Jeg hækler, udvælger stof og broderier... man tror det ikke, men det gør jeg.....
Der er meget stille på bloggen, men enhver, som selv har en blog, ved at det er ret så tidskrævende at nå alt det man gerne vil... jeg vil det hele men må sande at det ikke er muligt... så.... mens vi venter så skal der jo go mad til...
I dag har vi været i haven. Den synger da virkelig på sidste vers. Før vi får set os om, skal alt lukkes ned. Vi har i dag plantet om og klippet buske m.m.
Ikke min ynglingsbeskæftigelse, men det skal jo gøres.
På vej ind fik jeg lige lyst til at slå vejen forbi vores drivhus. Egentlig er det Roald, som kommer der mest. Det ses, for der er måske knapt så rytteligt, som da jeg indrettede det til ham. Jeg prøver at tage den realitet med sindsro, for alt gror som det var betalt for det.
Dagens høst ses i collagen ovenstående. Dejligt, Fluks måtte jeg bruge lidt af mine dejlige porer. En lille ret á lá slankestil. Kartofler i fad med porer, krydderier m.m. Sikke aftensmad. I dag lavede vi det sammen. Det gør vi aldrig. Køkkenet er bare ikke mit rum i huset. Jeg kender min plads, ja jeg gør.
Nå, tilbage til min såkaldte plads. Lige for tiden, når den ikke står på arbejde og forældresamtaler, nå ja og en migræne, som jeg har lidt under i godt og vel en uge.. frygteligt. ja så er min plads i sofaen med hæklenålen i hånden..
Julemarkedet står for døren. Sidste weekend i Nov. er der julemarked, og jeg gider godt at have ting med som jeg ikke har haft før. Det betyder arbejde.. meget arbejde.
Den 9. okt. kommer min veninde og vi skal sy sammen. Hun er en ualmindelig dejlige kvinde, og sååååå kreativ. Glæder mig vildt til at hygge og arbejde... Samtidig vil min mand afholde loppemarked.
Sælge noget af det tøj som jeg ikke passer længere. Heldigvis af den gode grund. Han vil også sælge lidt møbler, som blot kalder på en spand Lady... Så er der dømt Retro..
I hører nærmere. Ja I gør.