Jeg har lært noget nyt i dag.

Syntes tiden var inde til at prøve noget nyt. Nu har jeg hæklet så mange tæpper, store som små, i oldemorsfirkanter, at jeg var ved at være træt af dem. Er, som I ved, igang med det store tæppe, som nok skal blive færdigt, men det tar sin tid. Jeg har simpelthen brug for et håndarbejde, som skrider fremad i dette århundrede..

Så i dag, har jeg lært dette mønster. Er det ikke flot. Det er så såre nemt at jeg ærger mig over ikke at have lært dette for 100 år siden.

Igen, et lille bevis på, hvor svært det er at hækle i dette hus. Her har han siddet det meste af dagen.. For pokker, hvis det ikke lige var fordi man holdt af den fugl... sååååååååååååååå

Kan det kaldes håndarbejde?

Ved ikke helt om man kan kalde dette for håndarbejde.. Altså min indsats.. Jeg sidder her med lånte fjer. Det vil sige, min søster har dårlige hænder for tiden, og kan ikke bruge en nål til at hæfte ender. Som den søde søster jeg er, (det er hun og jeg enige om) tilbød jeg at gøre det for hende.. tusindvis af ender senere overvejer jeg, om jeg tilbyder dette en anden gang...

Uanset er det jo blot nogle søde babytæpper som hun har hæklet. Hun er nu skrap. Som altid når der arbejdes her, sidder min skønne fugl enten i håret eller på fingeren, og forsøger at spise garnet, det gjorde han også idag.

Denne søde babytrøje manglede kun knapper. Det er jo lige mig, så det var ikke så slemt. Jeg måtte endda selv vælge, det mangler da også bare. (Hun læser ikke med, så det kan jeg sagtens skrive ;o))

Læg lige mærke til at jeg har valgt knapper som ikke er ens, det er det skønne ved disse perlemorsknapper.

Håber den falder i god jord, for den er blød og dejlig. Måske jeg snart skulle få lært det med de strikkepinde. Det falder mig ikke nemt.