lørdag den 3. december 2011

Øvelse gør mester.

Jeg elsker at hækle, men hvis sandheden skal frem så kræver det masser af øvelse for mig. Ikke to ting bliver helt ens, når jeg går igang med nye projekter...



Denne gang ville jeg gerne lære at hækle disse små cirkler.. jeg fandt dem lige hos hende her... Hun er dygtig..



Det drømmer jeg også om at blive en dag.. Lige nu er jeg blot lykkelig over at det blev til en cirkel..

Julebag i lange baner. Sådan gør du...

Når først jeg går igang så kører det.. Så i denne omgang blev det også til Kanelfingre. Har aldrig prøvet dem før, men er blevet glædeligt overrasket.. De smager som en drøm.

Du skal bruge:


  • 2 æg


  • 250 g sukker


  • 2 tsk. stødt kanel


  • 250 g hvedemel


  • ½ tsk hjortetaksalt


  • 1 spsk smør


  • 100 g mørk chokolade


Pisk æg, sukker og kanel sammen. Det skal være luftigt.


Sigt mel og hjortetaksalt og rør det i æggemassen sammen med blødt smør


Tril dejen til lange tynde pølser. Jeg har skåret dem i OBH minuturslængde :o)


Læg dem på en bradepande med god plads.


8-9 min. på 200 grader. Hold øje med dem.


Dyp spidsen i chokolade.. Mums. Det bliver ikke bedre...





I øvrigt har jeg været innovativ. Den slags skal man nogle gange holde sig fra... Jeg har jo bagt havregrynskager. Troede jeg var go, da jeg fik den idé at rive skallen fra en Appelsin i havregrynsmassen.. NOT... Jeg er ikke forelsket.. Lider dem bedst som de er .. Men prøv selv.




Til ære for Eva... se her søde, så har jeg også forsøgt mig med chokolade.. Det kan til gengæld anbefales...



Julegæster, kom bare frit frem... Jeg er klar... næsten da