fredag den 12. maj 2017

Konfirmationsbilleder.

Jeg er en heldig kvinde. Jeg har idag fået mulighed for at tage billeder af Cecilie. En meget smuk konfirmand. Kik med hvis du har lyst. 







Hun er gudeskøn. 
Tak for en dejlig tid. 







søndag den 5. marts 2017

Drømmen efter noget godt ligger dybt begravet i os alle.

Vi drømmer alle om et eller andet. Jeg drømmer om mange ting. 

Et langt liv med min kærlige mand som jeg elsker og stoler på. 
En familie, som holder af mig, på trods af mine fejl og ufuldkommenheder.
Venner som bærer over med mig når jeg ikke husker det jeg skal, får sagt tingene forkert, eller kommer til, utilsigtet, at skuffe dem. 
Et job, hvor jeg får lov til at shine og vise det som jeg brænder for og er god til. 
Et liv med tid og overskud til kreativitet.
Mulighed for at gøre en forskel i andres liv, børn som voksne. 


Drømmene er mange. 

Børn drømmer også. Nogle gange drømmer de om ting, som gør dem bange. Det er ikke altid de kan forklare, hvad de er bange for men bange og kede af det, bliver de. Andre gange drømmer de om ting de ønsker sig. Det er den dejlige form for drømme, også for børn. 

Som sorggruppe pædagog er det også gået op for mig, at børn også drømmer om deres forældres opmærksomhed og nærvær.
 Som samfund har vi stor fokus på de mange børn, der sulter ude i verden. De sulter efter mad. I vores velbjergede samfund oplever vi børn, som sulter efter deres forældres opmærksomhed. Det er så trist. Tænk sig at der findes børn, som sidder i deres egen familie og føler sig ensom. 20 år som pædagog afslører disse ting. Travle hverdage, krævende jobs, mobiltelefoner m.m tager en værdifuld tid fra familielivet. 

Så når vi i DUSSEN spørger om de vil være med til at lave Drømmefangere, så er de mere end villige til at være med. De blir nemlig så flotte og så går de lige ind i børnenes uskyldige tro på at de trøster og hjælper. 

Vi har lavet de mest fantastiske drømmefangere. Ispinde, maling, perler, fjer og lim så er du kørende. 





Et HIT i DUSSEN. Viklebilleder.


De endte med at være et HIT. På Instagram så jeg disse skønne viklebilleder og tænkte at børnene i DUSSEN vill kunne finde ud af at lave dem. De ikke bare kunne lave dem, de fik lavet så flotte billeder og er slet ikke mættet af dem endnu. 

Der ommer sikkert mange flere billeder ud af de. Små hænder. 








Landeplagen er endt i min symaskine. Pokemon a la frugtposer.

Den der landeplage har da overtaget alt. En har for en tid overtaget min symaskine. Frugtposer er på vej ud af maskinen. Det er blevet til en del. 

Drenge som piger er blevet meget begejstret for dem. Jeg har to tilbage af dem som er syet, ellers er de fløjet fra reden som de er kommet ud af maskinen. 

I skal da ikke snydes for de mange forskellige. Kik bare med. 









Kollegatvillinger.

En af mine tidligere kollegaer har fået tvillinger. To meget små og bedårende piger. 

Jeg har syet min første babynest til tvillinger. Sikkert også den eneste. Det er jo ikke tvillinger der kommer flest af. 

De er endelig kommet med deres forældre hjem så mon ikke snart jeg ser de to ligge tæt og trygt i babynesten, side ved side. 

Når jeg endelig har tid og overskud, så elsker jeg bare den tid ved maskinen. 



En lillesøster kommer til.

Når en søster kommer til. 

Intet mindre kan gøre det. En babynest og slange til sengen blev syet. 

Det er som om jeg bare gør det mest i babyting. Gad godt vide om jeg nogen sinde får ændret på det. Sikkert ikke, jeg har altid elsket de babyer. 



Håber snart der ligger en skøn lille pige i babynesten. 


Et ønske om en barnevognspude.

Mange syprojekter er kørt gennem maskinen, siden jeg sidst har lavet et blogindlæg. 

For noget tid siden fik jeg en udfordring. Viola ønskede sig en barnevognspude. Jeg havde ingen anelse om, hvordan man lavede en men som Pippi siger: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg nok rigtig god til" 

Det var jeg IKKE. Det mønster jeg fik, var ikke så stort som jeg ønskede det, så jeg gav mig til at lave det om. 
Puden blev fin men med plads til forbedringer. 

Nu er der gået lidt tid så jeg har snart mod på at sy en ny. 









Viola sidder perfekt med den i ryggen så jeg er tilfreds. 

torsdag den 1. december 2016

December 2016.

Vi har idag hygget os med at lave "dørpynt" 
Julekjole lige eftermiddag smag. Juledekorationer er ikke lige mig, men denne her, er. 
Hun hilser gæster velkommen med lys og duft af grand. 


Jeg har vist delt det med jer før, men jeg siger det lige igen. Jeg elsker jul. Jeg blir aldrig for gammel til forventningernes glæde. Gaver elsker jeg at give, men jeg er jo pige og elsker derfor også at få gaver. Håber julemanden ved hvor han skal aflevere dem i år. 








fredag den 7. oktober 2016

Antik kunst.

På jobbet idag har vi lavet antikke billeder. Dog med et moderne look. Tænkte andre kunne få lyst til at prøve så jeg deler lige fremgangsmåden her. 

Du skal bruge:
Fedtfarver/oliefarver
Sort karduspapir
Vand

Tegn et skønt motiv med farverne på papiret. Husk at bruge rigeligt med farve. Det er så flot hvis man får farverne til at blandes ind i hinanden. Til dette kan du bruge både farverne selv, men også en finger. 😉 

Jo flere farver du bruger på papiret jo flottere er det endelige resultat. 

Jeg viser her med forskellige billeder hvordan processen foregår. 










Jeg er vild med det færdige resultat. Måske du også kan få et flot resultat med dine elever. 






søndag den 11. september 2016

Sommerhussyning

Der sker for lidt på den her blog. Tror ski ikke der er en eneste følger tilbage. Men pyt. Nu kommer der lige et lille frisk indlæg om turen i sommerhus. Der kom nemlig fine ting ud af maskinerne. 

Ud af min maskine kom følgende. 




Der blev spist lækkert mad. Min kære Roald havde sørget for tærter til de hårdtarbejdende kvinder. 





søndag den 7. august 2016

Vi spiser aflæggere.

Lørdag var den store familiedag for Bartholomæussens efterkommere. Roalds familie hyggede sig og vi stod fast, som man nu gør i den familie. Vi var nemlig udfordret af et kraftigt stormvejr. 
Teltet blev taget ned og der blev hygget i haven. 

Det blev en skøn dag tiltrods for storm. 
Jeg fik lige lyst til at dele desserten med jer. 
Familiedagen var en havefest, så hvad var mere på sin plads end en aflægger fra haven. 

Jeg havde, sammen med Roald, lavet den lækreste chokolademousse. Det sværre var at få det på glas uden at svine det hele til. Det var der Roald kom ind i billedet. En holder og en lukker for hullet når man springer fra glad til glad. Smart, ikke? 

Nå men lad mig dele lidt billeder med jer. 










lørdag den 16. juli 2016

Skøre ting i egen have. Kugler og sten.

Øhe. Lyder det af noget, som det IKKE er? 

Det er i al sin enkelthed bowlingkugler og hulsten. 

Jeg har fået en ny fascination. Jeg samler hulsten og hænger dem op i vores have. Jeg elsker hvordan de skifter farverefter vejret. Når det stormer, svejser de majestætisk i inden. 

Bowlingkuglerne er en ny ide jeg er blevet inspireret til på nettet. Jeg har dog lavet om på ideen. Jeg bryder mig, som regel ikke om at kopiere. Jeg er mere til at lave om så ideerne blir mere mine egne. 

Måske kan disse ideer inspirere dig. Hvem ved. Kik med. 






Sådan ser haven ud i disse dage. Flere sten kommer sikkert til inden ferien er slut.