fredag den 11. december 2009

Dukkehus

Jeg er sådan indrettet, at jeg helst skal prøve alt, mindst én gang. Det er ikke alt jeg bliver grebet af og må dyrke det i lang tid, men dette projekt var både hyggeligt og til at overskue. Dog viste det sig hurtigt at det nemt kunne blive en bekostelig fornøjelse, før man havde alt det som skulle til for at den rette hjemlige stemning var til.
Får et par år siden besøgte jeg en meget dygtig og kreativ kvinde, jeg kender, og midt i spisestuen hang der et gammelt sølvbryllupsur lavet om til et dukkehus. Jeg kunne ikke stå for hyggen og charmen ved det ur, og besluttede mig for at det måtte prøves.
Straks gik jeg igang med at lede efter ur, hvilket ikke var helt nemt, men det lykkedes. og så var det bare at gå i gang med at vælge dukker, møbler m.m.
Min dejlige mand Roald satte lys i uret, så den rette stemning kom frem.
Jeg elsker mit ur, det hygger som en ekstra hyggelampe.




1 kommentar:

  1. Det er dog noget af det mest yndige jeg har set længe...

    SvarSlet