Så kom dagen, hvor indholdet af pakken skulle frem i lyset...
I dag har jeg holdt Babyshower for Maria. Maria er kæreste med, min kære mands nevø, Martin. Babyshower er egentligt noget de gør sig mest i, i USA. Jeg kan bare ikke lade være. Jeg nyder det, og syntes, det er noget helt specielt når der kommer små babyer til denne verden. Dette må bare fejres. Det gjorde vi i dag. Marias familie og "svigerfamilie" (gad nok vide, hvornår vi får lov til at få den titel?) samt mange af Marias søde veninder, overraskede i dag Maria ved at sidde i min stue, da hun kom. Alle råbte Surprise, og i et split sekund kom Maria i tvivl om, hvorvidt hun havde fødselsdag. Skønt at overraske....
Så i dag, fejrede vi så at familien nu får en baby at kysse på, vi har jo alle så meget kærlighed at dele ud af. I den anledning har jeg hæklet nogle sutteholdere...
Heldigvis faldt sutteholderne i god jord. Maria blev meget glad for dem, både fordi sådan nogle jo ikke er til at leve uden, men også fordi hun ELSKEDE farverne. Så kan man vist ikke ønske sig mere :o) Jeg håber alle havde en dejlig aften, det havde jeg. I morgen vil jeg dele billeder fra aftenen, og dele nogle opskrifter på de dejligste kager. Glæd Jer..