onsdag den 14. juli 2010

Del 3.





Her er de så... Mine dejlige hundehvalpe.. 9 stk. blev det til.. Den ene hvalp er dog kommer tidligt fra moderen.. En sød historie som I får lidt senere i dette indlæg.

Som frygtet kunne mine fingre ikke så meget som ønsket pga. min vortebehandling, derfor tog hvalpefødslen lidt tid.

Men jo jo.. Muselbjerg har gættet rigtigt.. Hvorfor mon? Hun var så sød at sende mig linket til disse dejlige hunde.. Tak for det.. Du kan se hendes hunde og giraffer HER.

Som altid, har jeg ændret lidt på mønsteret.. Var ikke så vild med de fødder som hunden er skabt med, men det er jo smag og behag...
Nå tilbage til den søde historie...
Vi har på vores gade nogle dejlige naboer, vi har det ualmindelig morsomt.. Den ene nabo har en dejlig pige ved navn Christinna.
Den sødeste lille pige med lyse lokker, hun snakker i et væk, det er ikke altid vi forstår, hvad hun fortæller os, pyt med det.. så fniser vi lidt.. Faktisk tror jeg nok vi på gaden er blevet lidt enige om at der er lidt tysker i hende ;o)
Hun har lige været til undersøgelse på hospitalet, det gik rigtig godt, hvilket i sig selv jo er dejligt.. Så jeg blev blød om hjertet og gav hende den første lille hvalp. En hvid og lyseblå en med blå øjne.
Spurgte hende om hun ville ha en lille hundehvalp, det ville hun gerne. Sagde til hende at hun jo skulle gi den et navn. Christinnas mor ville hjælpe på vej, det vil de søde mødre jo.. Skal den hedde Fido ? Sagde hun. Christinna sagde: Bidigts........ Vi er ikke helt sikre på hvordan det staves ;o)
Jeg måtte sige til Christinnas mor at det jo var meget praktisk at give sin hund et navn, som man selv syntes, man kunne udtale.. så det gjorde hun.... Er hun ikke skøn..
Et par dage senere til havehygge i deres have, nærmere betegnet, car port, spurgte jeg igen. Hvad hedder din lille hvalp? Den hedder HUND.....
Sådan.. Ikke mere snak om det navn.....