tirsdag den 30. december 2014

Toilettaske til små damer.

Årets hjemmelavede julegavesamling indebærer også en lille toilettaske til Laura. 

En skøn lille dame, genert men livsglad. Hun er en bestemt dame så da Lauras mor spurgte om hun måtte låne toilettasken fik hun klar besked. NEJ. Det er min. 

Egentlig var det jo også en måde at sige man er glad for den på. Så det var godt. 

Elsker stoffet til den. Men må skuffe andre som også er faldet for det. Det er blot et viskeykke som jeg har købt i Sverige i sommer på en skøn tur med Roald og gode venner. 




Pakket ind, og fyldt med både sæbe og lotion til kroppen, var den et hit. 


mandag den 29. december 2014

Penalhus for de farveelskende

Flere julegaver kom fra Mendelgrens juleværksted 2014. 

Louise, som er en stor pige efterhånden. Altså ikke at jeg blir ældre, men hun blir stor og det er ikke helt så nemt at finde på noget, som vil gøre hende glad. 

Tror nu det lykkes i år. Hun så glad og tilfreds ud. Men hvem elsker ikke også et fedt penalhus. Jeg ville elske det. 





Fyldt med gode sager blev det afleveret. 

En nem og fin gave. Er du lidt kreativ ville dette være en go gave til børnefødselsdage. God fornøjelse. 









søndag den 28. december 2014

Julesokkerne i år.




I år fik alle børnene på min side, julesokker. 

Hurtige og nemme at sy. Det er altså sjovere at ha en personlig julesok. 

Alle sokkerne er i år syet af stof fra mit lager. Det var en god fornemmelse. Det lager trænger seriøst til at skrumpe. 

Julesokken og dens tradition er en hyggelig juletradition. Nu håber vi blot der er gavegaranti i sokkerne. For det må enten forældre eller nisserne sørge for. 

Søskende har fået sokker så det vil se pænt ud når de skal hænge sammen. 










Meget forskellige julesokker. Måske her er lidt inspiration til når du springer ud i opgaven. 

God fornøjelse. 









lørdag den 27. december 2014

Dukkeseng

Smag og behag er heldigvis forskellig. 

Jeg, som altid har været frygtelig farveforskrækket gik all in og malede den første julegave skrigende gul. Hvorfor ved jeg så, at der er nogen, som ikke kan li sengen? 
Jo da jeg skulle ha skåret madrassen, til sengen, var ordene i butikken: Ja den dukkeseng overser man ikke ligefrem. 

Hun har ret. Men den er da for sej. Liv fik den i dag. I min familie har jeg nemlig indført en tradition, som går ud på at børnene i familien får hjemmelavede gaver, hvert år den 27. Dec. 

De gaver vil jeg vise her de næste par dage. 

Jeg har syet sengetøj og madras. Det hele er leget med hele dagen. En fornøjelse at lave noget som er så elsket. 




søndag den 30. november 2014

Når en storfamilie skal foreviges..

 
Ja ja. Jeg ved det godt.. det er ikke altid det mest kreative, som kommer på denne blog.. men nu nærmer julen sig jo og det jeg laver tåler ikke dagens lys.. men så kommer der da noget andet.
I dag har jeg foreviget min kære veninde Rikkes familie.
 
Hun og Palle har en stor og skøn familie. I dag var der lejlighed til at tage billeder af dem alle.. Laura, som er familiens ældste datter flyver fra reden.
 
Familien  bor i Århus og desværre ser jeg dem alt for sjældent, men da Laura kom til verden var hun knap 1 mdr. da hun og Rikke flyttede ind og besøgte mig og min familie..
 
Laura fik en stor plads i mit hjerte, nu skal hun beære London med sit dejlige sind og der er ingen tvivl i mit hjerte om at det vil være en succes.
 
Hun vil komme hjem til os alle ikke blot ældre men også med et hjerte fyldt med masser af smukke minder for livet..
 
Jeg ønsker Laura al det held og lykke, et menneske kan rumme.
 
Laura, jeg ved du læser med her, så lige et par ord til dig.
 
Du og dit skønne smil og varme sind vil blive savnet af ikke blot din nærmeste familie men også af de, som er vant til at tilbringe tid sammen med dig. Når jeg møder en ung kvinde som dig Laura, så har jeg håb for ungdommen. du gør mig stolt.
Du har sunde og fornuftige principper, du er arbejdssom og har et hjerte af guld. Jeg er ikke i tvivl om at du vil gøre en forskel hos de mennesker som du vil møde imens du vil være i London. Held og lykke.
 
 
 
Her er Asbjørn. Sikke en charme.

 
Her er Emil. En rolig fyr.

 
Her er familien Rosenkilde.

 
Hjælpende hænder.

 
Her er Ida Oline. Sidste skud på stammen. Fuld af spillopper. Kan I ikke se det?

 
Et minde til rejsen.

 
Her er den smukke unge kvinde som skal erobre London.

 
Her er Oliver. Der er potentiale i den unge mand.

lørdag den 22. november 2014

Marius er ankommet.. og han er velkommen.. se billederne.

Jeg er verdens heldigste Mostermoster.. Ja det er min nye titel..

I dag har vi været så heldige, at hilse på denne skønne lille mand.. Hvis I spørger mig, så er han vidunderlig skøn.. 

Vi havde kun hjemmelavede gaver med.. Tror nu ikke det gjorde noget.. Ved godt, at ikke alle sætter pris på dette, men det skal min familie lære.. for sådan var det.. men nu er jeg altså så heldig at gaverne faldt i godt jord.. Det er jeg jo glad for..

Egentlig kunne denne kommentar om hjemmelavede gaver godt åbne op for en stor og lang debat, men jeg gider ikke. tror nemlig at der er delte meninger om dette..

Jeg vil afholde mig fra det, og blot gøre det som er hyggeligt.. nemlig at vise billeder fra gaverne som nu er i brug. 

Den skønneste lille mand..Se selv..








søndag den 9. november 2014

Babytæppe flyveklar. Hun må godt nu.


Jeg er endelig blevet færdig med det sidste tæppe af slagsen. Sikke et arbejde. Siger hver gang at det er det sidste afslagsen. Denne gang holder det. Jeg får så ondt i armen af det. 

Dog er jeg mega stolt. Håber moderen og faderen kan li det. Ellers skal de sige det. Har hele to på venteliste. 

Så nu venter vi bare på det skønne babybarn. Og det er næsten lige så slemt som at sy det. 

Det blir man aldrig for gammel til at glædes over. Børn som kommer ned i familier som skal gøre noget godt for dem, er en gave. 









lørdag den 18. oktober 2014

Baby i vente.. Se billederne..

For en uge siden fik jeg lov til at forevige denne skønne familie.. De venter den lille Marius. Vi venter alle i spænding..

At blive Moster Moster.. ja det er en titel jeg har givet mig selv, da jeg er moster til Anders, som skal være far, er helt fantastisk.. Jeg glæder mig meget til at se den lille mand kommer ned i vores familie.. men indtil da må vi vente og se på den fine mave som Jeannet bærer rundt på..
Behøver jeg sige at symaskinen også spinder og mor her har stresssssssss sæt nu hun ikke går tiden ud.. nå jeg smutter ind til maskinen.






lørdag den 4. oktober 2014

Betonstøbning.

Flere ture på loppemarkeder og der hobede sig en del glaskupler op. Havde en ide om at de skulle ende deres dage som betonkugler i mine vinterbede. 

Hader når bedene sidst på efteråret ender sorte og tomme fordi alle stauder er gået i hi. 

Så frem med spanden fyldt med sand. Så i med kublerne. Jeg har lige skyllet dem i madolie. 

Hældt beton i kublerne. Nu har de så tørret i en uge. Hammeren frem og ned i en pose med dem. Slå glasset i stykker. Og vupti du har de skønneste kugler. 
Nu skal der bare pyntes op med dem. 








Ja nu ser det så ikke sådan ud længere. For vores gode ven kom lige forbi efter den kugle vi havde støbt til ham, og straks fortalte han mig hvad der skulle rettes. Så til aften kan i på instagram se det færdige resultat. 

Håber i selv har lyst til at prøve. Det er sjovt at støbe. 






søndag den 28. september 2014

Quiltet babytæppe.


Nogen taler om 28 km løb, jeg skriver lige om mit 28 timers babytæppe. 

Sikke et projekt. 

Her i vores hjem kom der aldrig nogen baby, måske er det derfor at jeg benytter enhver lejlighed til at sy babyting. Eller måske fordi de er hurtige at blive færdige med. Ja det sidste holder så ikke i dette tilfælde. 

Jeg har, i flere år, kikket på disse quiltede tæpper. Jeg har sågar et i King size til mig selv. Har ville sy et i alle disse år. Nu var tiden. 

Jeg har syet 100 små puder som jeg dernæst har syet sammen. Det er blevet så fint og modtager så glad ud. 

Viser lige en del billeder. Så kan I jo selv bedømme det.