menneske, hvis hjem altid var åbent for andre. Regnar var direkte. Man var aldrig i tvivl om hans mening. 

At være sådan, er et sats her i livet. Jeg er lige sådan. Det er ikke altid uden udfordringer. 

Men Regnar var dedikeret til livet og når jeg, i disse dage, tænker tilbage på dem vi ikke længere har iblandt os, så er jeg Regnar taknemlig for den opdragelse han har givet min mand. 

Jeg har en mand, som jeg på rigtig mange måder, ser op til. Jeg lærer noget af ham hver dag. 
Roald er en mand, som konstant er i tjeneste. Hvis helbredet kunne holde ville han gøre alt for andre, desværre kan han, nogle dage, knapt nok gøre noget hårdt for sig selv. 

Roald er positiv og siger nødigt noget grimt om andre mennesker. Nogle vil mene han ikke taler særligt meget, at jeg siger alt, når man er i selskab med os, men Roald siger som regel kun noget hvis han virkelig har noget på hjertet. Sådan var det især da vi mødte hinanden. Idag tror jeg, jeg har smittet lidt af på ham. ��

Men aller mest så er Roald bare noget helt særligt, fordi han i den grad forstår mig. Han rummer mig og komplimenterer mig. Når jeg er ked af det, så blir Roald stærk. Når Roald har ondt så hjælper jeg ham. Han siger det nødigt, for han vil så nødigt gøre mig ondt, og bekymre mig. 

Roald er min helt. Han formår, at se andres hjerter handler derefter. 
 
Men mest af alt så er han fantastisk til at vise mig hvor meget han elsker mig. Det gør mig glad inden i. 

Så når vi tænker tilbage, på dem som har forladt os, så tænker vi også på dem som de har efterladt. Dem som de har sat deres spor i. 

Hvis du, som læser, stadig hænger på i dette indlæg så håber jeg du, som jeg vil huske at fortælle dem du holder af, hvad de betyder for dig, imens de er iblandt os. 

Glædelig påske til I som har læst med, og til dig Roald, som altid læser mine indlæg, mange som få. Tak fordi du er i mit liv. 





tirsdag den 3. februar 2015

Legetøj som er sødt.


Nogle gange er jeg bare mest til små projekter. Vil lige vise Jer et af dem. 

Som I nok ved så elsker jeg at sy og hækle men kæmper så frygteligt med den udfordring at tålmodighed ikke er min spidskompetence. Derfor faldt dette lille projekt lige i min smag. 

En CUBE som kan rasle. Den har små bånd, som de små bitte babyfingre kan få fat i den. Den er blød og sød. Og den praktiske husmor vil klappe i sine små hænder når jeg siger at den kan vaskes. 

Det er da smart. Savl og andet godt er ikke sagen i længden. 








lørdag den 24. januar 2015

Bideelefant.

I dag har jeg både været flittig ved maskinen og ved hæklenålen. Det er langt fra hver dag jeg kan prale af det. 

I dag må jeg nok indrømme at det mest er fordi jeg ikke orker andet. 

De, som har fulgt med på IG og fb det sidste stykke tid, ved at jeg har haft mellemørebetændelse siden jul og været døv på højre øre siden den 28. Dec. Ingen af delene er morsomt længere. For ikke at sige, at det slet ikke har været morsomt på noget tidspunkt. 

Er nu blevet punkteret i øret to gange og i går var jeg sikker på at der snart ville ske forbedringer, da betændelsen endelig var ved at finde ud. 
Men. ....... Nej. Det kommer stadig og døvheden, det er ved at være en fast følgesvend. Jeg HADER det. 

Nå, men det var jo slet ikke det, dette indlæg skulle handle om, snarre min hæklede elefant, men jeg ved godt hvorfor jeg blev henkastet til at fortælle om det. Fordi jeg i den grad er lydfølsom i dag, og Roald skal da ha lov at se lidt tv. 

Så jeg endte i køkkenet for at hækle. Det har nu været hyggeligt nok. Og denne skønne sag er født. 

Med sikkerhedsøjne så den må bides i. 

Hvordan har jeg gjort, nu jeg ikke havde en opskrift: Altså en opskrift, til de, som kan hækle i forvejen, for der vil ikke forekomme et eneste maskeantal, indtagning eller udtagning. Blot en kort beskrivning af processen. 

Hæklede en kugle, ca 4 cm i diameter. 
Istedet for at afslutte kuglen hæklede jeg videre til jeg havde en snabel i ønsket længde. 
Jeg hæklede to runde cirkler i passende størrelse. 
Et langt stykke i fm så det passer med den ring du vælger. Gerne stramt i størrelsen til påsyning, så sidder elefanten bedre fast. 

Måske du også får lyst. Så håber jeg at se Jeres skønne bud. 

God fornøjelse fra den døve. 





torsdag den 15. januar 2015

Kan man få for mange?

Tiden efter jul har været præget af restesyning. Jeg har så mange rester og de skal væk. Så jeg er nu gået igang med at sy små tasker. 

Altså små tasker til alt det man aldrig kan finde i den store habile dametaske. Jeg ved i hvert fald at jeg altid leder efter:

Telefon
Nøgler
Læbestift
Cremer 

Ja listen er lang. Og så kan man kun tænke, hvad har hun i den taske. Men ved I hvad? Jeg har jo kun det nødvendige. Alt det enhver kvinde med respekt for sig selv har i tasken. Og så et penalhus, plaster, lommeletter,pung, samt hækletøj. Nå ja og så alt det jeg ikke lige fik nævnt. 

Men nu skal der andre boller på suppen og har du samme problem, kan jeg anbefale en lille toilettaske eller hvad man nu vil kalde den. 

Indtil videre er det blevet til disse her.