Hæklet sommertaske.

Bare lige lidt begynderinfo. Roald og jeg er aflastningsfamilie, ja så længe det varer. For intet er sikkert i denne verden. Så her kommer lige en lille historie om hvorfor denne lille sommertaske blev til. 

Når man er 4 år gammel, så er der mange ting som er skønne. 

Regnorme, bænkebidere, sten, ugler, sjippetov og læbepomader. Sidstnævnte også kaldet læbestift. Hvad ved hun.  Ikke ret meget. Og det morer vi os gevaldigt over. 

Men læbepomader er bare for fristende hvis man sidder med dem i hånden hele tiden. Man kunne fristes til at bide lidt i den, man kunne smøre så meget på at det næsten har den samme egenskab som lim. Derfor er en lille taske til læbestiften nu blevet til. 

Ikke noget særligt. Lige ud af landevejen, men for hende, er det raketvidenskab. Og hvor er jeg taknemlig for det. 

Hjemmelavede gaver er bare bedre. Syntes jeg.

Der sker heldigvis mere i mit liv end arbejde og havearbejde. Det er som om jeg overlever ved at gemme mig i min verden af håndarbejde og ro. Det er det rene terapi for sjælen. Jeg nyder at fordybe mig i mit håndarbejde. 

Her er det blevet til en lille silkepose til Vinnies hækletøj. Vi er nogle damer som mødes for at hækle sammen. Vi mødte hinanden på vores hæklekursus hos AOF. Nu blir vi ved. Kurset er slut men vi hækler stadig. Nu foregår det blot hos os selv. Og denne gang skulle vi hjem til Vinnie. Så denne fine pose løb lige gennem maskinen. 

Disse to sten fik hun også. Dejligt at hun blev glad for dem. 

Så er det noget ved at give gaver.  

Vi er på vej.

Haven er ved at tage form. Men når man ikke har kræfter som en tyr, eller er 20 år længere så tager det bare tid. 

Vi mangler græs på udsatte steder og mindst to højbede mere. For slet ikke at tale om de træstammer vi skal ha gravet ned. 

Men intet slår mig ud, for det er så flot. Vi har en ven som er uundværlig. Han er kreativ og har grønne fingre. Tak til Michael som hjælp med det store arbejde. 

Så nu deler jeg lige lidt billeder med jer.