Havevandring.

Ved ikke med Jer, men jeg har så svært ved blot at sy og hækle når vejret er så godt at min krop skriger på vitaminer fra solen. 

Sæt nu man kommer til at se tyndere ud af at få lidt kulør på den lyserøde krop. Det ville jo være en fantastisk ting. 

Lige nu er vi ved at lægge haven om. Vi har, siden vi købte huset haft et havebassin med fisk. Det var alt for besværligt og dyrt for os. Fiskehejren troede der var serveret friske fisk hver dag. Den måtte enten dø eller vi måtte lægge net henover. Så ville fuglene som bor i haven, jo dø. Og vi kunne ikke se vores bassin. Py der var mange overvejelser. 

Så gik pumpen i stykker, og vores aflastningsbarn var ikke nem at ha med i haven når der var vand. 

Kan den kvikke læser ikke snart fornemme hvor dette bærer henad. 

Nu er vandet væk og vi kæmper os gennem ændringerne som er et stort og langtrukkent projekt. Noget som ikke går særlig godt i spænd med mit temperament. Jeg er, og det er synd for Roald som arbejder sammen med mig, ikke så god til at tingene tar tid. Helst skal der ikke være langt fra tanke til færdigt produkt. 

Nå, men i god IG-stil. Så viser jeg lige lidt smukke billeder fra en ellers kaotisk have under ombygning. 

Smukke øjeblikke i en slidsom tid. Ville ønske jeg havde råd til at hyre en havmand til det hårde arbejde. 

Selv slæbte jeg store træstammer væk fra højbedene den anden dag. Roald havde så mange smerter af at arbejde i haven at jeg ikke kunne bede ham om mere. Og igen. Tiden er ikke min ven.