Her er så billederne af den færdige pontio. Det tog jo alt for lang tid, hvis I spørger Anna... Hun siger hun har ventet med længsel..
Det kan næsten ikke passe, for jeg har jo arbejdet med iver, uafbrudt.
Det tager jeg som et godt tegn.. Det gør virkelig noget for den røde pontio, at den sidder på en ualmindelig smuk og dejlig pige.. Men det har jeg vist udtrykt min mening om før.
Det har været et hyggeligt stykke håndarbejde.. Ikke sidste gang jeg gør dette, men det må godt vare lidt...
I morgen kommer programmet for Blogtræf. Kik med...
