Jeg er igen blevet spurgt om jeg ville forevige en dejlig dag for en familie. Denne gang blev Liv 8 år. De havde en dejlig dag, og jeg fik taget 150 billeder af en skøn familie. Jeg bliver mere og mere glad for det med at lege fotograf. Nå men kik I med. Jeg har nemlig fået lov til at dele lidt billeder fra dagen.
Er dette ikke den skønneste samling af piger. Mor og tre bedårende piger. Mor har selv syet kjoler til alle pigerne. Birgitte er også hende, som lavede den fantastiske kage som fuglerede. Husker I den? Har punket hende om at få sin egnen blog, indtil videre uden held.
Her er Liv. Hun blev 8 år. Er hun ikke skøn? Sikke et blik hun har i øjet. Jeg fangede hende lige i et roligt øjeblik midt i den skønne solstråle som prægede denne dejlige dag.
Det er i øvrigt Liv som fik det blå penalhus som I ser i det tidligere indlæg.
Liv fik at vide at gaven kunne (h)viske. Så da den blev pakket ud, lyttede hun interesseret til den. Hvad ville den mon sige? Men hun måtte lyne op og fandt et viskelæder Samme med alle de andre lækre ting som penalhuset var fyldt med. Fnis, hun forstod humoren. Den alder er bare for umiddelbar og skøn.