Når jeg tænker tilbage på gode minder fra min barndom, så er mine ture til Tivoli i Aalborg sammen med mine forældre, blandt de bedste.
Vi spillede på den enarmede tyveknægt og lykkehjulet. Vi kørte i Rutchebanen og spiste popcorn. Det var tider, som jeg husker dem..
Hvor er det skønt når man har gode minder tilbage i hjertet. Desværre er mine forældre ikke her på denne jord, mere. Så minderne er hvad jeg har tilbage, dem skatter jeg..
Desværre er Tivoliland i Aalborg heller ikke mere.. Det er en kæmpe skam, hvis I spørger mig..
Så i dag har Roald og jeg været i Århus sammen med vores kære naboer.. Sanne og Niels havde aldrig været i Tivoli sammen.. Det går jo ikke..
Desuden er det med det store og vilde ture ikke noget for hverken Niels eller Roald.. Men der er noget for os.. Jeg har ikke afsløret for meget, når jeg siger at vi S K R E G. Ja vi skreg så højt at fuglene i skoven blev bange.. I bedste fald forskrækket. Se blot pigen ved siden af mig, i højre side af billedet.. hun er i chok..
Grænser skulle overskrides.. Det er noget underligt noget, med det.. for jeg kan åbenbart prøve de vilde aktiviteter som da jeg var barn, men da det kom til Pariserhjulet, var jeg stemt hjem..
Billedet lyver ikke.. jeg var skræmt til bristepunktet.. De andre syntes jo det var smukt.. nå ja, Sanne var da ikke vild med det, men tog det overraskende bedre end jeg..
Ja jeg kikker bedende op til min Gud.. Jeg var da skræmt til døde.. jeg er ikke skabt til det med højder, hvor jeg bare skal kikke ned.. gør det aldrig igen. så er det sagt.
Og ja, Niels syntes det er sjovt.. Han tager helt fejl..
