Award til lille mig...

Først og fremmest et stort Kram til Randi fra Mit Pusterum, som igen har tænkt på mig, og min blog da der skulle udgives Award...

Hurra... Jeg bliver altså aldrig for gammel til at modtage ros og anerkendelse... Når man modtager denne Award skal man nemlig sende et kram videre.. Man vælger selv.. Det er hermed gjort....

Denne gang med en skøn Award.. Jeg modtager den jo med tak... det gør jeg altså....


Jeg skal skrive 3 ting som jeg elsker ved mig selv... Hvor er der bare meget "jyde" i mig til det....

1. Jeg kan lide at jeg er ærlig. Det kan give knubs, men for mig giver det knuder i maven, hvis jeg ikke er tro ved mig selv, og det jeg står for.. Så jeg siger altid min mening, hvis jeg bliver spurgt...


2. Jeg kan lide at jeg er i stand til at nyde mit hjem og små bedrifter der, selv om det kun er små ting som jeg har ændret, lavet eller købt. Elsker min borg, mit hjem for det er der vores hjerte er... Alt tar sin begyndelse hjemme, det er der jeg lader op.


3. Jeg kan lide at jeg er kreativ. Det opløfter mit sind. Jeg kan glemme tid og sted, når jeg laver noget med mine hænder. Ja, og så bliver jeg bare så glad indeni når jeg giver noget væk, som andre bliver glade for. Det sætter jeg pris på..

Jeg elsker jo at sætte spor.. Både i mennesker på min vej, men også i livet, måske endda i kraft af ting som jeg har skabt.. Derfor navnet på min blog. I LONES FODSPOR.

Jeg skal nu vælge 5 skønne blogge som jeg skal give denne Award videre til. Jeg kan lige så godt sige det som det er.. Jeg ville elske at give til tusindvis at skønne bloggere.. Det kan jeg jo ikke. Så her er lidt.. Er nu bekymret for om jeg kommer til at vælge de samme som jeg valgte sidste gang... Det kan godt være.. men så er det fordi I 5 gør et uforglemmeligt indtryk på mig, hver dag i dette skønne blogland.... Tak for det...

1. Anette fra Glaphuset


2. Sara fra Borunonville


3. Maria fra Kirkeby


4. Hanne fra D´Jo hanne


5. Karen fra Karen Klarbæks Verden

Disse piger er både kreative og idérige.. Jeg suger til mig at kreative projekter, DIY, ferieberetninger og hårdt arbejde. Jeg syntes jo lige frem at jeg er kommet til at kende dem. Ja sådan er det også at ha en blog. Vi kender jo hinanden... næsten...

Nu er jeg blot spændt på hvormange af Jer piger som ser at I har fået en Award hos mig.. men tillykke med den, og endnu engang tak til Randi for den som jeg fik..

Turen gik til Ree Park...

Sikke en dag ...... Nu har jeg i 42 år, været panisk bange for bier og hvepse... Er det stadig, tag ikke fejl..

Har i flere år kæmpet som en gal for at undgå et møde med disse, ikke charmerende dyr og så sker dette....

Vi er ikke mere end ankommet og har betalt en formue for at komme ind, før jeg bliver stukket af en vildfaren hvips i den ene sko... Jeg var da ikke begejstret for den oplevelse.. men en lille pause, imens min mand tog turen ind til aberne, dem er jeg heller ikke vild med... fnis, hvad lavede jeg i Ree Park? Ja så kom jeg mig.. og var klar til de mange dejlige oplevelser..

Roald og jeg havde en fantastisk tur...

Vi elsker at hygge os og ikke mindst tage billeder. Vi fik nogle dejlige af slagsen med hjem..

Dem ville jeg lige dele med Jer.. God fornøjelse... Blot et lille udpluk...

Del 3.

Her er de så... Mine dejlige hundehvalpe.. 9 stk. blev det til.. Den ene hvalp er dog kommer tidligt fra moderen.. En sød historie som I får lidt senere i dette indlæg.

Som frygtet kunne mine fingre ikke så meget som ønsket pga. min vortebehandling, derfor tog hvalpefødslen lidt tid.

Men jo jo.. Muselbjerg har gættet rigtigt.. Hvorfor mon? Hun var så sød at sende mig linket til disse dejlige hunde.. Tak for det.. Du kan se hendes hunde og giraffer HER.

Som altid, har jeg ændret lidt på mønsteret.. Var ikke så vild med de fødder som hunden er skabt med, men det er jo smag og behag...

Nå tilbage til den søde historie...

Vi har på vores gade nogle dejlige naboer, vi har det ualmindelig morsomt.. Den ene nabo har en dejlig pige ved navn Christinna.

Den sødeste lille pige med lyse lokker, hun snakker i et væk, det er ikke altid vi forstår, hvad hun fortæller os, pyt med det.. så fniser vi lidt.. Faktisk tror jeg nok vi på gaden er blevet lidt enige om at der er lidt tysker i hende ;o)

Hun har lige været til undersøgelse på hospitalet, det gik rigtig godt, hvilket i sig selv jo er dejligt.. Så jeg blev blød om hjertet og gav hende den første lille hvalp. En hvid og lyseblå en med blå øjne.

Spurgte hende om hun ville ha en lille hundehvalp, det ville hun gerne. Sagde til hende at hun jo skulle gi den et navn. Christinnas mor ville hjælpe på vej, det vil de søde mødre jo.. Skal den hedde Fido ? Sagde hun. Christinna sagde: Bidigts........ Vi er ikke helt sikre på hvordan det staves ;o)

Jeg måtte sige til Christinnas mor at det jo var meget praktisk at give sin hund et navn, som man selv syntes, man kunne udtale.. så det gjorde hun.... Er hun ikke skøn..

Et par dage senere til havehygge i deres have, nærmere betegnet, car port, spurgte jeg igen. Hvad hedder din lille hvalp? Den hedder HUND.....

Sådan.. Ikke mere snak om det navn.....

Del. 2.

Ja så er der støvsuget, og klippet disse her...


Kan I se hvad det skal blive?

Nu tror jeg lige at jeg tar en runde efter støvet, badeværelserne og et hurtigt bad, så regner jeg med at symaskinen er klar til samarbejde...

Følg med i Del. 3.

Fortsættelse følger. Del. 1.

Egentlig forbyder varmen at jeg foretager mig noget, overhovedet... Men jeg vil jo så gerne. Lover ikke jeg bliver færdig, for skulle solen titte frem, så er jeg den første til at smide alt, hvad jeg har i hænderne for at ligge på solvognen. Så er I advaret :o)

Nu er stoffet valgt, måske jeg skulle sige fundet, for jeg har stort set taget, hvad der lige lå i skabet, lige for næsen af mig. Lige om lidt så klipper jeg.. Følg med de næste par dage hvad det bliver til...

Håber jeg bliver ved med at være arbejdsdygtig. Jeg har nemlig timet det sådan at jeg var ved hudlægen igår, på min første feriedag. Jeg fik behandling for vorter, som jeg pludeselig i en alder af 42 år, er plaget af. Jeg skulle forvente vabler m.m. Det er måske ikke de bedste syudsigter, men jeg håber det bedste, mens jeg stille og roligt, frygter det værste...

Patchwork

Nu skal det prøves...

Ved ikke om jeg står distancen, men det skal altså ha chancen. Alle de flotte projekter, som kommer fra de dygtige bloghænder, har uden tvivl inspireret mig.

I hører nærmere :o)

Jeg har, nemlig erfaret i dag, at det bliver en laaaaaaaaaaaaang sommer. Vi skal ingen steder, det er selvvalgt men dagen i dag, helt alene i haven, kom til at minde mig om, at jeg nogle gang kan blive så frygtelig rastløs. Ved ikke hvorfor, for der er jo altid nok at tage sig til, men det er jo ikke ferieting, bilder jeg mig ind.

Så sommer projekterne skal findes nu....... ellers går jeg sommerpanikamok. Det er et nyt ord, og en diagnose som min mand FRYGTER.......

Afslutning og ny start.

Denne dejlige knag har jeg modtaget i gave.. De siger den er til at hænge mine tasker på. Alle børnene har skrevet deres navne på den. En sjov idé. Gad vide, om de alle ved jeg elsker og samler på tasker. Man kunne godt foranledes til at tro det.

I denne uge har jeg måtte sige farvel og kun på gæstevisit frem over.. De skal nu i 4. kl. efter sommerferien og derfor ikke være mine DUS børn. Det er en underlig fornemmelse. Jeg er absolut blevet bedre til det, end da jeg var nyuddannet men helt god til det bliver jeg ikke. Jeg kommer jo til at savne de dejlige børn.

I dag, da der skulle krammes farvel og god sommer til alle, fik jeg lidt ekstra fine gaver. Deler lige lidt af dem med Jer.

Mikkel, en af mine dejlige drenge, har selv lavet lyset. Et kæmpe stort lys med tre væger. Han vidste bare at jeg ville elsker kreative idéer. Han har jo så evig ret den dreng....

Josefine gav mig denne dejlige æske chokolade. Uha.. Hun ved hvad der er godt. Roald bliver ved med at spørge, hvornår den skal åbnes. Ikke nu er svaret :o)

Anna, hendes mor og far har givet mig denne smukke blomst. Jeg blev da så glad. Den er straks kommet i potte og pryder nu stuen.

Det er bare så skønt at blive påskønnet. Anna skrev i kortet at hun vil savne mig og tak for alle de dejlige kreative ting vi har lavet sammen. Anna kan du se, i mit indlæg hvor vi syede forklæder i Dussen.

Enddu engang tak for dejlige minder og en god tid.

Nu er der gået have i den.....

Ja det var egentlig ikke meningen.. Men nu er der vist gået have i den.. Jeg skal jo være kreativ og samtidig ha lidt sol på min krop.

Så jeg tilbringer meget tid i haven. Det ligger helt fast at ukrudtet ikke er min afdeling. Gad vide om min mand kan huske den aftale. Er faktisk ikke sikker.

Jeg er til gengæld helt med på de små arrangementer. Dette her er jeg, til min overraskelse blevet helt glad for og ikke mindst tilfreds med.

Så igen i dag blev det til stemningsbilleder. Gad vide, om det ikke snart er tid til gæster i den have. Jeg tror det.

Hårdt arbejde lønner sig!

Jeg må lige dele disse smukke oplevelser med jer.. Og naturligvis lige minde om at sådan noget ikke kommer af sig selv, bare spørg min ryg og skuldre.

Sågar vores haveskur har fået en omgang maling. Det viser jeg billeder af en anden dag. Der skal jo lige plantes lidt til at pynte i den ende af "Parken".

Det gode er at man sover såååååå godt om natten.

Drivhuset trængte, så det har jeg givet en stor omgang. Roald og jeg har slidt de sidste par dage efter arbejde, så nu må vi, for en lille stund, nyder resultatet, imens vi venter på at der er en kærlig sjæl, som melder os til et haveprogram. Et af dem som bygger os en ny udestue og gør noget ved vores frygtelige vold. Ellers har jeg da ikke noget at klage over.

Konkurencen er slut...

Mor er ikke vred, Mor er skuffet...

Hvad sker der med Jer piger? Kan i ikke genkende et flot fletbrød når I ser et?

Nu får jeg ikke rist eller ro... Roalds brød har vundet...

Nu bliver det så spændende.. For der var faktisk kun to dejlige Quinder som har gættet rigtigt.. Altså på hvilket som ville blive stemt som det flottest og samtidig rigtig på hvem som havde lavet det....

Vi har trukket lod, ved at Roald i al hemmelighed satte 1 og 2 ud fra navnene og så skulle jeg så sige et nummer...

Vinderen blev Eva... Tillykke.

Eva send mig lige en mail med din add.. Til ilonesfodspor@gmail.com

Roald har bestemt gaven, måske jeg forbarmer mig og smider en lille ting ved, blot for at vise at jeg ikke bærer nag :o)

Tak fordi I ville lege med... Det har været så sjovt for os begge at følge med i hvem som fik flest stemmer.

Torsdag aften vil konkurencen afgøres.....

Nu er det lige op over, så vil du deltage, så er det nu!

Torsdag aften, efter en hård markedsdag på job, vil jeg afgøre hvilket brød, som vinder og hvem vinderen er...

Hurtig konkurrence.

Her i huset er det ALTID Roald, som er i køkkenet.. Det er bare sådan det er . Jeg kan såmænd godt lave mad, men det er der vel ikke nogen grund til at fortælle nogen... Vel?

Roald elsker at lave mad, og han elsker at jeg sætter i opvaskemaskinen. God fordeling..

Nå men det korte af det lange er, at jeg lige er kommet hjem fra koloni. 3.kl. skulle på koloni i Dronninglund. En dejlig koloni. Jeg skulle stå for køkkenet, altså oprydning og rengøring. Jeg lover Jer, det køkken er renere end det har været læææææææææææææænge..

Da vi så sidder i bussen hjem, kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt at tømme køleskabet. Min kollega måtte tage sin bil tilbage for at tømme det, da jeg sad i bussen sammen med alle børnene.

Jeg måtte jo takke hende, for min dumhed, det blev til et økologisk fletbrød, vin, økologisk mamelade samt ost. Hun blev meget glad.

Min søster skulle jeg besøge senere samme dag, så hun skulle jo også have.. Vi flettede et brød hver... Roald foreslog at jeg lavede et indlæg om vores brød, og min "dumhed". Vi får kun det sjov vi selv laver.... han har jo ret.

Konkurence:
Hvem har flettet hvilket brød og hvilket brød er flottest?

Får mit brød flest stemmer, bestemmer jeg gaven.
Får Roalds brød flest stemmer, bestemmer han gaven..
Jeg vil trække lod blandt de som har stemt på vinderbrødet.

Håber I har lyst til at stemme ;o)