mandag den 25. august 2014

Loppekøb og retro.

Det er som om min blog mest er en have og hus blog her om sommeren. Det ændrer sig sikkert når det blir for koldt at gå i haven. 

I dag vil jeg gerne dele lidt billeder fra haveforandringen som stadig er under vejs. Intet sker over nat, i det her hjem. 

Store beslutninger tar tid og vores skrantende helbred skal også kunne følge med. 

Billederne er fra de ny plantede bunddække og Hostaer. 
Loppefundene er granitfuglebaddet samt de smukke blomsterpotter. Hvor det hele kommer til at stå vil I se en anden dag. 





















lørdag den 23. august 2014

Ud i det blå efter ting til haven og hjemmet.

Turen i dag bragte os til Sæby. Der bor der en mand ved navn Leo. Han har en stor have samt blomsterbutik. Men må med skam indrømme at det nok ikke er haven som gjorde indtryk mere Leo. 

Håber ikke der er sarte sjæle som kikker med, for nu kommer den skinbarlige historie uden filter. Og bliv nu ikke stødt på manchetten på Leos vegne. Han fortalte livligt og bad mig skrive fridt. 

For god ordens skyld må jeg lige fortælle de læsere som ikke kender mig. Jeg er en ganske kedelig traditionel dansker med gode standarder og sund fornuft. Lever et halvt småborgerligt liv men er frisindet i forhold til andres valg. Når det nu er på sin plads så læs blot videre. Døm ikke, men lad Jer underholde. 

Leo er en mand i sin bedste alder, mener han. Han er 67. Han skyndte sig at fortælle Roald at han altså ikke var til mænd. Bare rolig, måtte Roald sige. Det er jeg heller ikke, hvis du skulle være i tvivl. 

Leo har lavet en BHhave. Ja du læste rigtigt. 

Ja du så også rigtigt. Lidt fikseret er han. Leo klær sig også som kvinde, og spurgte mig om ikke jeg ville fortælle mine læsere at han aldrig købte det selv. Han har masser af leverancer. Kvinderne leverer i stride strømme. For Leo er ikke blot glad for kvinder, han har tilsyneladende også kontakt til kvinder som er meget fascineret af han og i ham. Har man tid og frisind til det, fortæller han gerne om sine erobringer. I går var den en 40 årrig kvinde. Detaljerne vil jeg skåne Jer for. 

Nok om Leo. Nu vil jeg vise Jer billeder fra hans fantastiske butik. Den er fyldt med retro keramik. Alt stillet op i farveorden. Så spænd sikkerhedsselen. Jeg deler lige. 





Jeg fik også lidt lækkert med hjem til hus og have. De ting viser jeg i morgen i et nyt indlæg. 

Er du til retro så er det turen værd. 




lørdag den 9. august 2014

Billedspam fra Åben havebesøg hos Fru Pedersens Have

 
I dag har Roald og jeg været på besøg i "Fru Pedersens Have."
 
Jeg kunne ha svoret at dette aldrig ville ske..
Før vi købte hus, ville sådan en tanke ikke strejfe mig. Der er så sandelig kommet andre boller på suppen. Da vi købte hus lovede jeg Roald at hvis jeg måtte bestemme indenfor, måtte Roald bestemme udenfor. Ups. Det holder ikke længere. Jeg har fået smag for det "havepjat"
Vi besøger haver, googler og Pinterester i et væk. På Instagram følger jeg dygtige havefolk som også inspirerer mig.
 
Jeg har efter hånden set en del, nu.. Men denne falder nok mest i min smag.
 
Så i dag pakkede vi bilen og os selv og drog ud i den store verden. Vi tog ned til Fru Pedersen.
 
Man kan to ting når man tager til Åben have, altså i min verden.. Man kan tage af sted for at se på planter eller for at se på kreative, smukke og inspirerende tiltag i haven.
 
Fru Pedersen har mange smukke blomster og en grund som har store træer og smuk natur. Man kan høre vinden bruse så man glemmer hvor man er. Haven er stor og vi gik turen to gange og så nye ting anden gang. Ene og alene fordi vi så tingene fra en anden vinkel.
 
Fru Pedersen har ikke en have som skræmmer os nybegyndere. Græsset er ikke klippet med neglesaksen, men uha som hun kan noget med opstillinger af krukker, lygter, fuglehuse og meget, meget mere. Så har man styr på sine stauder m.m. så skal man se Fru Pedersens Have for at blive inspireret til at gøre kroge og strækninger i haven smukke, personlige og pussige.
 
Jeg deler lige en del billeder, men tro mig der er mere at se på, så er du på de kanter så ind og kik..
 
 







 
Her kan du sove, hvis du en dag vil besøge Fru Pedersens Bed and Breakfast. En skurvogn som jeg drømmer om at eje. Den er sat i tip top stand. Udsigten fra Skurvognen er marker så langt øjet rækker.. Det er så smukt.


 
Billedet her er fra Skurvognen. Hvem kan ikke nyde livet i sådan en vogn. Der er lyst og lækkert.

 
Smukke og søde detaljer. Lige min stil. Jeg elsker dette sted.



fredag den 25. juli 2014

Byggeprojekt af traller.

Det er så moderne at bygge af paller og traller. Jeg ville så gerne ha et sæt. Dog ikke et, som ligner det alle andre bygger. 
Udfordringen er også at Roald og jeg, egentlig ikke er den slags par som er mega gode til at "arbejde" sammen. F.eks. Er der mange par som elsker at nyde et glas i køkkenet imens de sammen tryller aftenmenuen sammen. Det gør vi ikke. Køkkenet er uden tvivl Roalds. Og jeg er mest i vejen når jeg nærmer mig. Vi er heller ikke i samme gear når vi er i haven sammen. 

Men vi kan åbenbart bygge sammen. Og med tilfredsstillende resultat. Det er jo blevet til en del denne sommer igennem. 

I dag blev årets projekt færdigt og Roald har slået fast, at det er det sidste af sin slags. Godt så. Det var jo ikke bare lige. Sådanne traller er jo skæve som bare pokker, for ikke at tale om alt det nye træ vi har købt og malet. Det bugtede sig i bakkedal. 

Men I skal ikke snydes for billedspam. Så er I advaret. 

Også lige lidt af de 6 puder jeg fik syet i formiddags. Siger det bare. Der var 30 grader. Gad ikke slæbe alt ud i haven. 















lørdag den 5. juli 2014

Venter på sommeren.

Her venter vi på at ligge på vores hjemmelavede solvogne. Vi venter på at vores nyslåede græs vinder over ukrudtet, nå ja og så venter vi på at nyde ferien som begyndte fredag efter job. 

Det blir ikke bedre. 

Tog en tur til stranden og fandt alle disse hulsten. Nu pynter de i ventetiden. 

Hvad venter du på?



onsdag den 18. juni 2014

Hæklet sommertaske.


Bare lige lidt begynderinfo. Roald og jeg er aflastningsfamilie, ja så længe det varer. For intet er sikkert i denne verden. Så her kommer lige en lille historie om hvorfor denne lille sommertaske blev til. 

Når man er 4 år gammel, så er der mange ting som er skønne. 

Regnorme, bænkebidere, sten, ugler, sjippetov og læbepomader. Sidstnævnte også kaldet læbestift. Hvad ved hun.  Ikke ret meget. Og det morer vi os gevaldigt over. 

Men læbepomader er bare for fristende hvis man sidder med dem i hånden hele tiden. Man kunne fristes til at bide lidt i den, man kunne smøre så meget på at det næsten har den samme egenskab som lim. Derfor er en lille taske til læbestiften nu blevet til. 

Ikke noget særligt. Lige ud af landevejen, men for hende, er det raketvidenskab. Og hvor er jeg taknemlig for det. 


Hjemmelavede gaver er bare bedre. Syntes jeg.


Der sker heldigvis mere i mit liv end arbejde og havearbejde. Det er som om jeg overlever ved at gemme mig i min verden af håndarbejde og ro. Det er det rene terapi for sjælen. Jeg nyder at fordybe mig i mit håndarbejde. 

Her er det blevet til en lille silkepose til Vinnies hækletøj. Vi er nogle damer som mødes for at hækle sammen. Vi mødte hinanden på vores hæklekursus hos AOF. Nu blir vi ved. Kurset er slut men vi hækler stadig. Nu foregår det blot hos os selv. Og denne gang skulle vi hjem til Vinnie. Så denne fine pose løb lige gennem maskinen. 


Disse to sten fik hun også. Dejligt at hun blev glad for dem. 

Så er det noget ved at give gaver.  






søndag den 8. juni 2014

Vi er på vej.

Haven er ved at tage form. Men når man ikke har kræfter som en tyr, eller er 20 år længere så tager det bare tid. 

Vi mangler græs på udsatte steder og mindst to højbede mere. For slet ikke at tale om de træstammer vi skal ha gravet ned. 
Men intet slår mig ud, for det er så flot. Vi har en ven som er uundværlig. Han er kreativ og har grønne fingre. Tak til Michael som hjælp med det store arbejde. 

Så nu deler jeg lige lidt billeder med jer. 














tirsdag den 27. maj 2014

Havevandring.

Ved ikke med Jer, men jeg har så svært ved blot at sy og hækle når vejret er så godt at min krop skriger på vitaminer fra solen. 

Sæt nu man kommer til at se tyndere ud af at få lidt kulør på den lyserøde krop. Det ville jo være en fantastisk ting. 

Lige nu er vi ved at lægge haven om. Vi har, siden vi købte huset haft et havebassin med fisk. Det var alt for besværligt og dyrt for os. Fiskehejren troede der var serveret friske fisk hver dag. Den måtte enten dø eller vi måtte lægge net henover. Så ville fuglene som bor i haven, jo dø. Og vi kunne ikke se vores bassin. Py der var mange overvejelser. 

Så gik pumpen i stykker, og vores aflastningsbarn var ikke nem at ha med i haven når der var vand. 

Kan den kvikke læser ikke snart fornemme hvor dette bærer henad. 
Nu er vandet væk og vi kæmper os gennem ændringerne som er et stort og langtrukkent projekt. Noget som ikke går særlig godt i spænd med mit temperament. Jeg er, og det er synd for Roald som arbejder sammen med mig, ikke så god til at tingene tar tid. Helst skal der ikke være langt fra tanke til færdigt produkt. 

Nå, men i god IG-stil. Så viser jeg lige lidt smukke billeder fra en ellers kaotisk have under ombygning. 





Smukke øjeblikke i en slidsom tid. Ville ønske jeg havde råd til at hyre en havmand til det hårde arbejde. 

Selv slæbte jeg store træstammer væk fra højbedene den anden dag. Roald havde så mange smerter af at arbejde i haven at jeg ikke kunne bede ham om mere. Og igen. Tiden er ikke min ven. 




torsdag den 8. maj 2014

Tunesisk hækling

Nogle gange skal man bare springe ud i nye ting. Det har jeg gjort. Dvs. Hele to gange. For første forsøg var ikke fedt i farvevalget. Det ligger nu i skammekrogen. 

Tunesisk hækling andre siger de hakker. Jeg hækler vist bare. Og så bare på en ny og helt vild afslappende måde. Det er ren terapi. Kan anbefale det. 

Jeg har ikke lært det på dyre kurser, men sammen med min nye bedste ven You Tube. Det vil samtidig sige at der er meget jeg mangler at lære. For I ved godt, al nye læring er svær når man år en vis alder. Nok snak. Nu må jeg vist hellere vise den frem, hvis I ikke allerede har set den på Instagram. 


Den er en gave så jeg er lidt spændt på om farverne passer eller om den falder i go jord. 

mandag den 7. april 2014

Påsken er på vej.

Der er mange højtidligheder jeg er med på at fejre. 

Påske har aldrig været en af dem. Til jul er der altid pyntet op til den store guldmedalje, men påskepynt har jeg intet af. Det er i hvertfald begrænset. 

Så i dag kan det da ikke være nok at denne skønne påskehare er født. Den skal da på bloggen. 


Her er den bette dame. Hun er da alt for skøn. Og ikke den eneste af slagsen. Må lave flere af dem.