fredag den 5. oktober 2012

O-lek. i 2. kl. Sikke en morale..




Jeg har i 2 uger arbejdet med bogen: " En flyveappelsin fortæller". En bog med mange moraler og tankevækkende eksempler på menneskers opførsel. Kender du den ikke og arbejder du med børn, så anskaf den. 

Personligt blev jeg overrasket over hvor mange spændende tanker den satte igang hos min 2. kl. 


Jeg har valgt følgende opgave, denne gang:

  • Samarbejde 2 og 2
  • Man må ikke tale med sin makker
  • Begge skal fremstille en historietegning som illustrerer moraler fra historien
  • Tegningen skal være en samlet tegning og ikke et produkt af to individer som har tegnet hver sin historie
  • Man må stoppe sin tegning hvis man kommer til at tale sammen.
Hvad har de fået med fra opgaven?

  • Stor tilfredsstillelse over flotte produkter 
  • Oplevelsen af, at man godt kan give hinanden plads, til det som den anden part finder relevant, og stadig blive stolt over resultatet
  • Oplevelsen af at arbejde sammen med en man ikke før har valgt at arbejde sammen med
  • Aha-oplevelse af at ord, især negative ord er det, som starter konflikter og ikke nødvendigvis forskelligheder. Altså måden vi vælger at takle disse forskelligheder på..
  • Forståelse for bogens mange moraler. F.eks: Vi skal dele, træffe kloge valg, tale respektfuldt til hinanden m.m. 

Nedenstående vil jeg lige vise Jer enkle eksempler på tegningerne som er kommer ud af opgaven.. 





Hvis du arbejder med børn, kan jeg varmt anbefale denne bog. Den giver 1000vis af muligheder for andre metoder at arbejde med emnet... 

Arbejder du IKKE med børn, så læs den for dine egne eller dine børnebørn. Den er pussig..

God fornøjelse.