Denne fredag og lørdag har stået i kursets tegn. Mine kollegaer og jeg har været på vores årlige kursus weekend. Denne gang til Slettestrand. Har du aldrig været der, så pak og kom afsted.
Der er smukt og luften er den rene balsam for sjælen. Vi har nydt et program, hvor der var planlagt ture ud af huset, med mulighed for at få luft under vingerne. Det fik vi.
Vi var på den smukkeste tur rundt i klitterne samt tur til stranden. Vi har virkelig nydt et område som de fleste af os slet ikke var bevandret i.
Billederne taler vist for sig selv.
Emnet for weekenden var ANERKENDELSE. Det var både spændende og tankevækkende. Det er vel nok spændende at høre andres defination på dette begreb, nå ja og ikke mindst handling.
Jeg har fået udvidet min forståelse, gemmen denne weekend og ikke mindst fået bekræftet mange tanker og synspunkter. Det er jo læring når det er bedst.
Anerkendelse for mig er og bliver en af forudsætningerne for, at der finder trivsel og udvikling sted.
Det er måske lidt kedeligt et indlæg, men ikke desto mindre en del af min færden, lige her og nu. Måtte bare lige dele det med Jer.
Desuden fik vi også taget en test om hvilke primære og sekundære ressourcer vi hver især besidder.. Må sige at jeg var i total krise.. for der var da mange ting som jeg kunne genkende ved mig selv, men også en hel del, som jeg tænker ikke helt passer på mig.
- Idéskabende ressource 19 p
- Den teoretiske ressource 12 p
- Den igangsættende ressource. 11 p
- Den omsorgsskabende ressource. 10 p
Dette er mine score.
To af disse ressourcer er virkelig på mange måder modpoler til hinanden. Det gør det jo spændende.
Er også overbevidst om at det er et her og nu billede. Tror på, at det er disse ressourcer som passer ind i den sammenhæng jeg befinder mig i, på denne arbejdsplads. Måske tager jeg fejl, men det er spændende uanset, hvordan man vender og drejer det.
Alt i alt, så har det været et smukt og berigende ophold. Tak for det.
For mig er det på ingen måde et kedeligt indlæg, du skriver.
SvarSletDet lyder som om, i har haft et par gode dage. Refleksioner over ens ressourcer og det at få sat ord på, er virkelig en spændende proces.
Og sikke et skønt område.
Tina:-)
Det ser vel nok ud til at være et dejligt sted. Du har ret: anerkendelse er en af forudsætningerne for, at der finder udvikling og trivsel sted. Og vi skal huske, at blive bedre til at anerkende både os selv og andre - og ikke mindst sige det højt!
SvarSletVi indeholder garanteret hver især ressourcer, som vi bare ikke er opmærksomme på i det daglige.