onsdag den 31. marts 2010

Barselsgave og visit..


Her er så lidt af den dejligste Bertram i verden.. Han fik naturligvis en Giraf. Den måtte han eje. Bertram fik også en flot hvid gyngestol, men det varer jo lang tid inden han kan gynge i den.

Det blev til en Retro gifraf og mor og far til Bertram syntes den er skøn. Vi er blot glade for at se ham, holde og kysse lidt på ham. Dejlig dreng. uha de dufter godt, sådan nogle små nogle.. Mælken løber vist til...

tirsdag den 30. marts 2010

De tre vindere er fundet... endelig

Dette indlæg må uden tvivl begynde med en kæmpe tak. Jeg er så taknemlig for de mange tilbagemeldinger på mine give away. Tænk sig, at man kan fremstille noget, som så mange mennesker finder flot. Det er jeg faktisk meget stolt af. Tak for det.

Desværre kan alle jo ikke vinde. Det kan jeg jo få det helt dårlig over... kender I det?
Jeg må desværre meddele at vores kamera ikke vil samarbejde idag.. derfor må dokumentationen af min, meget omstændige lodtrækning udeblive. Det er dog vigtigt for mig at sige, at det er foregået efter bedste formåen og håber alle er glade, for det de har vundet..

Grunden til at jeg gerne vil ha det ud af verden i dag, er fordi så kan jeg måske sende det hele i morgen... hurra for det.. hvis I alle sender mig Jeres add.. til ilonesfodspor@gmail.com Desuden så lovede jeg vist at udlodde mine give away søndag.. ups det skete ikke. sorry :)

TASKE: vundet af Randi fra Mit Puserum..


POSE: vundet af Sara fra Bournonville...


GIRAF: vundet af Anette fra Glaphuset.


Håber nu alle vil få en god Påske sammen Jeres kære..

fredag den 26. marts 2010

PÅSKE GIVE AWAY


Nu er hun vanvittig.. Ved godt jeg har en give away under vejs, men det går lidt stille med den...

Jeg vil gerne ønske alle en glædelig påske, og udlodder hermed min orange Giraf som give away. Måske det kan få den anden ud af verden..

Jeg lover ikke at giraffen kommer frem før påske men efter..... KOM SÅ...

Lige pludselig beslutter jeg at der er nok deltagere... og så trækker jeg lod. (måske søndag)
For at deltage skal du være fast læser på bloggen...

torsdag den 25. marts 2010

Giraffer

Jeg har altid været fascineret af Giraffer. Lige siden jeg, som lille, gik i Zoo med med min far, hver anden weekend, når min mor havde weekendvagt, på arbejde. Dejlige tider.

Giraffen var et af mine ynglingsdyr. De har de smukkeste øjne. Tjek dem ud, næste gang du går i Zoo...

Disse Giraffer har drillet, og der er en sejr at de nu står færdige.. Ørerne drillede, og når jeg vil lave en stor Giraf tror jeg, at jeg vil benytte en anden metode... nemlig at sy ørerne på før jeg fylder den med fyld.. Tror det virker..

lørdag den 20. marts 2010

Stempler

Jeg elsker at blive inspireret.. Idag er jeg blevet inspireret af hende her.... Karen har lavet et indlæg om stempler hun har modtaget efter laaaaang tids venten. Pakker fra USA er ikke til at stole på ;o)


Selv venter jeg på en fra sommer... Den skulle være sendt august 2009. Venter stadig....

Jeg kom til at tænke på alle de stempler jeg ejer, og hvor sjældent jeg bruger dem. Kom så til at tænke på at jeg da vist nok havde et stempel jeg kunne bruge til noget meget SPÆNDENDE.
Så det gjorde jeg. KIK SELV MED.

Her er de så.. Et lille udpluk af mine mange dejlige stempler. Har samlet gennem flere år. Ligeledes med farverne. Fandt så lige ud af at jeg nok skal til at bruge dem, da de jo ikke holder evigt...


FODSPOR. Det kan jo ikke være anderledes.. Her er det spændende stempel. Fik jo lige en ide. Jeg syntes jo vi skal sætte spor. Hermed gjort.


Sådan ser pakkerne ud fra mig, Når de er hjemmelavede..

torsdag den 18. marts 2010

Halskæder

Cykelslangekæder med perler. Den ene slags med Retrolook. De andre med glasperler.



Filtkæder med glasperler. Alle filtperlerne er håndlavede.

HJÆLP!

I kender det sikkert. Det er utroligt svært at sætte pris på de ting man selv laver. Jeg overvejer at sælge mine halskæder på det årlige julemarked. Ja, jeg er begyndt i god tid, men hader stress, og beslutter mig, hvert år for at det ikke skal ske igen. Der er måske en chance for dette i år..

Men nu står jeg så her, med nogle af kæderne som skal gemmes til formålet. Hvad kan man tage for sådan nogle? Jeg syntes det er svært. Er der nogel af I erfarne bloggere som gider at bruge tid på dette, og har et godt bud, så er jeg modtagelig...


Tak....

tirsdag den 16. marts 2010

UGLER




Kunne ikke vente langt mindre turde jeg håber på at vinde de Ugler som jeg deltager i en give away om...

Derfor måtte jeg lave dem selv... håber dog stadig på at vinde :o)

Har selv tegnet mit mønster og lavet om på modellen, så alt nu er syet, let og smertefrit. Ugler er et hit og de grønne skal gå til en som ELSKER ugler.

De brune skal gå til en sød dame, som min mand skal til fødselsdag hos på søndag. Så er det overstået og ingen stress på den front.

mandag den 15. marts 2010

Hæklet taske


For en mdr. siden så jeg i et ugeblad en strikket taske til en Bamse. En rigtig sød legetaske. Den blev jeg inspireret af. Det blev til denne hæklede taske.

Garnet er ikke det smukkeste garn, men til 5 kr. nøglen går det lige. Til mit held ser garnet rigtig flot ud når du hækler af det.

Døm selv.

søndag den 14. marts 2010

ABC legen er endt her....

Ja så er ABC legen endt her...
Undrer mig over hvormange som egentlig er lige så nysgerrige som jeg, og rent faktisk gider at læse al det sludder, (eller snik snak ) jeg får skrevet gennem et helt alfabet...
Men Randi har sendt den til mig og jeg leger gerne med..... Tak Randi ;o)
A: Amerika er det land som jeg foretrækker at rejse til. Det er landet med masser af oplevelser og det land som er mest fantastisk at shoppe i. Det kan jeg li.
B: Bagværk. Jeg er ikke god til at bage, men god til at påskønne god bagværk. Elsker kager, og har kæmpet, hele livet med ikke at gå amok i kager.
C: Drømmer om at komme i et 4 arenas cirkus i USA. Det kunne være en kæmpe oplevelse.
D: Dallas er det næste sted jeg skal til, når rejsen går til USA. Der bor vores meget kære og gode venner. Vi må besøge dem der.
E: Efterår er for mig den smukkeste årstid. Elsker når bladene skifter farve og der er tid og temp. til at strikketrøjerne, sjalerne m.m. skal findes frem.
F: Ferie er min foretrukne tid. Jeg elsker ferier. Min mand og jeg elsker at rejse, og det er der vi får set alt det vi drømmer om, vi får oplevet lige det som vi ikke kan leve uden. Det er livet. Jeg siger som H.C. Andersen. At rejse er at leve....
G: Gaver er det bedste i verden. Gerne hjemmelavede gaver. Jeg elsker at modtage og elsker at give. Bliver aldrig træt af det. Grøn er også min ynglingsfarve samt min øjnfarve.
H: Høflighed er virkelig en kvalitet jeg sætter pris på. Der går virkelig ikke skår af nogle af os ved at udvise bare en smule høflighed overfor hinanden.
I: Jeg kan blive så ivrig at tingene går for langsomt. Det kan være frygteligt for ens ægtemand. Beklager Roald, men sådan er jeg også......
J: Jul er den bedste tid på året. Jeg elsker simpelthen jul. Det er tiden hvor familier samles og gør gode ting for hinanden. En tid hvor man skal huske at der er mere ved julen end blot gaver.....
K: Kærlighed betyder så meget for mig. Jeg elsker naturligvis min mand, men kærlighed er også et meget bredere begreb. Jeg syntes det er vigtigt at vi alle udviser kærlighed til vores omgivelser. Dem vi arbejder sammen med, for og ikke mindst de mennesker vi har den glæde at møde på vores vej. Ved godt det kan lyde lidt mærkeligt, men der er jo ikke nogen som får noget forærende i denne verden, så hvorfor ikke vise lidt gratis kærlighed til hinanden?
L: Lone er mit navn, og lad mig lige fortælle Jer at jeg altid har hadet det navn. Da jeg var barn og min mor ville kalde på mig, ville jeg lade som ingenting, og bare nærme mig hende diskret, med ordene; Du behøver ikke råde det så højt..... Har lært at leve med det. Indrømmer gerne at det holdt hårdt.
M: Medspiller er et vigtigt begreb for mig. Jeg har så frygtelig svært ved ikke at være deltagende. Elsker at opleve inspiration sammen med en god medspiller. En medspiller er for mig en som er synlig og gerne deler ud af egne erfaringer, tanker og idéer.
N: Numre har ingen betydning for mig. Hverken alder eller vægt. Vi er på godt og ondt. Alt det med tal forholder jeg mig ikke til. Sådan har det altid været...
O: Opvækst i et godt og trygt hjem er det vigtigste i verden. Jeg er så taknemlig for de forældre jeg har været velsignet med. Savner dem hver dag. Tænker stadig tilbage på dem med masser af glæde og gode og glade oplevelser.
P: Pædagog er min titl og mit fag. Et job jeg er både glad for og stolt af. Den pædagogiske verden er en stor velsignelse for samfundet, hvis jobbet bliver udført godt og under gode betingelser. Pædagoger bør vide at de gør en forskel.
Q: Quizzer er noget af det sjoveste. Selv på mit arbejde bruger jeg Quizzer som et pædagogisk arbejdsredskab. Det er underholdende og en god måde at erhverve sig ny viden på.
R: Ro. Både til fordybelse men i særdeleshed også til eftertanke. Ro er godt for sjælen.
T: Tålmodighed er ikke en af mine spidskompetencer.
U: Udviklingsarbejde. Gennem mit arbejde har jeg været en del af et projekt, som gik ud på udviklingsarbejde for børn i DUS. En sikring af, at der finder udvikling og ikke opbevaring sted. Jeg fik muligheden for at være med til at udvikle skabeloner for Individuelle udviklingsplaner samt Årsplaner, for børn som går i DUS (SFO) i Aalborg kommune. Et arbejde som jeg lavede sammen med et par kollegaer samt konsulenter i Aalborg kommune..
V: Videbegærlig. Nogen vil sige at det kun er en pæn måde at sige at jeg er nysgerrig på.. Det er jeg ;o)
X: X-Faktor. Med fare for at skrive det samme som Randi... sorry... Men hver fredag følger jeg med, og udnævner mig selv til den 4 dommer med størst vægt... Er ikke altid enig med de andre dommere.. hvad tænker de dog på?
Y: Man må Yde for at nyde. Husk det.....
Z: Zoo et fantastisk sted at gå tur. Elsker at tage billeder der. Endnu en af mine interesser...
Æ: Ægtefælle. Jeg ved det godt.... I er mange der ude, som har nogle dejlige mænd. Jeg må skuffe Jer og sige at jeg har den dejligste. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er taknemlig for ham, og alt det han hver dag lærer mig om mig selv, livet og næstekærlighed.
Ø: Øreringe er en af mine svagheder. Jeg har mange, jeg ved det godt.. Altså svagheder.
Å: Tror jeg er fra den forkerte årgang... Hvor ville jeg gerne ha levet da man gik i store og fantastiske kjoler..
Py ha.. Er sikker på jeg har tabt de fleste af jer halvvejs.. Må jeg har gjort min pligt...
Sidder nu og tænker på alt det jeg kunne har skrvet i stedet... Det er nu for sent..
Sender nu denne leg videre til...... Moster-A og Kirkeby... Held og lykke piger.

fredag den 12. marts 2010

Påskefår. Sådan laver du dem!

Materialer:

  • Kraftig karton
  • klemmer
  • garn
  • silkebånd
  • små bjælder
  • sort maling

Sådan gør du:

  • Mal klemmerne sorte
  • Mal hoved og endeparti sort, til de sorte får, og den farve som passer til de andre... så dækker man nemmere enden...
  • Vikel garnet rundt om kroppen til fåret er dejligt tykt. To gange rundt om hvert ben. Stik enden af garnet gennem fåret og ud i enden som hale...





Nu kan du sætte dem sammen med den nysåede karse. Disse får er så nemme at du kan lave dem sammen med børnene. Ikke to får behøber at være ens. De kan såmænd også have den farve du ønsker. Grøn, Pink, Blå, Gul, Rosa m.m.
Jeg kan desværre ikke tage æren for selv at have fundet på disse her... æv.. Har set dem et eller andet sted på nettet. Kan ikke huske hvor. Så er det "dine" får, så beklager jeg for ikke at kunne give dig æren... Sorry..
By the way.... Stoffet er iøvrigt fra vores nye IKEA. Den åbnene den 10 marts. Hurra for det... Jeg elsker IKEA
God fornøjelse...



mandag den 8. marts 2010

Bonderose spænder..

Her er en bonderose i sort.. Den er utrolig smuk og nem at lave.. Den passer jo til alt.. Her er den et hårspænde. Den kan også sidde på hårbøjler og bælter.

Foråret er på vej... Her er den i lilla.. Hvem har ikke lyst til lilla.. når vi snart skal i de lyse farver....

lørdag den 6. marts 2010

Sådan laver du patchworkhjerter. Først: Kan I huske dem?


Kan I huske dem. Bamserne fra Tiger butikken til en rund 10ér. De er skønne og jeg bruger dem til ALT. Ja jeg lyver ikke.

De hænger på mit juletræ til jul. Jeg bruger dem, når jeg pynter op til Babyshower, brylluper m.m.

Her er de kommet i et kræmmerhus. Kræmmerhusene har jeg limet silkepapir på, også med bamser, naturligvis. De kan hænge på et børneværelse. For børn og"barnlige" sjæle som jeg selv, elsker BAMSER.

Det er virkelig en af mine svagheder.. Blandt mange. Tasker, smykker, tørklæder, kreating m.m.

Et par patchwork hjerter er det også blevet til. Måske jeg finder på noget spændende med dem...
Jeg har brugt:
  • To stykker karton. Med facon som to lange til og fra kort.
  • stof
  • pladevat
  • limstift
  • sytråd

Man gør sådan:

  • Klip to lange til og fra kort i karton. Se på hjertet.. Du kan bestemme længden, den vil gi hjertet sit eget præg.
  • Klip ligeledes to stykker i pladevat.
  • Klip to stykker stof. Gerne to forskellige farver, mønstre. Så bliver de flottest. Disse stykker skal være ca. en cm. større hele vejen rundt, så du kan lime dem fast med limstift.
  • Nu lægger man stoffet på bordet, pladevatten ovenpå og kartonet til sidst.
  • Disse tre dele limes nu. Altså. Lim stoffet fast og glat på kartonet, så du ikke ser pladevattet.
  • Dette gør du ved begge lange til og fra kort.....
  • Når de er klar til at arbejdes med. Limen er tør. :) Fletter du dem, skiftevis ind i hinanden. og der hvor enderne mødes, syr du dem sammen med risting.

Se på billedet, det vil hjælpe dig..

God fornøjelse.

fredag den 5. marts 2010

Nye malerier


Her er de så, de nye malerier som er fremkommet i dag. Har jo tidligere sagt at jeg aldrig ville rode mig ud i det med malerier igen, men kunne vist ikke modstå fristelsen da, jeg pludselig fik lyst til at foretage mig noget andet end at hækle og hæfte ender på det slumretæppe som kalder på mig. Forandring fryder. Det må jeg sige ja til. Det var faktisk knapt så skræmmende som første gang jeg forsøgte mig med min venindes store maleri.

Disse to er i støvede farver, det er som om kameraet ikke helt kan fange farverne, men det er tæt på.

Håber I kan li dem.. Hvem ved hvor de skal ende en dag?

Imens vi venter..


Jeg er ved at forsøge mig med malerier, igen.. Havde jo sagt at det aldrig skulle ske igen. Vi har alle et standpunkt til vi tar et nyt..

Imens de er under vejs, har jeg leget lidt med min billedprogram. Uha man kan få det til alt muligt.. Billedet er af undertegnede og to kvinder som har gjort stort indtryk på mig, og mit liv. Den ene kvinde, mor til 9 og et hav af børnebørn. Den anden en fantastisk sangerinde. Godt skjult er de, men hvad gør det.. det er jo kunst... :o)

Kunne godt blive inspireret af dette resultat... døm selv...