I et indlæg tidligere på ugen, skrev jeg at det var lidt svært at dokumenterer mine cykelslangeperler med en fugl, som troede det hele handlede om ham..
Så nu har jeg lige samlet lidt billeder af "ham". Han hedder Mads. Den fuglekyndige vil se at det ikke er en hanfugl, men en dame. Der er bare den detalje at I vores familie har undulaterne ALTID haft navnet MADS.
Så da denne fugl blev købt til min mor, da min elskede fra desværre døde, så syntes min mor at den skulle hedde Mads.
Han holdt min mor ved selskab i et år, og så mistede jeg min mor. Begge er et stort tab i mit liv, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dem eller savner dem. Heldigvis er jeg af den overbevisning/tro at de nu er sammen igen. De kunne ikke leve uden hinanden. Det er smukt og følelsen er god og rigtig. Savnet vil altid være der men på en god og sund måde.
Der har aldrig været tvivl om at jeg skulle arve Mads. Jeg købte og valgte "ham". Mor ville vide hvem som tog sig af ham... Det gør jeg da Mor.. Svarede jeg frisk og frejdigt...
Ved nu at undulater lever læææææææææææænge. Nå men denne fugl er nu så sjov at vi griner meget af "ham". Så det går jo nok. Vi har ikke den store forstand på disse undulater, men vi passer den efter bedste evne.
Den klæber, og vil hellere sidde på skulder end at flyve. Den vil kysse, sove under min hage og min mor lod den drikke saftevand af glas. Lige til en dag den faldt i og var rød i flere dage.. Det gør den ikke her.
Som I kan se på billederne så bader den i hånden. Dette har dog udviklet sig en del siden disse billeder er taget. I dag er det helt ned i varmt vand i håndvasken. Det er så hyggeligt. Måske er det fordi vi ikke har børn at vi hygger os med dette, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men hygge det gør vi. At komme hjem til en fugl, som er ved at sprænge af glæde når den ser bilen køre ind i indkørslen er jo helt fantastisk.
Har du dyr og giver de også dig glæde i livet?
