mandag den 15. februar 2010

Retro kunst.....


Vidste ikke hvad jeg skulle kalde disse billeder, lige ind til at min forældresamtaler var overstået for i dag... Det er jo Retro kunst, sagde en stolt mor og far......

Jeg har været ude i 70ér kunst, søm og sytråd osv... Ikke særlig fantasifuldt, men det var da beskrivende... :o)

Min 3. kl. er fuld af kreative børn. Det er der nogen, som vil påstå, at de skal være med den pædagog de har, eller rettere de bliver det, for vi elsker bare at finde på noget nyt..

Jeg husker disse billeder fra min barndom. Drengene skulle prøve dette til "Drengeklub" Der blev hamret og hamret. Dette til stor fornøjelse, det er mandekunst, sagde en af drengene... Det var lige indtil han så han skulle sætte sytråd på... Så gik der pensionist i den, mente han. Så måtte jeg smile... Måske han har ret, men han måtte sande at det stadig var noget svært.

Materialer:
  • MDF plade

  • pensler

  • sort maling

  • hammer

  • små søm eller stifter

  • sytråd i alle regnbuens farver

  • papir

  • blyant.

Mal først pladen, og lad den tørre.

Lad børnene tegne på papiret, det møster som de vil billedet skal have. Sæt prikker der hvor sømmene skal slåes i.

Slå sømmene i alle "prikkerne"

Hiv papiret af, bind sytråden fast om det første søm i en af figurerne. Bind dernæst ca. 2 gange rundt om hvert søm før man går videre til det næste, for at undgå at tråden hopper af.

God fornøjelse