søndag den 31. august 2014

Jeg støber.

Er ved at gøre klar til efterårshaven. Ja sågar vinterhaven. 

Hvem syntes ikke en vinterhave er trist? Det gør jeg. Alt visner væk og jorden ligger øde og forladt med alle de visne og våde blade. 

Det gør mig trist og i mange år har jeg aldrig haft lyst til at kikke derud. Jeg har bestemt at det skal være anderledes i år. 
Derfor er vi gået i gang med at støbe. 

Lige nu er det kugler, kager og potter. Jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat. Det skal nemlig bruges sammen med opstillinger på og i kurve, stole og borde. 




Alt dette skal pynte sammen med disse opstillinger:









lørdag den 30. august 2014

Bryllupsopdækning.

Idag har jeg hjulpet til med at dække frugt og kagebord til min gamle venindes bryllups reception. 

Altså gammel, i den forstand at vi går mange år tilbage. Vi er jo ikke gamle. 

Se lige billederne. Så smukke kager. Jeg har ikke bagt nogle kager. Blot dækket bordet med dem. De fleste kager var bagt af brudens børn og svigerbørn. De er alle sammen meget dygtige til kager. 

Frugtfadene var mit ansvar så jeg deler også lide det farveflor jeg fik lavet der. 



















mandag den 25. august 2014

Loppekøb og retro.

Det er som om min blog mest er en have og hus blog her om sommeren. Det ændrer sig sikkert når det blir for koldt at gå i haven. 

I dag vil jeg gerne dele lidt billeder fra haveforandringen som stadig er under vejs. Intet sker over nat, i det her hjem. 

Store beslutninger tar tid og vores skrantende helbred skal også kunne følge med. 

Billederne er fra de ny plantede bunddække og Hostaer. 
Loppefundene er granitfuglebaddet samt de smukke blomsterpotter. Hvor det hele kommer til at stå vil I se en anden dag. 





















lørdag den 23. august 2014

Ud i det blå efter ting til haven og hjemmet.

Turen i dag bragte os til Sæby. Der bor der en mand ved navn Leo. Han har en stor have samt blomsterbutik. Men må med skam indrømme at det nok ikke er haven som gjorde indtryk mere Leo. 

Håber ikke der er sarte sjæle som kikker med, for nu kommer den skinbarlige historie uden filter. Og bliv nu ikke stødt på manchetten på Leos vegne. Han fortalte livligt og bad mig skrive fridt. 

For god ordens skyld må jeg lige fortælle de læsere som ikke kender mig. Jeg er en ganske kedelig traditionel dansker med gode standarder og sund fornuft. Lever et halvt småborgerligt liv men er frisindet i forhold til andres valg. Når det nu er på sin plads så læs blot videre. Døm ikke, men lad Jer underholde. 

Leo er en mand i sin bedste alder, mener han. Han er 67. Han skyndte sig at fortælle Roald at han altså ikke var til mænd. Bare rolig, måtte Roald sige. Det er jeg heller ikke, hvis du skulle være i tvivl. 

Leo har lavet en BHhave. Ja du læste rigtigt. 

Ja du så også rigtigt. Lidt fikseret er han. Leo klær sig også som kvinde, og spurgte mig om ikke jeg ville fortælle mine læsere at han aldrig købte det selv. Han har masser af leverancer. Kvinderne leverer i stride strømme. For Leo er ikke blot glad for kvinder, han har tilsyneladende også kontakt til kvinder som er meget fascineret af han og i ham. Har man tid og frisind til det, fortæller han gerne om sine erobringer. I går var den en 40 årrig kvinde. Detaljerne vil jeg skåne Jer for. 

Nok om Leo. Nu vil jeg vise Jer billeder fra hans fantastiske butik. Den er fyldt med retro keramik. Alt stillet op i farveorden. Så spænd sikkerhedsselen. Jeg deler lige. 





Jeg fik også lidt lækkert med hjem til hus og have. De ting viser jeg i morgen i et nyt indlæg. 

Er du til retro så er det turen værd. 




lørdag den 9. august 2014

Billedspam fra Åben havebesøg hos Fru Pedersens Have

 
I dag har Roald og jeg været på besøg i "Fru Pedersens Have."
 
Jeg kunne ha svoret at dette aldrig ville ske..
Før vi købte hus, ville sådan en tanke ikke strejfe mig. Der er så sandelig kommet andre boller på suppen. Da vi købte hus lovede jeg Roald at hvis jeg måtte bestemme indenfor, måtte Roald bestemme udenfor. Ups. Det holder ikke længere. Jeg har fået smag for det "havepjat"
Vi besøger haver, googler og Pinterester i et væk. På Instagram følger jeg dygtige havefolk som også inspirerer mig.
 
Jeg har efter hånden set en del, nu.. Men denne falder nok mest i min smag.
 
Så i dag pakkede vi bilen og os selv og drog ud i den store verden. Vi tog ned til Fru Pedersen.
 
Man kan to ting når man tager til Åben have, altså i min verden.. Man kan tage af sted for at se på planter eller for at se på kreative, smukke og inspirerende tiltag i haven.
 
Fru Pedersen har mange smukke blomster og en grund som har store træer og smuk natur. Man kan høre vinden bruse så man glemmer hvor man er. Haven er stor og vi gik turen to gange og så nye ting anden gang. Ene og alene fordi vi så tingene fra en anden vinkel.
 
Fru Pedersen har ikke en have som skræmmer os nybegyndere. Græsset er ikke klippet med neglesaksen, men uha som hun kan noget med opstillinger af krukker, lygter, fuglehuse og meget, meget mere. Så har man styr på sine stauder m.m. så skal man se Fru Pedersens Have for at blive inspireret til at gøre kroge og strækninger i haven smukke, personlige og pussige.
 
Jeg deler lige en del billeder, men tro mig der er mere at se på, så er du på de kanter så ind og kik..
 
 







 
Her kan du sove, hvis du en dag vil besøge Fru Pedersens Bed and Breakfast. En skurvogn som jeg drømmer om at eje. Den er sat i tip top stand. Udsigten fra Skurvognen er marker så langt øjet rækker.. Det er så smukt.


 
Billedet her er fra Skurvognen. Hvem kan ikke nyde livet i sådan en vogn. Der er lyst og lækkert.

 
Smukke og søde detaljer. Lige min stil. Jeg elsker dette sted.