Viser opslag med etiketten Tøjdyr - Hundehvalpe.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tøjdyr - Hundehvalpe.. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2011

Lørdagen i billeder. Nyt hjem til to hvalpe.

Her er de så, de to hvalpe, som ikke har fået nyt hjem. Ikke fordi fordi de ikke er søde, men fordi den rigtige familie bare ikke var dukket op ;o) Måske det er dig?


De koster 100 kr. Du skal beregne porto oven i prisen, hvis du ikke er Aalborgpige..


Av mine knæ. Hele formiddagen har jeg ligget på gulvet for at klippe i et landkort. Jeg har ændret på mønstret og klippet så de helt rigtige steder dukker op på min taske. Tasken som naturligvis skal indeholde mine undervisningsmaterialer, som jeg i lang tid har arbejdet hårdt med, skulle blive færdige.


Jeg er som mange andre blevet kraftigt inspireret af Miss AD.. Hun kan noget med de kort, som vi andre nu har ville lære at mestre. Bare det at klippe i dem, sætte klister på. Py ha. Man kommer ikke let, til sådan en taske.


Forresten, har da lige glemt at fortælle Jer....


Igår blev jeg ringet op.. Damen som gav mig massage, i et tidligere indlæg. Det om forårsmessen i Aalborg. Hun ringede og fortalte mig at jeg har vundet en minicruise til Oslo..


Jeg vinder aldrig noget, før nu... Jeg glæder mig.. Det bliver da hyggeligt..

onsdag den 14. juli 2010

Del 3.





Her er de så... Mine dejlige hundehvalpe.. 9 stk. blev det til.. Den ene hvalp er dog kommer tidligt fra moderen.. En sød historie som I får lidt senere i dette indlæg.

Som frygtet kunne mine fingre ikke så meget som ønsket pga. min vortebehandling, derfor tog hvalpefødslen lidt tid.

Men jo jo.. Muselbjerg har gættet rigtigt.. Hvorfor mon? Hun var så sød at sende mig linket til disse dejlige hunde.. Tak for det.. Du kan se hendes hunde og giraffer HER.

Som altid, har jeg ændret lidt på mønsteret.. Var ikke så vild med de fødder som hunden er skabt med, men det er jo smag og behag...
Nå tilbage til den søde historie...
Vi har på vores gade nogle dejlige naboer, vi har det ualmindelig morsomt.. Den ene nabo har en dejlig pige ved navn Christinna.
Den sødeste lille pige med lyse lokker, hun snakker i et væk, det er ikke altid vi forstår, hvad hun fortæller os, pyt med det.. så fniser vi lidt.. Faktisk tror jeg nok vi på gaden er blevet lidt enige om at der er lidt tysker i hende ;o)
Hun har lige været til undersøgelse på hospitalet, det gik rigtig godt, hvilket i sig selv jo er dejligt.. Så jeg blev blød om hjertet og gav hende den første lille hvalp. En hvid og lyseblå en med blå øjne.
Spurgte hende om hun ville ha en lille hundehvalp, det ville hun gerne. Sagde til hende at hun jo skulle gi den et navn. Christinnas mor ville hjælpe på vej, det vil de søde mødre jo.. Skal den hedde Fido ? Sagde hun. Christinna sagde: Bidigts........ Vi er ikke helt sikre på hvordan det staves ;o)
Jeg måtte sige til Christinnas mor at det jo var meget praktisk at give sin hund et navn, som man selv syntes, man kunne udtale.. så det gjorde hun.... Er hun ikke skøn..
Et par dage senere til havehygge i deres have, nærmere betegnet, car port, spurgte jeg igen. Hvad hedder din lille hvalp? Den hedder HUND.....
Sådan.. Ikke mere snak om det navn.....

torsdag den 8. juli 2010

Del. 2.


Ja så er der støvsuget, og klippet disse her...


Kan I se hvad det skal blive?


Nu tror jeg lige at jeg tar en runde efter støvet, badeværelserne og et hurtigt bad, så regner jeg med at symaskinen er klar til samarbejde...


Følg med i Del. 3.

Fortsættelse følger. Del. 1.


Egentlig forbyder varmen at jeg foretager mig noget, overhovedet... Men jeg vil jo så gerne. Lover ikke jeg bliver færdig, for skulle solen titte frem, så er jeg den første til at smide alt, hvad jeg har i hænderne for at ligge på solvognen. Så er I advaret :o)

Nu er stoffet valgt, måske jeg skulle sige fundet, for jeg har stort set taget, hvad der lige lå i skabet, lige for næsen af mig. Lige om lidt så klipper jeg.. Følg med de næste par dage hvad det bliver til...

Håber jeg bliver ved med at være arbejdsdygtig. Jeg har nemlig timet det sådan at jeg var ved hudlægen igår, på min første feriedag. Jeg fik behandling for vorter, som jeg pludeselig i en alder af 42 år, er plaget af. Jeg skulle forvente vabler m.m. Det er måske ikke de bedste syudsigter, men jeg håber det bedste, mens jeg stille og roligt, frygter det værste...