onsdag den 29. juni 2011

Varme i skørterne.



Husker I stoffet, som vi alle havde adgang til, da jeg afholdte blogtræf her i Aalborg. UNIKARINA donerede en masse stof, som vi alle måtte tage af, hvis vi blot lovede at sy af det. Det har jeg hermed gjort.


Denne gang er det blevet til en sommerkjole med hæklet bærestykke, nå ja og knapper. De hører lige som med.


Den er blød og luftig. Bærestykket har jeg faktisk måtte hækle hele to gange. Det er ikke tit, vi i blogland viser vores mistakes frem. Jeg indrømmer dem hellere end at vise dem frem.


Jeg havde en forestilling om at bærestykket skulle hækles med dobbeltgarn. Det var alt for kraftigt til det tynde stof. Så det var vist nok en OMMER...


Tilgengæld er jeg da blevet helt tilfreds med det endelige resultat. Håber også modtageren bliver glad.


God sommervarmedag til Jer alle.

lørdag den 25. juni 2011

Sikke en tidsrøver.Drivhus og højbede.

I har tidligere set mine højbede. I ser dem lige igen. Det er jo nu de er en fornøjelse at arbejde med. De er frodige og flotte. Vi har allerede spist alle radisserne. Salaten pynter flittigt fadene når vi spiser. Venter på rødbederne, kålen, gulerødderne og majsen. Nå ja og især kartoflerne.




Et kik ind i drivhuset. Alle blomsterne som skal plantes ud i haven, de venter trofast på at vi får tid, grøntsagerne dufter og pynter så smukt, lige indtil vi skal spise dem. Peberfrugten er væk. Sikke en frokost.


Det er ikke fordi vi har et drivhus, som lever op til alle mine drivhusdrømme... men vi holder sådan af at komme der. Vi følger dagligt med i alle fremskridtene. Vi glæder os til agurkerne, tomaterne, Kiwien, melonerne og ikke mindst figentræet. Håber det giver frugt i år. Det er helt nyt så vi tør ikke håbe.

Projekter har vi nok af. Gad vide om Roald har glemt den blomstervæg han skal bygge. Træet er jo købt. Jeg er klar til at male. Hvad venter vi på?

fredag den 24. juni 2011

Nu er vi så langt, med terrassen.

Her er blot en lille del af høsten. Radisserne smager så godt, men sneglene elsker dem også. Kan du også se at der har været en snegl i dem? Ikke noget som passede mig.







Her er den så... og nej, jeg må bare indrømme at vi ikke er færdige, men næsten. Nu mangler vi blot at få sået græs rund om den og sat vores hvide segl over møblerne. Jeg behøver vel ikke at fortælle Jer at jeg glæder mig.




Det bliver nok vores ynglingssted i haven. Lige her, kan vi sidde og se tingene gro i vores flotte højbede. Hver morgen jeg står op, ruller jeg gardient op, og konstaterer at alt er groet mindst 5 cm i løbet af natten.




I morgen lover jeg at vise hvordan det går i bedene...

søndag den 19. juni 2011

Tænker meget...

I disse dage, tænker jeg rigtig meget på dem her.. Det er mine forældre. Desværre er de ikke på denne jord mere. Billedet er heller ikke det bedste i verden. Allerede her kan man se at min mor får meget medicin for sin KOL. Men jeg elsker dette billede alligevel. De var så glade den dag. Vi havde en skøn dag sammen. Det havde vi tit. De besøgte ofte Roald og jeg. Vi spiste altid god mad, snakkede og grinede. Jeg savner disse dage.


Jeg sidder i skrivende stund og tænker at vi alle skal skønne på de dejlige stunder som vi har med vores kære. De dejlige timer er blot til låns.


Jeg sender mine kære en kærlig tanke i dag. Nå ja, også i dag. Håber du gør det samme.

mandag den 13. juni 2011

Girlpower.

Jeg er igen blevet spurgt om jeg ville forevige en dejlig dag for en familie. Denne gang blev Liv 8 år. De havde en dejlig dag, og jeg fik taget 150 billeder af en skøn familie. Jeg bliver mere og mere glad for det med at lege fotograf. Nå men kik I med. Jeg har nemlig fået lov til at dele lidt billeder fra dagen.





Er dette ikke den skønneste samling af piger. Mor og tre bedårende piger. Mor har selv syet kjoler til alle pigerne. Birgitte er også hende, som lavede den fantastiske kage som fuglerede. Husker I den? Har punket hende om at få sin egnen blog, indtil videre uden held.







Her er Liv. Hun blev 8 år. Er hun ikke skøn? Sikke et blik hun har i øjet. Jeg fangede hende lige i et roligt øjeblik midt i den skønne solstråle som prægede denne dejlige dag.

Det er i øvrigt Liv som fik det blå penalhus som I ser i det tidligere indlæg.


Liv fik at vide at gaven kunne (h)viske. Så da den blev pakket ud, lyttede hun interesseret til den. Hvad ville den mon sige? Men hun måtte lyne op og fandt et viskelæder Samme med alle de andre lækre ting som penalhuset var fyldt med. Fnis, hun forstod humoren. Den alder er bare for umiddelbar og skøn.

fredag den 10. juni 2011

Små tasker... men til hvad?

Disse tasker er blevet til, fordi jeg i morgen skal fejre en 8 års begivenhed, og fordi mit arbejde snart skal afholde Markedsdag.


Nå men lad mig lige fortælle lidt om vores Markedsdag. Det er en tradition, som har stået på gennem mange år. Vi samler ind til de to børn, som vi i Dussen, vi er sponsor for. Vi betaler dem penge og børnene, kan gå i skole m.m. Det er en dejlig fornemmelse at være en del af noget så godt. Børn hjælper børn. Jeg oplever virkelig at dette arrangement er med til at give danske børn et oplyst og nuanceret blik på verden.


Igen i år skal jeg stå for en Talentbod. Denne bod skal være med til, sammen med mange andre aktiviteter, at tjene lidt penge ind til "vores" to børn. Personale og forældre skal, hvis de ønsker at støtte et godt formål, og vores eget arrangement, komme med noget hjemmelavet. Noget som afspegler deres talent. Der er masser af talenter som blot skal vises frem...


Den ene taske her skal gå til dette formål.




Siger det lige med det samme..... Det er helt nyt for mig at sy lynelås i tasker på denne måde.. Så er i advaret, alle I erfarne damer...



Knappe er godt, og tasken skal i morgen fyldes med alt godt fra......... ja, et eller andet dejligt sted for en på 8 år.

onsdag den 8. juni 2011

Styr på sagerne.

Det er jo nærmest blevet en sport.. De er sjove at lave, og det er jo en ren og skær leg at finde sjove farver, som skal passe, eller ikke passe sammen. Ja, hvorfor nu det? Jo ser I, jeg har nemlig fundet ud af at de fedeste nøgleringe er dem, hvor farverne er tilfældige og knapperne er valgt så langt fra farverne i nøgleringen, som muligt.


Disse er sendt i udbud hos pigerne, som tager sig af vores samfunds "fortids kæmper". Al respekt til de, som bruger deres talent på at varetage samfundets ældre. De som gør en forskel, i de ældres og deres pårørendes hverdag og liv. Tak ....

lørdag den 4. juni 2011

Nyt fra haven

Så smuk er vores Clematis lige nu. Troede aldrig at den ville komme tilbage til live. Roald siger godt nok at jeg er farlig med en hækkesaks, men da han havde været i gang med vores dengang kæmpe store Clematis, var den ganske lille. Nu blot en måned senere er den lige så stor og flot som før, den hænger bare ikke længere. Hvem skulle ha troet det. Ikke jeg, det er ganske vist. Blot et lille råd. Nu ved I det. De tåler en kraftig beskæring. Det har været godt for den.




Disse smukke Kalaer fik Roald i gave. De minder mig om min brudebuket. Godt nok var de i bordux, men ganske smukke. Elskede den buket. Py det er egentlig mange år siden. Sider da lige er og mindes dengang.



Nå ja, så kan jeg da lige vise et lille billede fra det ene højbed. Kålen er ikke særlig stor, men vi krydser fingre og håber det bedste. Det har regnet og svinet bedet til, sikke en uorden. Alligevel er vi stadig ganske glade for resultatet. Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan vise 4 flotte højbede med frodige afgrøder.. Måske snart?





Hjælp.....

Der har været stille på bloggen, alt for længe.

Det skyldes at jeg ikke har kunne komme ind på bloggen. Jeg får at vide at jeg kan nulstille det hele, men forsvinder alt så?

Nu kan jeg lave indlæg, men kan ikke kommentere tidligere indlæg for så vil den ikke kendes ved mig. Dette tiltrods for at jeg skriver alle de rigtige koder m.m....

Er der mon en som kan hjælpe mig med dette?

Så vil jeg være noget så taknemlig. For jeg elsker jo min blog, og mine fastelæsere....

Og så lige god sommerdag til alle.. Ses snart..