lørdag den 27. februar 2010

Give away.. og lidt mere...



Ja så har jeg lyst til en lille give away, igen.. Jeg er da blevet helt afhæning af at besøge posthuset...

Når jeg har 70 faste læsere udlodder jeg en give away.. Man kan vælge mellem tasken eller den lille pose til enten garn, fyrfadslys, hæklenåle eller andet. Jeg bruger dem til alt.. også at sætte urtepotter i så det ser ud som om blomsten står i en stofpose... Det er vældig hyggeligt..

Begge dele er syet i hørstof med bomuldsfoer.

Tasken har lang hank, og dem syede jeg sammen med pigerne i 3. kl. De bruger dem til gymnastiktøj, og meget andet. Over skulderen, på skrå, og de er klar. Også når vi skal på tur. Ikke to tasker blev ens. Denne her, har jeg syet, som inspiration til pigerne. Ret så sød. Min kære mand mener dog at jeg har tasker NOK. Jeg er tilbøjelig til at mene han har ret.

Regner med at alle kender reglerne for Give away.. :) lidt doven i dag, det er jo lørdag...



Jeg drømmer også om en ting... Måske der er en frelsende engel, som kan lave sådan en... og jeg kan bytte eller købe mig til den...

Dette jordbør, er en lille pung, som nøglering. Jeg ønsker mig en større, som kan være penalhus, altså et langt jordbær, til mine hæklenåle.. Hvad så piger, hvem hopper på den?

fredag den 26. februar 2010

Har pakket ud.

Her er så indholdet fra mine pakker, som røg i posten den anden dag. Strandslottet modtog disse fugle. Jeg syntes de kan hænge i en gren hele året, og ikke blot til jul. Fjerene er et hårspænde, med naturfjer. Hvorfor? Jo når jeg læser på Marias blog ser jeg en pige med et stort og krøllet hår. Så må spændet være sagen. Fugle er hun til.. Jeg ved det... Så jeg håber de gør glæde.



Her er puden som er røget til Kolorista. Lisbeth er til puder. Hun syr selv, og spørger vi andre om farverne er de rigtige... I dag kan man jo gøre som man vil. Jeg har lavet en pude, som kan passe ind. For jo flere nuancer jo bedre.. Håber Lisbeth kunne bruge den.
Pakken til Moster-A vil jeg ikke lægge billede ud af. For hun skal jo lige modtage den først. Når jeg er frisk... Uden at smitte...
God fredag og god weekend til Jer alle...

torsdag den 25. februar 2010

Klæbende selskab !


I et indlæg tidligere på ugen, skrev jeg at det var lidt svært at dokumenterer mine cykelslangeperler med en fugl, som troede det hele handlede om ham..

Så nu har jeg lige samlet lidt billeder af "ham". Han hedder Mads. Den fuglekyndige vil se at det ikke er en hanfugl, men en dame. Der er bare den detalje at I vores familie har undulaterne ALTID haft navnet MADS.

Så da denne fugl blev købt til min mor, da min elskede fra desværre døde, så syntes min mor at den skulle hedde Mads.

Han holdt min mor ved selskab i et år, og så mistede jeg min mor. Begge er et stort tab i mit liv, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dem eller savner dem. Heldigvis er jeg af den overbevisning/tro at de nu er sammen igen. De kunne ikke leve uden hinanden. Det er smukt og følelsen er god og rigtig. Savnet vil altid være der men på en god og sund måde.

Der har aldrig været tvivl om at jeg skulle arve Mads. Jeg købte og valgte "ham". Mor ville vide hvem som tog sig af ham... Det gør jeg da Mor.. Svarede jeg frisk og frejdigt...

Ved nu at undulater lever læææææææææææænge. Nå men denne fugl er nu så sjov at vi griner meget af "ham". Så det går jo nok. Vi har ikke den store forstand på disse undulater, men vi passer den efter bedste evne.

Den klæber, og vil hellere sidde på skulder end at flyve. Den vil kysse, sove under min hage og min mor lod den drikke saftevand af glas. Lige til en dag den faldt i og var rød i flere dage.. Det gør den ikke her.

Som I kan se på billederne så bader den i hånden. Dette har dog udviklet sig en del siden disse billeder er taget. I dag er det helt ned i varmt vand i håndvasken. Det er så hyggeligt. Måske er det fordi vi ikke har børn at vi hygger os med dette, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men hygge det gør vi. At komme hjem til en fugl, som er ved at sprænge af glæde når den ser bilen køre ind i indkørslen er jo helt fantastisk.

Har du dyr og giver de også dig glæde i livet?

Babysengetøj.


Jeg har gennem tiden syet så meget babysengetøj. Lad mig sige det sådan, der løber mange unge og babyer rundt ude i det ganske land som har sovet i Lones sengetøj.

Det er en hyggelig ting at sy. Det er hurtigt og nemt.

Jeg har syet i mange farver og mønstre. Nogle i Retrofarver andre i ren "drenge"- eller "pigefarver" hvis der overhovedet er noget som hedder sådan i 2010. Det tror jeg ikke ;o)

Her er et af de mange sæt som kom til verden, i forbindelse med vores julemarked. Det eneste, som er tilbage. Gad vide om det er fordi det bare er for piget, grimt eller umoderne, i disse retrotider.

Her vil jeg lige sige, at vi altså stadig er nogle, som ikke er helt overbevist om den rendyrkede retrostil. Bruger det mest, efter devisen, lidt men godt.

Hvad er du til?

onsdag den 24. februar 2010

PAKKER PÅ VEJ




Nogen af pigerne, var nok ved at tro dette aldrig skulle ske.. Det ligner mig faktisk dårligt, jeg må blot sande at sådan kan det også gå, for den ellers MEGET pligtopfyldende pige, nemlig mig, sagt i al beskedenhed. For laaaaaaaaaaaang tid siden satte jeg en ide i gang, inspireret af KrudtuglensMor. Man skulle sende tre gaver videre for selv at modtage en.

Jeg syntes det var så fantastisk en idé, at jeg måtte være med.

Så løb jeg ind i masser af opgaver på arbejde, udviklingsplaner, forældresamtaler og nu en influenza. Det viste sig, ikke at være godt for planen...

De tre "heldige", håber jeg også de syntes når de har modtaget pakken ;o)
Men ...... Nu er de her...

Den opmærksomme læser, MosterA, nemlig Anna som også skal have en pakke, må vente på at influenzaen er væk. Anna er Aalborg pige, som jeg, og jeg vil gerne afleverer den på adressen. Jeg er nemlig blevet inviteret. Det er jeg jo glad for. Så jeg håber Anna holder ud.

tirsdag den 23. februar 2010

Cykelslangehalskæder som en overraskelse.

Her er så dokumentation af fremstillingen af cykelslangeperlerne. Lad mig lige sige med det samme at det ikke var nemt at tage disse billeder imens jeg lavede perlerne, da jeg også havde en meget nysgerrig fugl siddende. Han troede bestemt at det hele forgik, kun til hans fornøjelse. Ikke desto mindre, så lykkedes det.
  • Jeg har valgt at klippe mine cykelslangetrekanter. Det er, for mig, nemmere end at skære dem, som jeg gjorde i begyndelsen.
  • Jeg ruller dem rundt om en grillpind.
  • Limer dem i spidsen, så de ikke går op.
  • Man kan lege med formen. Firkanter bliver også sjove.
  • Man kan også rulle slangerne uden at klippe dem op først. Det gir de perler som jeg viste i går, dem som, med lidt go vilje ligner læder.

Her er billederne af den første kæde som jeg fremstillede. Den er lavet med ægte glasperler. Den er skøn. Får næsten lidt svært med at skille mig af med den. Pjat med dig, Lone, nu er det sådan det er........
Her er den sidste. Den er sjov. Den er lavet med Retroperler. Knapt så tung som den anden. Her er det vigtigt at sige at ingen af dem er så tunge at de er ubehagelige at gå med, jeg har jo prøvet dem af...........
Hvad er så OVERRASKELSEN. Jo ser I, jeg har jo en del faste læsere, og er så fantastisk glad for dem alle. Derfor også give away, i ny og næ.
Jeg har også nogle MEGET trofaste læsere, som ikke har en blog og derfor ikke deltager i mine give away. Dem er jeg jo også glade for, og slubrer jo jævnligt deres ros og anerkendelse i mig. Tak. Derfor har jeg besluttet mig for at gøre dem glade med en lille pakke i denne mdr. Jeg ved jo godt at der er flere faste læsere, som ikke er registreret, så måske gentager jeg initiativet en anden god gang.
Nu foregår det sådan:
Damerne er: Moster Gitte og min søde kollega Lis.
Jeg har valgt hvem de to damer er denne gang. Hvis de er interesseret i at modtage denne lille gave, skal de følgende:
  • Vælge hvilken en af kæderne de ønsker at modtage
  • Være den første, som enten skriver her på Bloggen eller sender mig en sms med besked om hvorvidt de ønsker at modtage en kæde og hvilken en.
  • Den første jeg hører fra, vælger først..
  • Py det her er svært, for hvad nu hvis ingen af damerne ønsker at modtage en..
  • Ja så sker følgende.....
  • Så ryger de ud på bloggen... Til alle de trofaste læsere som dagligt kikker ind...

mandag den 22. februar 2010

Cykelslangeperler



Når der er ferie, skal der leges. Det har der også været tid til i dag, midt mellem hoste og ørepine. Hvorfor er det man man ofte får scoret sig en forkølelse eller lign. når der er dømt ferie. Et af de store mysterier. Nå jeg gider ikke være sur over det, kun lidt......

Jeg har leget med cykelslanger. Har flettet en kurv. Den viser jeg en anden dag. Tænkte så, at jeg da måtte kunne finde på noget at bruge resterne til. Gerne noget andet end de kendte armbånd i cykelslanger, som jeg har lavet så mange gange før. Har i øvrigt vist dem her på Bloggen. Det blev til disse perler.

Glæder mig til at få det færdige projekt lavet. Det bliver ikke nu, først kamillete og hoste...

I LONES FODSPOR MÆRKER


Så kom de endelig. De var værd at vente på.. Enhver Blogger, med respekt for sig selv, bør eje sådanne nogle. ( har jeg bildt min mand ind ;o) )

De kunne ikke se anderledes ud, de måtte have fodspor på. Så jeg har ledt som en gal efter et firma som kunne stille op med fødder. Det kunne de i Sverige.

Jeg har altid været optaget af, det at sætte spor, både som menneske men også i kraft af de ting som jeg laver, og som gerne skulle bringe glæde til andre. Derfor de søde fodspor.
Jeg er godt tilfreds med resultatet og glæder mig nu til at lave noget som skal være den første ting med DESIGNER MÆRKE på.

Shorts. Hvornår får vi brug for dem?


Sidste sommer syede jeg shorts til både venner og familie. Børneshorts vel at mærke. De blev så søde. Selv om jeg havde min tvivl. De sorte shorts med de mange farver er egentlig blot stof fra IKEA, men de gik rent ind. Børnene elskede dem.

Ja hvorfor lægger jeg så dem ud nu? Jo fordi jeg lige sad og slettede gamle billeder i mit billedbehandlingsprogram. Faldt over disse og kom sådan til at drømme mig hen til forår og sommer. Kommer den mon, eller ender vi med at elske vinter og sne, før foråret kommer? Jeg er kommet i tvivl.

Kan jo godt se det er smukt, men det er så upraktisk. Vi har både været på taget af udestue og garage for at undgå at det skulle styrte sammen under vægten.. Så lad sommeren komme, blomsterne venter, og det gør jeg også..

søndag den 21. februar 2010

Flere sutteholdere i retrofarver.

Ups, ja her er lige en smutter i retrofarverne, men ikke alle er så vilde som mig og alle de andre farveelskere.....







Har fået såååååå mange efterspørgsler på sutteholdere, at de sidste aftener er gået med masseproduktion af dem.

Der er jo nogen, som skal holde styr på sutten.. Jeg har ikke selv børn, og har derfor ikke brug for en sutteholder, men har siddet her og forelsket mig i de, for mig ellers vilde farvesammensætninger.

Så har man ikke brug for en sutteholder, så nyd farverne, det gør jeg..

lørdag den 20. februar 2010

Batik som i de "glade" dage.




Elsker Batik.
Måske er der lidt Hippiebarn i mig, hvem ved.
Det er de mest glade T-shirts, jeg har set længe. Tiden, hvor vi lavede ting i Dussen (SFO) som børnene ikke helt ville have stående hjemme, er væk.

Jeg elsker at præsenterer børnene for masser at nye teknikker og flotte resultater. Succeser har vi alle brug for, og det fik børnene i "min" Dus også da vi lavede disse flotte T-Shirts. Nogle lavede sutteklude til små babyer, andre tørklæder eller strømpebukser.
Fælles for alle, var at de fik flotte resultater som de var meget Stolte af.

Det er virkelig noget af det nemmeste i verden. Nogle kender det måske fra deres vilde ungdom, hvor det var en større omgang at lave Batik.

Nu:

Køber man jo blot farverne hos F.eks. Creative Company. Blander dem med vand, så de har den farve man ønsker. Bind evt. snørre stramt om stoffet, flere steder. Det frembringer den berømte cirkel i farverne......Sprøjter farven på bomulden. Lægger tingene i varmeskabet. Den tøre T-Shirt eller andet stryger jeg så farven fikseres.

Gi det en chance. Det er så nemt og flot. God fornøjelse.

OG DET BLIVER VED OG VED OG VED OG VED....

Det er ingen skam at indrømme det!

Jeg er træt af sne. Det bliver ved og ved. Nu vel, det er jo smukt, men uha det er upraktisk. For mig er sne jo noget som hører julen til.

Lige nu står min kære mand på taget, for at sikre at det ikke styrter sammen under vægten. Våd sne er en tiggende bombe..

Som om vi ikke har oplevet naturens kræfter nok, ja så havde vi også jordskælv i går aftes. Er der mon grund til at blive pivet nu? Ja jeg spørger bare.. Nå det er der jo nok ikke. Så jeg "nyder" (ironi) sneen så længe vi har den.
Jeg trænger til forår, og det må godt komme NU.

onsdag den 17. februar 2010

Fordi du er dig, og gider mig :o)


Egentlig er jeg ikke til "sødsuppe" og "pladder romantik." Når det så er sagt, så kan man da ikke andet end blive rørt når man kommer hjem til sådan en buket..
Syntes lige jeg vil sige til dig at; Jeg elsker dig. Sagde en genert mand, da han hørte mit begejstrede gisp...

Ved ikke med I andre, men jeg syntes det er så vigtigt at huske at sige til sin mand, kone, kæreste, ven, børn eller anden familie, at vi holder af dem. Vi er sammen på denne jord på ubestemt tid, og kender ikke morgendagen.

I vores hjem bestræber vi os på at huske de små ting. Vi viser vores taknemlighed over hinandens hjælp, søde ord og tilstedeværelse i dagligdagen. Håber at I også husker dette i Jeres liv. Hvis I ikke er gode til det, vil jeg gerne opfordre Jer til det. Det spræder virkelig glæde.

Nå nu blev det her indlæg mere alvorligt end jeg lige havde det inde i hovedet, da jeg tog billedet af blomsterne. Sådan kan det gå.

Det at huske hinanden, og glæde hinanden handler jo også om humor og selvironi. Livet er jo ikke altid en dans på roser. Dagligdagen (læs medaljen) har jo også en bagside. Når sure pligter og stress melder sin ankomst.

Det er på disse dage der er brug for evnen til at grine af trælse situationer og ikke mindst sig selv.

mandag den 15. februar 2010

Retro kunst.....


Vidste ikke hvad jeg skulle kalde disse billeder, lige ind til at min forældresamtaler var overstået for i dag... Det er jo Retro kunst, sagde en stolt mor og far......

Jeg har været ude i 70ér kunst, søm og sytråd osv... Ikke særlig fantasifuldt, men det var da beskrivende... :o)

Min 3. kl. er fuld af kreative børn. Det er der nogen, som vil påstå, at de skal være med den pædagog de har, eller rettere de bliver det, for vi elsker bare at finde på noget nyt..

Jeg husker disse billeder fra min barndom. Drengene skulle prøve dette til "Drengeklub" Der blev hamret og hamret. Dette til stor fornøjelse, det er mandekunst, sagde en af drengene... Det var lige indtil han så han skulle sætte sytråd på... Så gik der pensionist i den, mente han. Så måtte jeg smile... Måske han har ret, men han måtte sande at det stadig var noget svært.

Materialer:
  • MDF plade

  • pensler

  • sort maling

  • hammer

  • små søm eller stifter

  • sytråd i alle regnbuens farver

  • papir

  • blyant.

Mal først pladen, og lad den tørre.

Lad børnene tegne på papiret, det møster som de vil billedet skal have. Sæt prikker der hvor sømmene skal slåes i.

Slå sømmene i alle "prikkerne"

Hiv papiret af, bind sytråden fast om det første søm i en af figurerne. Bind dernæst ca. 2 gange rundt om hvert søm før man går videre til det næste, for at undgå at tråden hopper af.

God fornøjelse

søndag den 14. februar 2010

Hurra... Jeg har vundet..


Hvor heldig kan man være? Jeg har vundet denne skønne Ugle, som Randi har lavet.. Hun er en meget kreativ kvinde.. Jeg er så glad for den, og ved lige hvor den skal hænge...

Tak søde Randi...

Tjeneste projekt


Faldt lige over disse billeder. Fik derfor lyst til at dele med Jer læsere, hvilken stor oplevelse dette var....

Billederne af fiskene gik til børneafdelingen i Aalborg. Husene skal børnene have med hjem når de går ud af 3. kl. De glæder sig....

En gammel nyhed, men her er den ;o)

I marts 2009 fik jeg den idé at "mine dejlige børn i 3.kl. skulle ha tilbudet, om at være med til, et tjenesteprojekt. På daværende tidspunkt gik der en udsendelse på tv, som handlede om livet på et hospital. Vi var alle optaget af dette, og syntes det ville være helt fantastisk at få lov til at være en del af at gøre det til en god oplevelse at blive indlagt på hospitalet. Alle ville være med. Jeg fik en aftale med en af mine forældre, som er læge, hun kom og besøgte os i Dussen (SFO) med lægetaske m.m. Hun fortalte om sit arbejde, og børnene fik lov til at prøve, se, mærke og føle mange af tingene fra hendes taske....

Dernæst ringede jeg til børneafdelingen på Aalborg Sygehus, for at spørge om vi måtte lave dette tjenesteprojekt, og samtidig besøge dem...

Det måtte vi hjertens gerne. Fik rundvisning, og forfriskninger. Vi fik set hele børneafdelingen. Det var en kæmpe oplevelse for børnene..

Noget de sent vil glemme. Næste gang bliver det Børnepsyk. Dem tænker det danske velbjergede samfund vist ikke nok på. Det vil vi gerne.....

lørdag den 13. februar 2010

Babyshower


Sikke en aften. Maria blev fejret med masser af gode tanker for fremtiden og det ventede barn. Det var pakker i massevis, og jeg ved at Maria elsker pakker. Sidst men ikke mindst, spiste vi boller, kage, frugt og drikkevarer ad libiutm. Sikke en fest.

Her i vores hus laver vi bare de mindst pæne kager. Vi går ikke op i pyntning af kager, det er jo en kunst i sig selv, som vi bare må indrømme at vi ikke mestrer eller interesserer os for. Til gengæld går vi op i smagen. Roald havde fået en fantastisk opskrift af Birgitte, den skulle prøves, og det blev til Crazy Cake i Muffin forme, med frosting på toppen. Den var ikke køn, men den smagte i al beskedenhed FANTASTISK.
Her er opskriften på Crasy Cake desværre i amerikanske mål :
c: kop
tsp: teske
tbsp: spiseske
Kage:
3 c. mel
2 c. sukker
1 tsp salt
2 tsp bagepulver
8 tbsp kakao
3/4 c. olie
2 tbsp eddike
2 tsp vanilie
2 c. kold vand
Frosting:
200 g flødeost
100 g blødt smør
150 flormelis
frugtfarve efter ønske
God fornøjelse

fredag den 12. februar 2010

Hæklede sutteholdere...



Så kom dagen, hvor indholdet af pakken skulle frem i lyset...
I dag har jeg holdt Babyshower for Maria. Maria er kæreste med, min kære mands nevø, Martin. Babyshower er egentligt noget de gør sig mest i, i USA. Jeg kan bare ikke lade være. Jeg nyder det, og syntes, det er noget helt specielt når der kommer små babyer til denne verden. Dette må bare fejres. Det gjorde vi i dag. Marias familie og "svigerfamilie" (gad nok vide, hvornår vi får lov til at få den titel?) samt mange af Marias søde veninder, overraskede i dag Maria ved at sidde i min stue, da hun kom. Alle råbte Surprise, og i et split sekund kom Maria i tvivl om, hvorvidt hun havde fødselsdag. Skønt at overraske....

Så i dag, fejrede vi så at familien nu får en baby at kysse på, vi har jo alle så meget kærlighed at dele ud af. I den anledning har jeg hæklet nogle sutteholdere...

Heldigvis faldt sutteholderne i god jord. Maria blev meget glad for dem, både fordi sådan nogle jo ikke er til at leve uden, men også fordi hun ELSKEDE farverne. Så kan man vist ikke ønske sig mere :o) Jeg håber alle havde en dejlig aften, det havde jeg. I morgen vil jeg dele billeder fra aftenen, og dele nogle opskrifter på de dejligste kager. Glæd Jer..

torsdag den 11. februar 2010

Gaver


Jeg elsker gaver...

Jeg elsker at modtage, og især bliver jeg så glad når det er hjemmelavet.. der er ikke noget bedre.

Jeg elsker også at give gaver, jeg kan bruge meget tid på at finde det helt rigtige. Her på det sidste er jeg blevet glad for at give hjemmelavede gaver væk. Indrømmet er dette ofte forbundet med præsationsangst, men det er også forbundet med en god portion stolthed, så jeg holder smerten ud :)

Når jeg nu er ved at skrive om gaver, så sendte jeg en gaveleg ud i blogland, for, lidt siden (må indrømme at det er lidt for længe siden, håber på tilgivelse fra de piger, som skal modtage fra mig..).

Nu er jeg færdig med pakkerne, og de vil snarrest komme med posten. Lover ikke hvilken dag, da jeg skal afholde forældresamtaler i ugen, som kommer. Er der ikke også noget med, at man ikke kan vente for længe på noget godt..

Så nu håber vi bare på at det er noget godt. Siger lige på forhånd, klager modtages ikke ;o)

mandag den 8. februar 2010

"Krage" søger mage


Ja ja, jeg ved det godt. Det er ikke en krage, men en Hane..

Syntes da lige hun skulle ha sig en mand. Hvad skulle vi gøre uden dem? Selv er jeg da så tilfreds med ham jeg har.

Man skal lære så længe man lever...


Ja, egentlig har det ikke været en af de bedste dage i dag, og sikkert også derfor er jeg tyet til håndarbejdet her til aften. Jeg har en del projekter, som stadig venter, og til tider kalder så højt at man får ondt i ørene. Jeg vil bare ikke høre det, nogle gange er det nu sjovere at gå i gang med noget nyt.. Det er jeg nok den eneste som syntes ;o) Jeg er sikkert også den eneste, som har ufærdige projekter liggende. Sådan er det bare.... (min kære mors valgsprog)

Jeg har det altid så godt når jeg kan tabe tankerne ind i maskerne... I dag er jeg gået i gang med at hækle nogle nye blomster. Jeg er stadig meget grøn, når det kommer til hækling, men syntes nu det er så fantastisk, at jeg bliver ufortrødent ved.

Her er de blomster som jeg har lavet her til aften, en dag syr jeg dem på en uldtaske som trænger til lidt pynt. Tror det vil pynte en del på den taske.

Blomsterne har jeg lavet sådan:

1. slå 4 lm op og saml dem med 1 km
2. derefter skal du hækle 6 lm, 1 stm i ringen. hækle derefter 3 lm, 1 stm i ringen. Gentag dette til du har 6 stave i ringen.
3. Blomsterbladene hækles på følgende måde: 1 fm, 1 halv stm, 3 stm, 1 halvstm, 1 fm i hver luftmaskebue.
4. Hæft dernæst de løse ender. Du er nu færdig med blomsten.

torsdag den 4. februar 2010

Uldhøne..




Jeg måtte bare prøve...

Jeg, som andre, har set den skønne høne som Tusindfryd havde strikket for nogle dage siden.

Da jeg så den, blev jeg jo helt vild med den, men er ikke så fantastisk til at strikke. Det er som om nogle masker bliver længere end andre. Ja det er altså ikke en af mine spidskompetencer.

Så jeg tænkte om ikke man kunne hækle denne skønne høne, og samtidig få et godt resultat. Det syntes jeg er lykkedes. Denne dejlige høne skal ikke være en nøglering, men en høne som skal hænge i vinduet. Det er da hyggeligt.

Så god fornøjelse når du også springer ud i at lægge Høner ;o)

mandag den 1. februar 2010

Her er den så, Julegaven som lod vente på sig.


Noget tyder på at vi ikke får forår, lige med det samme, så denne gave er nok ikke helt af vejen.

Et stort og dejligt varmt tæppe. Hæklet som en kæmpe oldemorfirkant med musetakker rundt som afslutning.

Tæppet er mørkelilla, det kommer nok mest ud som mørkeblå på billedet, men det kan jeg ikke få det til at lade være med...... den teknik :o/

Musetakker hækler jeg sådan:

3 lm, 1 fm i 1. lm spring ca. 2 masker over, stik ned i hækletøjet, gentag musetakken dernæst fortsætter man til man er hele tæppet rundt.