Drømmen efter noget godt ligger dybt begravet i os alle.

Vi drømmer alle om et eller andet. Jeg drømmer om mange ting. 

Et langt liv med min kærlige mand som jeg elsker og stoler på. 

En familie, som holder af mig, på trods af mine fejl og ufuldkommenheder.

Venner som bærer over med mig når jeg ikke husker det jeg skal, får sagt tingene forkert, eller kommer til, utilsigtet, at skuffe dem. 

Et job, hvor jeg får lov til at shine og vise det som jeg brænder for og er god til. 

Et liv med tid og overskud til kreativitet.

Mulighed for at gøre en forskel i andres liv, børn som voksne. 

Drømmene er mange. 

Børn drømmer også. Nogle gange drømmer de om ting, som gør dem bange. Det er ikke altid de kan forklare, hvad de er bange for men bange og kede af det, bliver de. Andre gange drømmer de om ting de ønsker sig. Det er den dejlige form for drømme, også for børn. 

Som sorggruppe pædagog er det også gået op for mig, at børn også drømmer om deres forældres opmærksomhed og nærvær.

 Som samfund har vi stor fokus på de mange børn, der sulter ude i verden. De sulter efter mad. I vores velbjergede samfund oplever vi børn, som sulter efter deres forældres opmærksomhed. Det er så trist. Tænk sig at der findes børn, som sidder i deres egen familie og føler sig ensom. 20 år som pædagog afslører disse ting. Travle hverdage, krævende jobs, mobiltelefoner m.m tager en værdifuld tid fra familielivet. 

Så når vi i DUSSEN spørger om de vil være med til at lave Drømmefangere, så er de mere end villige til at være med. De blir nemlig så flotte og så går de lige ind i børnenes uskyldige tro på at de trøster og hjælper. 

Vi har lavet de mest fantastiske drømmefangere. Ispinde, maling, perler, fjer og lim så er du kørende. 

Et HIT i DUSSEN. Viklebilleder.

De endte med at være et HIT. På Instagram så jeg disse skønne viklebilleder og tænkte at børnene i DUSSEN vill kunne finde ud af at lave dem. De ikke bare kunne lave dem, de fik lavet så flotte billeder og er slet ikke mættet af dem endnu. 

Der ommer sikkert mange flere billeder ud af de. Små hænder. 

Landeplagen er endt i min symaskine. Pokemon a la frugtposer.

Den der landeplage har da overtaget alt. En har for en tid overtaget min symaskine. Frugtposer er på vej ud af maskinen. Det er blevet til en del. 

Drenge som piger er blevet meget begejstret for dem. Jeg har to tilbage af dem som er syet, ellers er de fløjet fra reden som de er kommet ud af maskinen. 

I skal da ikke snydes for de mange forskellige. Kik bare med. 

Kollegatvillinger.

En af mine tidligere kollegaer har fået tvillinger. To meget små og bedårende piger. 

Jeg har syet min første babynest til tvillinger. Sikkert også den eneste. Det er jo ikke tvillinger der kommer flest af. 

De er endelig kommet med deres forældre hjem så mon ikke snart jeg ser de to ligge tæt og trygt i babynesten, side ved side. 

Når jeg endelig har tid og overskud, så elsker jeg bare den tid ved maskinen. 

En lillesøster kommer til.

Når en søster kommer til. 

Intet mindre kan gøre det. En babynest og slange til sengen blev syet. 

Det er som om jeg bare gør det mest i babyting. Gad godt vide om jeg nogen sinde får ændret på det. Sikkert ikke, jeg har altid elsket de babyer. 

Håber snart der ligger en skøn lille pige i babynesten. 

Et ønske om en barnevognspude.

Mange syprojekter er kørt gennem maskinen, siden jeg sidst har lavet et blogindlæg. 

For noget tid siden fik jeg en udfordring. Viola ønskede sig en barnevognspude. Jeg havde ingen anelse om, hvordan man lavede en men som Pippi siger: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg nok rigtig god til" 

Det var jeg IKKE. Det mønster jeg fik, var ikke så stort som jeg ønskede det, så jeg gav mig til at lave det om. 

Puden blev fin men med plads til forbedringer. 

Nu er der gået lidt tid så jeg har snart mod på at sy en ny. 

Viola sidder perfekt med den i ryggen så jeg er tilfreds.