onsdag den 14. marts 2012

Værtindegave. DIY


Hvis du også skal bruge en nipsenåle pude, så er den lavet sådan:


-Klip to runde cirkler i ønsket størrelse

-Sy de to cirkler sammen, ret mod ret. Lad ca. 7 cm stå åben, til at vende igennem.

-Vend ciklen med retten ud.

-Fyld nu puden med fiberfyld.

-Når den er fast syr du den sammen med kastesting

-Klip garn i ønsket farve.

-Start i midten, og sy igennem puden. Du kan sy rundt lige så mange gange som du ønsker den er delt op.

-Afslut med at sy en knap på begge sider. Jeg syr dem i på samme tid. Altså igennem begge knapper på en gang..


God fornøjelse..


Hvis du orker at læse historien nedenstående, er du velkommen. Den handler om Sarah som fik puden...


Desuden så syntes jeg vi skal lære ungdommen lidt om vores høflige traditioner. Så som værtindegaver. Ved jo godt der går Emma Gad i den. På den anden side: Hvis vi ikke lærer dem det, hvem gør så?


For lang tid siden, blev pigeklubben i 1.a. inviteret hjem til Sarah.. Det er en skøn pigeklub, som jeg er pædagog for.


Pigerne er kreative, sjove omsorgsfulde, nysgerrige, hjælpsomme og nemme at begejstre.


Vi havde byttedag for en måned siden. Der byttede vi knapper, postkort, glansbilleder, lys, servietter, klistermærker, nipsenåle og meget andet. Sarah havde en lille pude til hendes store nipsenåle samling. Den var ikke stor nok og hun så min lille pude til knappenåle. Sådan en ville hun gerne ha..

Så da vi fik invitationen vidste jeg straks, hvad Sarah skulle ha i værtindegave.


Hun havde fortalt sin mor Gitte om nålepuden, hun havde hvisket til sin mor, at hun håbede at jeg ikke ville glemme at hun ønskede sig sådan en.


Sådan noget glemmer jeg ikke.. Hun blev glad.. Nu står de fine nipsenåle så flot.