torsdag den 7. oktober 2010

Moder står i køkkenet, nu skal .......


Jeg har sagt det før.... Jeg elsker julen og alt det, som følger med........

Jeg har tegnet, klippet og syet juleforklæder til mit julemarked, her til morgen.. Lige før jeg skulle på job.. Jo når det handler om juleting, så kan jeg sagtens finde tid og overskud..
Lad mig lige her gøre lidt reklame for det marked....
Lørdag den 27 nov.
Holdes der et stort og hyggeligt Julemarked.
Adressen er :
Dansecenteret Klitgaarden
Sofiendalsvej 77
9200 Aalborg SV.
I hører nærmere, når det nærmer sig...
Havde da næsten ikke tid til at tage på job, sikke et luksusproblem.. Var jo lige blevet færdig med forklæderne, og sad nu midt i en Uglepude som jeg så gerne ville ha færdig.. Det må blive senere i aften at den kommer på. Nu er jeg nemlig på vej ud for at lægge sidste hånd på værket.

mandag den 4. oktober 2010

Uglepude has arrived.






Her er den så....

Jeg har været rigtig heldig... Båndet, som jeg i tidernes morgen har fået foræret af Roald.. han har været heldig og fået det fra en nedlagt stofbutik, passede lige i farven. Dyreprint er jo in ;o)
Man skal ha lov til at være heldige nogle gange.. Det var jeg denne gang.

Her står den så, i godt selskab med de andre puder som jeg også har syet.. Behøver jeg sige at de er mere Roalds smag. Sådan er der så meget.

Puden skulle egentlig sælges sammen med de andre som jeg har klippet og skal sy en af dagene.. Nu er problemet bare at jeg er gået hen og blevet lidt forelsket i ham. Vil ikke så gerne af med ham. Roald er ikke fan af tøjdyr i sofaen. Hvad nu?

Det er jo en ugle, er der da slet ingen undtagelse? Jeg holder vejret og håber.

Ugler on the way......


jojo... Der sker skam lidt...

Nu er uglerne klippet og på vej mod symaskinen. Hvorfor er der nogle gange så langt til den symaskine. Jeg burde indrette mit værksted sådan at den maskine ikke altid skal pakkes sammen.. Det er da upraktisk, for ikke at tale om at det er hæmmende for den kreative proces. Det må jeg lære... (notat til mig selv.)

søndag den 3. oktober 2010

Når vi er heldige......


Nu er det vist ved at være slut.. Når vi er heldige og solen kikker frem, ser der sådan ud i vores udestue. En udestue som vi elsker, men vi drømmer stadig om en udestuemakeover....

Mon den nogensinde dukker op.. Hvem er det som vinder i disse programmer.. Det må godt være os...

Elsker at sidder der og tænde lys.

lørdag den 2. oktober 2010

Lækkert mad, mens der arbejdes.


Jeg hækler, udvælger stof og broderier... man tror det ikke, men det gør jeg.....

Der er meget stille på bloggen, men enhver, som selv har en blog, ved at det er ret så tidskrævende at nå alt det man gerne vil... jeg vil det hele men må sande at det ikke er muligt... så.... mens vi venter så skal der jo go mad til...

I dag har vi været i haven. Den synger da virkelig på sidste vers. Før vi får set os om, skal alt lukkes ned. Vi har i dag plantet om og klippet buske m.m.

Ikke min ynglingsbeskæftigelse, men det skal jo gøres.

På vej ind fik jeg lige lyst til at slå vejen forbi vores drivhus. Egentlig er det Roald, som kommer der mest. Det ses, for der er måske knapt så rytteligt, som da jeg indrettede det til ham. Jeg prøver at tage den realitet med sindsro, for alt gror som det var betalt for det.

Dagens høst ses i collagen ovenstående. Dejligt, Fluks måtte jeg bruge lidt af mine dejlige porer. En lille ret á lá slankestil. Kartofler i fad med porer, krydderier m.m. Sikke aftensmad. I dag lavede vi det sammen. Det gør vi aldrig. Køkkenet er bare ikke mit rum i huset. Jeg kender min plads, ja jeg gør.

Nå, tilbage til min såkaldte plads. Lige for tiden, når den ikke står på arbejde og forældresamtaler, nå ja og en migræne, som jeg har lidt under i godt og vel en uge.. frygteligt. ja så er min plads i sofaen med hæklenålen i hånden..

Julemarkedet står for døren. Sidste weekend i Nov. er der julemarked, og jeg gider godt at have ting med som jeg ikke har haft før. Det betyder arbejde.. meget arbejde.

Den 9. okt. kommer min veninde og vi skal sy sammen. Hun er en ualmindelig dejlige kvinde, og sååååå kreativ. Glæder mig vildt til at hygge og arbejde... Samtidig vil min mand afholde loppemarked.

Sælge noget af det tøj som jeg ikke passer længere. Heldigvis af den gode grund. Han vil også sælge lidt møbler, som blot kalder på en spand Lady... Så er der dømt Retro..

I hører nærmere. Ja I gør.

søndag den 19. september 2010

Hæklehus

Har længe pønset på at få orden i mine hæklenåle. Jeg er egentlig en person, som kan lide og har burg for at have styr på alt, bare ikke mine hæklenåle... Nu er de tjekkede.. Har ondt i øret i dag og kunne ikke overskue ret meget andet end at snakke lidt med min symaskine.. dette er hvad der kom ud af det.... Mit helt eget Hæklehus.
Jeg har set mange forskellige bud på hvordan sådan et kan se ud.. Men inde i mit hoved kunne dette ikke være anderledes... Hver sin smag og behov..

Har længe ville i gang, men nix.. overskudet har ikke været til det.. Det har min blog også båret præg af. Der er ikke sket helt så meget som jeg drømmer om.. men nu er der da gået hul på bylden. Snart er det ugelpuder, tasker og vanter som skal syes.. jeg er nemlig også igang med at bruge mine gamle broderier og gøre klar til julemarkedet... I hører nærmere...

lørdag den 11. september 2010

De kunne lide dem...




De af Jer, som er vant til at følge med på bloggen, ved at én af mine interesser er foto. Jeg blev spurgt af en af mine kollegaer om jeg ville fotograferer hendes søn, når han skulle giftes.. Det vil jeg gerne sagde jeg straks.. Dernæst blev jeg ramt af angst for at billederne ikke blev fine nok til så stor en dag..
I dag har det dejlige brudepar været her for at se billederne fra den store dag... 534 billeder blev det til.. Det var jo ikke alle billeder, som blev lige gode, men de fleste gjorde så nu tører jeg sveden af panden og ånder lettet op..
De var så smukke at det næsten var for nemt, døm selv. De havde en dejlig dag, med alle dem de holder af. Det fortjener de også. Må al lykke følge dem gennem livet.

tirsdag den 7. september 2010

Hvad nu?


Jeg fandt lige disse to ruller bånd i mine gemmer.. det er bånd som jeg syntes jeg gjorde en god handel med til et Lene Bjerre lagersalg.
Var sikker på at idéerne ville strømme ind, hvis jeg blot fik dem med hjem.. Hjem kom de, men det gjorde idéerne ikke..

Jeg venter stadig.. og der sker ikke noget.. så hvad nu?

Håber snart det kommer til mig, ellers bliver jeg træt af det... venter, venter, venter... næ....

mandag den 6. september 2010

Filtede skåle



Jeg har været på besøg i "Huset" i Hasserisgade i Aalborg. Der var håndværker Marked. Jeg blev så inspireret. Der var udstilling af 52 meget dygtige håndværkere. Der var alt fra filt til ler og glas. Jeg så disse skåle blive fremstillet på et af de arbejdende værksteder, og måtte hjem og forsøge mig.. det kunne ikke vente. Så jeg har filtet.. og jeg er begejstret..
Det er ikke sidste gang jeg skal lave skåle. De er så nemme og de kan jo laves i alle de farver man kunne ønske sig.

Der er ingen tvivl om at der er plads til forbedringer, og koncempudvikling. Det skal jeg glæde mig til. Dog syntes jeg de blev ok til at være de første forsøg..

søndag den 5. september 2010

Knaparmbånd


I dag skulle der så leges. Har længe haft lyst, men ikke tid og overskud. Min kære mand er syg i dag, så der sker ikke en disse i det lille hjem. Det vil sige, jeg leger med mine knapper. Det er jo det bedste i verden. Så god bedring til den stakkels Roald som siger han er NOTTET OG HAR FEBER...... synd for ham. Men jeg leger jo.... bare fordi jeg kan....

Har godt nok lavet disse armbånd før, men har jo aldrig vis dem på bloggen før. Så nu deler jeg lige endnu en model af mine knaparmbånd.

Knaparmbånd kan man ikke få nok af... Der er masser af muligheder.

Vil også lave nogle med elastik. Har engang set dem på You tube. Det skal også prøves.

lørdag den 4. september 2010

Dukkehus patchwork


Idag tog min søster og jeg til Skørping. Der var dukkehus messe. Er det så spændende. Ja det var det. For det første fordi vi jo havde en dejlig tur, men også fordi vi fik lige det vi kom efter. En slagbænk til mit køkken ur/dukkehus (Vist i et tidligere indlæg.) samt en stor oplevelse ved at opleve de smukke ting, som bliver skabt af de dygtige håndværkere, som var der.

En af dem må jeg lige prale af... En dame ved navn Inger Bæk Madsen, sidder og syr puder, sengetæpper samt tasker som patchwork i hånden. Intet af dette har set en symaskine.. Husk så lige at dette er til dukkehuse. En bænk måler ca. 15 cm i længden. Det er så småt. (Se collagen ovenstående.)

Der sad også en dame som har hæklet oldemorfirkanter til tæpper af tråd så tyndt som sytråd. Det var så imponerende.
Når jeg ser så flotte ting, får jeg altid lyst til at skabe noget.. Men det bliver ikke i dag.. Måske i morgen...

Hvor godtfolk er.......


Jeg havde bestemt at jeg, igen i år skulle ha den store oplevelse at se DOK #1 udstille i Aalborg. Ville ikke gå glip af det. Så stinkende af bål, da jeg lige kom fra job og havde lavet vikingebrød på bål med alle mine nye og gamle børn, tog jeg min mand ved hånden for at få en oplevelse af de kreative.

Det var stort som sædvanligt. Jeg er så imponeret over hvad de kan med deres håndværk. Det sætter virkelig tingene i perspektiv for mig. Lille jeg, som er kreativ på stueplan.....

Men så var det jo at jeg lige så HENDE HER ... Det var stort. Ja naturligvis fordi hun er sååååå dygtig og jeg bare syntes at hendes ting er så flotte. Tænk sig, så smukke ting ser dagens lys i en lille kælder. MEN.. Yvonne er samtidig en af mine nye "mødre". Det var da for sjovt. Tjek lige ud hvad der bliver skabt fra denne kvindes hænder. Du vil smelte.. Jeg ved det.

Blev også imponeret over de smukke skibe som var sat op. De skabte et smukt sceneri lige midt i byen. Døm selv. Jeg blev i hvert fald glad for at se dem..