søndag den 6. december 2015

Luffetid

Denne kolde vintertid har sat mig igang med et nyt projekt. Det er i upcyklingsåndens skær det sker. 

Jeg har fundet mine gamle broderier frem. Loppejagt længe leve. 

Nu er alle de gamle broderier på vej til at forvandle sig til luffer. Skønne luffer, hvis jeg må sige det selv. 

Døm selv, for jeg viser lige lidt af den frem. 










lørdag den 14. november 2015

Markedsstand nærmer sig.

Lige for tiden tilbringes hvert et ledigt øjeblik ved maskinen. 

Jeg er så letsindig at jeg har købt mig en stand på Nordkraft den 29/11. Den dag, vrimler Nordkraft i Aalborg med masser af kreative kvinder som har en stand, hvor de sælger deres produktioner. 

Jeg er så naiv at jeg håber at få solgt nogle af mine mange hjemmesyede ting. Det afhænger naturligvis af de rigtige kunder, da jeg bland andet har mange ting til babyer. 

Babynest, tæpper, uglespilledåser, uglepuder, varmepuder, nisser, rangler m.m.  
Måske du står og mangler noget eller skal give gave, så er du velkommen til at kikke ind på Nordkraft. 
Eller lad rygtet lyde og del dette opslag. 








Håber noget af det falder i Jeres smag. 





lørdag den 10. oktober 2015

Babynest flytter ud.

Jeg har taget en vild beslutning. Jeg skal ha en stand på et julemarked på Nordkraft den 29/11. Nøj hvor har jeg travlt. Men havde da lige tid til at Ella får en babynest. 



Den er godkendt og mor, Marianne har selv valgt stof. 


søndag den 4. oktober 2015

Vi har syltet rødbeder.


Der er gået mormor i den. Troede ikke det ville ske, man kan blive så overrasket. Da vi for flere år siden købte dette hus svor jeg at haven kun ville blive Roalds domæne. Det holdt kun frem til den dag hvor jeg var færdig med at indrette huset. 

Jeg bevægede mig ud på grunden og i dag er den Roalds slid og mit tankeværk. Vi slider hvert år og jeg designer møbler m.m. til grunden. Afgrøderne bugner og jeg elsker det. 

I år, har høsten dog været præget af dårligt sommervejr. Det har rødbederne dog ikke opdaget og der er blevet syltet til den store guldmedalje. 

Opskriften er fra min familie. Dog med egne rettelser for ikke det blir for sødt. 

Jeg gør sådan:  

Koger rødbederne til de er møre. 
Hælder koldt vand over dem og trækker skindet af dem. Her er det en rigtig god ide at bruge handsker. Jeg sig det bare. 
Laver lagen af sukker og eddike. Familiens opskrift siger lige dele af hver. Det er lige til den sæde side for os, så vi holder en lille smule tilbage på sukkeret. Du kan smage dig frem. 
Skærer rødbederne i skiver og kommer dem på glas. 
Hælder lagen over dem og her putter jeg lidt hele peberkorn i glasset til smag. Ikke for mange. 

Held og lykke. De smager himmelsk. 









mandag den 21. september 2015

Frugtpose. Eller andet godt.

Det er 100 år siden jeg sidst har givet lyd fra mig på bloggen. Øv. Det er ikke fordi der ikke sker noget i mit liv. Men det når bare ikke længere end instagram. 

Så er du nysgerrig så må du derind og følge med. 

Men i dag kom der en pose ud af maskinen. Til en ung dame som er godt på vej mod de 18. Og nej. Det er hun ikke. Men de blir gammel tidligt, nu om dage. 😂😂😂

Så frugtposer skulle da spices op. Det blev med et sølvbælte. 
Se billederne og vurder om ikke det er en sej frugtpose. 




Tænk sig den kom ud af rester. Ja. Rester. Smid dem aldrig ud. Husk det nu. 



søndag den 19. juli 2015

Sommerferie eller arbejdsferie.

Jeg er åbenbart ikke særlig god til at holde ferie her hjemme. Ja det er der altså nogle som vil mene. Jeg er tilbøjelig til at være den ene af dem. Jeg er sikker på at jeg er skabt til ferie i USA eller charter rejse langt væk fra Danmark. Er vi her hjemme, så ender jeg med at stresse både Roald og mig selv. Jeg ser alle de projekter,  som jeg gerne vil ha i mål, og har så svært ved at stoppe før jeg ser målet. 

Så I år har jeg gjort det igen. Arbejdet. Jeg kan godt li det, men jeg er ret sikker på at Roald ikke sætter samme pris på det, som jeg gør. Her skal det lige siges at Roald i den grad syntes om alle vores projekter men mest når de er færdige. 😉 

Så dette indlæg vil vise lidt af de projekter vi har arbejdet på, og naturligvis vise billeder fra et par af de smukke steder vi har været. 

For som forventet har jeg, som dagene skred frem, leget geggo op af væggen i skræk over at der ikke var sol og varme og heller ingen ferierejse i sigte. 

Men nu tar jeg dig med gennem 14 dage i mit ferieliv. God fornøjelse. 


I år døde vores pallesofa. Den har tjent os trofast men vi var vokset fra den. Nu er vores hjørnesofa sort og efter vores mening meget flottere. 


Døm selv. Og personligt så glæder jeg mig til at være værtinde for venner, familie og kollegaer i tiden fremover. 


Vi har fået en gammel seng foræret. Jeg elsker byggeprojekter, og er du vant til at følge med her, så ved du, at det IKKE, er første gang jeg har designet og bygget møbler sammen med Roald. Her blev den ene del af sengen til en bænk. Delt i to så man kan sidde som man vil og sætte bord imellem. 


En haveseng skulle der også til. Så den anden seng forblev som den var, næsten. Den er ændret lidt og malet så den tåler vind og vejr. Læs her, regn. 


Jo jo. Tid til omsorg har der også været. Egentlig blev dette billede til, på vejen til Sjælland på miniferie. Vi tog en del selfies og så ganske sure ud pga. solen i øjnene, så Roald ville være sjov og pjatte, det gør han jo tit, og så endte det jo heldigt ud. 


Turen gik til Paradehuset ved Gisselfeldt. En stor oplevelse. Flotte planter som er smukt vist frem. 


Og ja, man er vel nødt til at ha et billede sammen med Stig. Og han var mere end villig. Man skal lede længe efter mere sjov, charmerende og humoristisk, mand. 


Her er vi så. Bakken har opført en fantastisk efterligning af Matadors Korsbæk. Har man set og elsket Matador, så er det turen værd. Vi mindes de mange skønne stunder og oplevelser med serien og de personer man der fulgte. 





Ja, jeg måtte sidde på grisehandlerens wc. Et af de steder folk virkelig kunne grine af. 


Hjemme igen og der var lige tid til et lille projekt mere i haven. Jeg har for laaaang tid siden fået disse skabe foræret af Lene Zulo. Nu fik de nyt liv i vores have. Lidt nyt maling, nye greb og de var klar til ophæng. 


Igen i år gik turen ned til Fru Pedersens have. En have, som også bugner af byggeprojekter. Jeg er vild med deres mange ideer. Og lader mig gerne inspirere, og Anette har ladet sig inspirere af mig da hun for nyligt lavede borde og bænke til hendes mange besøgende. 


Elsker hendes opstillinger. Bare jeg formåede det. Men jeg øver mig. 


Det sidste projekt som IKKE er færdigt. Men energien holdt ikke og regnen kom, så det blev, som jeg kalder det på IG, en kællingeløsning. Glæder mig til det blir færdigt og rigtigt. 

Dette var blot et lille indblik i vores ferie som ikke er slut endnu. Så hvem ved? 













lørdag den 20. juni 2015

Havevandring.

I dag har Roald og jeg været på havevandring. Bruuns have ved Skive var destinationen i dag. Mange spændende opsætninger og et smukt galleri. Kan kun anbefale de Åbne haver hvis man er have interesseret. Og det er vi. Kald os bare gammle. Havde nemlig ikke selv set det komme.

Deler lige lidt stemningsbilleder med Jer fra dagen, så kan I selv vurdere om det har været smukt og om I kan blive inspireret. 











Her var lige en smagsprøve på havevandring hos Bruuns have. Meget mere har fyldt gennem turen men vil jo ikke spamme Jer. 






søndag den 10. maj 2015

Jeg hækler. Raslesole.

Ja det er ikke de store hækleprojekter det blir til, men lidt har vel også ret. 

For nogle uger siden var en af mine gamle DUSbørn i USA med familien. Der købte de en pose M&Ms med peanutbutter med hjem til mig. De er desværre spist. Det tog os jo ikke så lang tid. 😖😵 

Men som tak har jeg hæklet disse søde raslesole. Caroline og Victorias lillebror skal ha dem. Han har lige alderen hvor alt som larmer er en fest. 

Egentlig gik snakken på rasleæg men hvordan får han lige godt fat i dem? 

Derfor kom jeg på disse. Her kan Marius få fingrene ind i solens stråler. Håber han syntes de er et hot. De kan i hvert fald rasle. Lidt af en hadegave. Men slet ikke ment sådan. For det er da de skønneste mennesker. Tænk sig, at man gennem sit job, er så velsignet at ens vej krydses af så rare forældre. 

I den retning har jeg været så heldig og velsignet som pædagog. 









søndag den 26. april 2015

Jeg har syet en bog.

Det er måske lidt skørt men jeg har syet en bog. Jeg elsker at finde på sjove og nemme projekter til jobbet. Børnene vil så gerne lære at sy på maskine. Det skal de da ha lov til. 

For år tilbage købte jeg så noget lignende af en kreativ dame. Men den var ikke helt så nem at gå til. Så jeg har lavet en børneudgave. I denne bog kan de klistre billeder i eller lave flotte tegninger. Er de lidt større kan de skrive i den. 

Det er ren genbrug. Stofrester og gammelt pap.