tirsdag den 3. december 2013

Julen kommer tættere og tættere på.

Julen kommer tættere på. Ikke blot når vi kikker på kalenderen, men også når jeg kikker rundt i hjemmet. Nu er kasserne med julepynten på vej ind i huset for at blive tømt, pynten er kommet på døren, så nu kan det kan da ikke vare længe før Gertrud Sand har gang i samtlige ledige kroge i huset. I som kender mig ved at det ikke er mange. 

Hvert år beslutter jeg mig for at begrænse mig, men med julepynt, som med så meget andet, holder jeg af mine ting og har svært ved at vælge noget fra. 

Følg med og se hvad det ender med. 

Den smukke krans har jeg ikke selv lavet, men en skøn og meget dygtig dame ved navn Eva. Ikke at vi får hende til at indrømme at det er smukt, det hun laver men jeg siger det gerne. 


Følg med. Hvem ved hvor det ender. 

Glædelig juleforberedelse til Jer alle. 

mandag den 2. december 2013

Jul hos os.


Her hos os, har der aldrig været spækket med juletraditioner. Det skulle da lige være traditionen om at vi ALDRIG går ned på mad, pakker og godter. 

Men når der er små børn i familien og i huset skal der Jules max. Så døren som jeg købte for to år siden er i år blevet malet og sat op. Ja julenissen er nu flyttet ind. Planen er jo at han skal forsøde den kære juletid når vores aflastningsbarn er hos os. Der skal pakker i julesokken sammen med små historier om Nissen og dens drillerier.

Der skal også bages julesmåkager. Det er dog det vi kommer tættest på, af traditioner her i huset. Det er ikke jul uden vaniliekranse eller mit hjemmelavede marcipan. 

Måske denne jul vil sætte nogle gode traditioner i gang hos os. Har du nogle gode traditioner som du har lyst til at dele vil det være hyggeligt. 

onsdag den 20. november 2013

Julen sig nærmer.

Julen og julemarkedtiden nærmer sig. 

Jeg elsker julen og alt det, som hører sig til. 
Igen i år, skal jeg ha stand på julemarkedet, som er på Klitgaarden på Sofiendalsvej 77 i Aalborg. 

I år har jeg forsøgt mig med nogle nye ting. Jeg ved, det er et sats men sådan blir det i år. Spændende om jeg skal ha det hele med hjem igen. 





Jeg håber I kikker ud. Der er masser af forskellige boder. Ikke kun min bod. Sådan en dag kan man købe julepynt og julegaver. Nå ja og Roalds hjemmelavede bolsjer, mine brændte hasselnødder og mandler. Gå ikke glip af den gode stemning. 




lørdag den 9. november 2013

Pigekjole af stofrester.

Bare fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har nemlig været så heldig at låne mønstre af en af mine dejlige forældre i DUSSEN. Det er da så skønt når vi kan dele vores begejstring for håndarbejde med andre. 


Som nogle af Jer sikkert ved, så har Roald og jeg valgt at bruge noget af vores fritid på at tage en 4årig pige i aflastning. Da vi jo ikke har børn selv har det i den grad givet os nogle skønne og sjove øjeblikke som vi slet ikke havde forestillet os. Aftensmaden indtages nu som familien Danmark. Og ikke, som vi har en tendens til, når vi er alene, nemlig foran tv'et. Had mig bare sige det sådan; Her er der nok at grine af, nå ja og arbejde med, men det ligger jo i opgaven.

Idag fik jeg så lige lyst til at sy en fin kjole til hende. Egentlig er hun ikke umiddelbar til kjoler men uha hun blev fin. Og det sjove er, hun syntes selv hun er fin.
Den er ikke syet af noget dyrt og fint, jeg fandt lige en skøn stak stoffer. De lå bare der og ventede på at jeg skulle gå i gang. 

Det blev så til denne her. Glæder mig helt til at se hende i det i morgen. 



søndag den 20. oktober 2013

Genbrug. Det er så moderne.



Vi har i dag lavet ugler. Ved godt at der er nogle af Jer læsere som for længst er færdige med ugler. Ikke jeg. Derfor blev der i dag produceret en ugleflok. 

Du skal bruge: 

Toiletruller
Kopipapir i ønskede farve
Muffinforme. 
Lim
Karton
Udstanser til øjne

Du skal: 

Lime kopipapiret på toiletrullen. Klip det overskydende papir af. 
Buk en muffinform på midten. 
Lim det halve af muffinformen på maven af rullen
Lim endnu en form på midten når den er bukket midt over. 
Buk toppen ned så det ligner hovedet på uglen.
Jeg har limet øjnene på med limpistolen. 

Vupti. Du er færdig. 






lørdag den 19. oktober 2013

Et kik ind i vores nye udestue.

Har fået forespørgsler på at vise lidt fra vores elskede nye udestue. Så det gør jeg gerne. 


Her er den ved at tage form. Det er stadig lidt svært at se hvor dette skal ende. Men jeg holdt vejret og håbede på det bedste. 


Det nye tag. Jeg elsker det. Ingen mørke rum, ingen kondens og dryp på mine møbler. Nå ja. Ikke at forglemme den skønne lyd når det regner. Det eneste er nok prisen. Det er ikke helt gratis at lægge sådan et tag på. 



Vores skønne seng. Sengen er min mors den gamle. Elsker genbrug. Jeg har selv syet puder til sengen. De er syet af viskestykker da alle puder samt de kasser jeg drømte om var udsolgt. Ikke pæne ord at sige om NETTO som sælger alt før de er kommet i reklamen. 


Lidt hygge fra haven. Har nærmest en solsikkebusk. Den dag idag er der stadig mange blomster på den. Det er da utroligt. 


Mine loppefund kommer her til sin ret. En helt ny bakke fra IKEA fyldt med gamle vaser. De passer ind i farverne. 


Den gamle blomsterkumme har fået ny farve. Den er nu fyldt med blade. Der kan jeg sidde og kikke ud i haven og se de sidste nyheder indenfor håndarbejde eller indretning. Nå ja. Måske kan jeg finde på at sætte skøn musik på og lukke øjnene og bare nyde min lækre røde læderstol. 


Et lille indblik i min mere farverige del af hjemmet. Nu er der sket en del siden disse billeder er taget. Måske der dukker billeder op med gardiner m.m.  

Håber det gir en smag på hvad jeg selv
 Er blevet så glad for. 

Stor tak til de som har hjulpet med projektet på den ene eller anden måde. Det sætter vi stor pris på. 








mandag den 14. oktober 2013

Kreahygge på min fødselsdag. DIY billeder til en fed billedvæg.

Jeg har Idag haft den mest fantastiske dag. Det er min fødselsdag og ja, jeg har nu den alder hvor det ikke behøver at være en dag med fest og farver. Men det blev det. 

Dagen tog sin start med det mest triste regnvejr, og lad mig lige fastslå at jeg IKKE har været ene om at sørge for vejret. 
Da jeg endte inde i stuen lå der to skønne gaver til mig. Roald gir bare de bedste gaver. Tak til min skat for dem. 

Tog på job og fik lov til at gå 4 timer tidligere. Hentede Roald. Hjem og hygge. Og her er det så at jeg må indrømme at hygge for mig, Idag var krea. Så nu skal I som ikke følger mig på Instagram se hvad det endte ud i. 



Vi har i Dussen fået disse farveplader til børnene. Vi vil bruge dem til julegaver. Da jeg så dem, vidste jeg STRAKS hvad jeg ville lave med dem. 


En gammel bog. Skær den til så en tynd kant af pladen ses rundt om billedet. 


Find dine stempler frem, er du ikke samler som jeg og mange andre kreafolk, så er det til at overskue prismæssigt at købe et par stykker i Søstrene Greene. 


For år tilbage købte jeg denne lineal. Den kan rive papir og karton så det får en "slidt" kant. Det kan jeg godt li. Samtidig gør det også at motivet hæfter bedre. 


Et billede i tøselook. Stempel og knapper i fede farver. 


Friske farver. Pingvinerne er fra en gammel bog. Elsker at bruge gamle ting til disse billeder. 


Drengeudgaven. Gamle billeder af biller er da en sikker vinder. Tror jeg. Om ikke andet så håber jeg de vil gøre lykke for drengene i DUSSEN. De skal jo også syntes det er fedt at lave krea. 

Håber du får lyst. God fornøjelse. 








tirsdag den 8. oktober 2013

Endelig i mål.


Nogle gange er tilværelsen bare lidt travl. Jeg VED I kender det. Når det sker for mig, en sjælden gang, finder jeg hækletøjet frem. 

Det er det rene balsam for sjælen. At sidde der og kun tælle og slå hjernen fra. Nu ville ironien så ikke tage sin ende, da jeg gik igang med dette projekt. For der kom jeg da på overarbejde. Jeg har i den grad lært at jeg nok mest er til de hurtige og " kom frem" projekter. 

Dermed ikke sagt at jeg ikke er stolt og lettet over at denne pude ikke er endt i en eller anden hæklekurv i et hjørne af stuen. (Smil ikke, jeg udfordrer Jer til at kikke efter, jeg er sikker på I også har et eller andet liggende) 

Nu er den færdig og skal da vises frem i aften på mit hæklekursus. Der skal jeg lære noget nyt. Jeg er spændt. I ser nærmere. 

Ps.  Beklager de ringe billeder. Skal nok blive bedre til at finde det store og gode kamera frem. 














søndag den 6. oktober 2013

Pude in the making.

Her arbejdes på en hæklet pude. Det er et kæmpe arbejde. Men jeg glæder mig til at den er færdig, for jeg må indrømme at den da er så flot. Elsker det mønster. 

Det er en kæmpe tilfredsstillelse at mestre denne hæklekunst. Håber de sidste gange på mit hæklekursus vil bære nye færdigheder med sig. 

I øvrigt kan jeg anbefale You tube og nettet generelt, hvis du ikke har været så heldig at finde et hæklekursus du kunne deltage i. 



onsdag den 2. oktober 2013

Nyt liv til gamle hæklenåle.

Jeg har reservedatter på besøg i denne uge. Så vi måtte bare være kreative. 
Vi har leget med Cernit. Næste gang vælger jeg Fimo. Cernit er simpelthen for hårdt at arbejde med 

Jeg havde så mange gamle hæklenåle uden skaft. De er så skrækkelige at hækle med så nu skulle de ha nyt liv. Vi har ganske enkelt pakket dem ind i Cernit. Ikke to er ens. 

Så nu har jeg meget personlige hæklenåle. 


Sådan gør du:

Ælt dit Cernit eller Fimo. 

Rul enten en pølse og pynt den som du ønsker eller rul et et fladt stykke Cernit ud og rul dette om hæklenålen. 

Tag godt fat om nålen så den ligger godt i hånden. 

Læg den på bagepapir på en bageplade. 

Bag den i 30 min. På 130 grader. 
















fredag den 27. september 2013

Sjov og god dag til O-Lektionerne i dag.

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at undervise. I har set indlæg om det før. Det SKAL være sjovt at gå i skole. 

I går underviste jeg i EFTERÅR. Hvad sker der i naturen? Farver, vejr, jorden som er klar til høst m.m.

Vi rundede en god dag af med denne form for kunst. Hvis nogle af Jer, som også arbejder med børn, kan bruge ideen, så kommer den her:

Du skal bruge:

Paptallerkener
Tusser
Lærens tyggegummi til ophæng
Og så naturligvis undervisning i det som billederne skal afspejle. 


God fornøjelse. 

søndag den 22. september 2013

Hæklingen tar form.

Det går godt med mit hæklekursus. Denne uge er gået med at lære at hækle et nyt mønster. 

Det er blevet til grydelapper. De sendes til en, i næste uge. En, som jeg har lært at kende igennem Instagram. Hun har gjort mig en kæmpe tjeneste. Så en lille tanke er da kke for meget. 

Jeg har hæklet efter en opskrift fra Stof og Stil. Jeg kan ikke anbefale deres opskrifter. Det er nu anden gang jeg har brugt deres opskrift og de har enten været svære at forstå, hvis man er nybegynder eller også har der været fejl i opskriften. Ikke de bedste betingelser når man er ved at lære et nyt håndværk.