søndag den 28. september 2014

Quiltet babytæppe.


Nogen taler om 28 km løb, jeg skriver lige om mit 28 timers babytæppe. 

Sikke et projekt. 

Her i vores hjem kom der aldrig nogen baby, måske er det derfor at jeg benytter enhver lejlighed til at sy babyting. Eller måske fordi de er hurtige at blive færdige med. Ja det sidste holder så ikke i dette tilfælde. 

Jeg har, i flere år, kikket på disse quiltede tæpper. Jeg har sågar et i King size til mig selv. Har ville sy et i alle disse år. Nu var tiden. 

Jeg har syet 100 små puder som jeg dernæst har syet sammen. Det er blevet så fint og modtager så glad ud. 

Viser lige en del billeder. Så kan I jo selv bedømme det. 



















torsdag den 18. september 2014

Endnu et bogmærke er kommet til.

Idag sidder jeg med ondt i halsen. Feberen er faldet og jeg får ondt i ryggen af at ligge i min seng.

Jeg hader bare at ligge der og lege grilkylling. Men kroppen er træt og varm så valg, var der ikke meget af. 

Jeg elsker at skabe, jeg elsker at hækle men jeg er ikke noget orakel til det og billederne i dag vil vise at jeg i den grad har brug for opskrifter. Døm selv. 

For i dag ville jeg forsøge mig med endnu et bogmærke. Uden opskrift har jeg har freestylet mig frem. 

Det er ingen overdrivelse at siger at der er meget plads til forbedringer. 

Da Roald så det, sagde han at det lignede en abe med et kohoved. Godt så. Så er det sagt. 
Det har ikke helt slået mig ud. For jeg har set billeder af flere som jeg gerne vil prøve af. 



Med et stort, jeg sagde STORT hjerte kan man måske godt holde af den bette fyr. I hvert fald så er han her. God læselyst. 






mandag den 15. september 2014

Hæklet bogmærke.

I weekenden var jeg til kreadag sammen med en del kreative damer. Der blev hakket, skåret stempler og syet tasker. Og jeg hæklede. Jeg har vist fortalt det før. Lige nu er syning og hækling det jeg arbejder mest med. 

Da det var nemmere at slæbe hækletøjet med end symaskinen så blev det hækling jeg fik dagen til at gå med. 

Jeg havde set nogle skønne bogmærker hæklet som mus og grise. Kvinden som har designet dem hedder Gitte Blinkilde. Hun er så dygtig. 

Da jeg kun havde garn lidt tykkere end normalt, blev det til en bogrotte. Vurder selv. Den blev lidt stor. 



Det er ikke det sidste bogmærke jeg hækler. Det er så skønt. 


lørdag den 6. september 2014

Beton i efteråret.

Den første omgang beton er sat på plads. 

Desværre har vi købt det forkerte beton, denne gang. Det betyder virkelig alt. 

Så vi er på vej til at købe ny sending. For de sidste potter og krukker skal støbes inden det blir for koldt. Og så jeg kan få mere plads i skuret. 


Min første stjernepotte. Ikke den sidste. Den pynter i min efterårskurv. Den har fået en lille efeu til at pynte. 

Det er så vigtigt for mig at blive modtaget af noget pænt, når jeg hver dag kommer hjem til min borg og mit helle. 
Så jeg går ud fra at andre også sætter pris på at blive modtaget af noget pænt. 


Kuglerne er blevet så fine. Der er flere på vej. Jeg har flere glaskupler tilbage. Store og små. De skal ud i haven. Om kort tid er de smukke stauder trætte og skal i hvile. Så trænger jeg til noget andet smukt at kikke på. Det blir beton. 


Ja. Jeg er "kugle skør". De er smukke og glatte. 


De af jer som følger mig på IG, ved at jeg for kort tid siden viste et lignende billede der. Nu er det opgraderet. Se den skønne stjernepotte. Med husløg i, er den også sød. 


Tæt på. Det hårde beton og den smukke blomst sammen er helt perfekt, hvis du spør mig. 

Håber også du har lyst til at prøve, det her beton sjov. Det er fedt.