lørdag den 15. januar 2011

Endnu en fisk i nettet..


Der er masser af fisk i havet.
Har Jeres mor ikke også sagt det til Jer, på et eller andet tidspunkt?


Der var i hvert fald en fisk mere.. Nå ja der ligger også en rund fisk og venter ude midt på spisebordet i køkkenet. Det har jo været min stadeplads i dag.
.. men jeg skulle jo blot sidde i den gode stol i dag, så der bliver ikke syet mere i dag. Jeg er træt, og tv og Roald kalder.. Jeg glæder mig..
Lasagnen er i ovnen. Fisken på plads. Der er vist ikke mere jeg kan ha glemt på sådan en skøn lørdag.

Fiskefangst. Retro way...


Så fik jeg den fisk ud af hovedet.
Lang som en lang sofapude. Fisken måler 65 * 29 cm. Dejlig størrelse. Lige til at putte med. Lige i nakken med fisken og der er dømt hygge.


Som lovet tidligere i mit knappehumør, ville der komme fisk.. Her er den. Den har naturligvis knappeøjne. Fuldstændig som mine ugler. Kik dem her på bloggen...


Jeg har flere fisk i nettet, læs køkkenbordet, for det er der jeg sidder i dag, for ikke at forstyrre Roald som sidder og ser en larmende film. Han er glad, så er jeg jo også glad.

Lørdagsplaner.. De gik i fisk


Ja det er så Fruen selv, bag al den sludder, som nogle gange kommer ud af denne blog. Sådan er det bare, ville min mor sige... Det har hun jo så ganske ret i.
Planerne for lørdagen var at jeg skulle sidder lige HER. (se ovenstående)
De planer gik i fisk.. Ja læs fisk, helt bogstavligt. Mads, min fugl, og jeg skulle bare sidde her i den store og hyggelige stol. Så var det der kom en idé ind i mit hoved. En af dem, som ikke ville forsvinde igen.
Jeg både elsker og hader dem, for de laver så gruelig meget om på alt det, man lige har besluttet.
Nå men det er jo godt nok, for der er jo tid til dovenskab når jeg bliver gammel.
Kik med senere når jeg viser de FISK. Som jeg i øvrigt måtte kæmpe ganse meget med, for Mads ville både lege og spise mine knappenåle. Sikke en kamp.