Bideelefant.

I dag har jeg både været flittig ved maskinen og ved hæklenålen. Det er langt fra hver dag jeg kan prale af det. 

I dag må jeg nok indrømme at det mest er fordi jeg ikke orker andet. 

De, som har fulgt med på IG og fb det sidste stykke tid, ved at jeg har haft mellemørebetændelse siden jul og været døv på højre øre siden den 28. Dec. Ingen af delene er morsomt længere. For ikke at sige, at det slet ikke har været morsomt på noget tidspunkt. 

Er nu blevet punkteret i øret to gange og i går var jeg sikker på at der snart ville ske forbedringer, da betændelsen endelig var ved at finde ud. 

Men. ....... Nej. Det kommer stadig og døvheden, det er ved at være en fast følgesvend. Jeg HADER det. 

Nå, men det var jo slet ikke det, dette indlæg skulle handle om, snarre min hæklede elefant, men jeg ved godt hvorfor jeg blev henkastet til at fortælle om det. Fordi jeg i den grad er lydfølsom i dag, og Roald skal da ha lov at se lidt tv. 

Så jeg endte i køkkenet for at hækle. Det har nu været hyggeligt nok. Og denne skønne sag er født. 

Med sikkerhedsøjne så den må bides i. 

Hvordan har jeg gjort, nu jeg ikke havde en opskrift: Altså en opskrift, til de, som kan hækle i forvejen, for der vil ikke forekomme et eneste maskeantal, indtagning eller udtagning. Blot en kort beskrivning af processen. 

Hæklede en kugle, ca 4 cm i diameter. 

Istedet for at afslutte kuglen hæklede jeg videre til jeg havde en snabel i ønsket længde. 

Jeg hæklede to runde cirkler i passende størrelse. 

Et langt stykke i fm så det passer med den ring du vælger. Gerne stramt i størrelsen til påsyning, så sidder elefanten bedre fast. 

Måske du også får lyst. Så håber jeg at se Jeres skønne bud. 

God fornøjelse fra den døve.