lørdag den 18. december 2010

Juleborddækning og marcipan

En kælling fra en hver by.. Det er vist temaet, når jeg dækker bord. Jeg er ikke typen, som samler på det fine stel. Min mand har et, som flyttede med som medgift. En medgift jeg gerne ville ha været foruden. ( Så hellere 10 kameler ) Sådan skulle det ikke være, så jeg dækker pænt op med Roalds stel, når han har fødselsdag og nytårsaften. Det må være godt med det.. I skrivende stund kan jeg høre min mor sige at jeg skal skamme mig. Tak mor, du har nok ret, men det stel er ikke lige mig. Roald ved det godt. Hvor er det egentlig synd for ham. Jeg kan godt mærke det, når jeg sidder lige her og skriver det. Jeg må vist omvende mig og bruge det lidt mere for at gøre ham glad... Det vil jeg gøre. 1. Juledag, så sker det. Jeg lover. I ser nærmere.

I dag blev det så en blandet landhandel. Faktisk gik det så godt med det, at jeg glemte at tænde lysene til stemning. Det må I tænke Jer til.




I går var jeg til julefrokost på mit arbejde. Det var en hyggelig aften. Jeg rører aldrig alkohol, hvilket gør at jeg er velsignet på mange måder. I dag kom det sig til nytte, igen , igen.. Jeg var frisk til at lave årest marcipanbrød. En tradition jeg hygger mig med.
Håber virkelig de er gode. Jeg elsker at lave dem.
Der er absolut intet hokus pokus over dem. Jeg er meget bevidst om at jeg ikke er den store kunstner på den front. Sådan er det, og det gør mig intet. Har stor respekt for de som er helt fantastiske til dette.

I sin enkelhed gør jeg sådan:

  • Odense marcipan
  • Flormelis
  • Nuggat
  • Hasselnødder
  • Pistacie
  • Odense Chokoladeknapper til overtræk
  • Pynt til Marcipanbrødene. Alt er muligt.
  1. Jeg ælter flormelis ind i marcipanen. Det gør den blød og sød.
  2. Jeg ruller en rund cirkel ud. Vælger så pistacie eller nuggat som smørrelse.
  3. Derpå vælger jeg (til nogle af brødene) at drysse med nødder.
  4. Ruller cirklerne til pølser. Arbejd med dem og de bliver lange.
  5. Jeg pensler dem med smeltet Odense Chokoladeknapper.
  6. Sender dem i køleskabet mellem hvert lag. 4 lag er nok, efter min mening.
  7. Sidste lag drysses med enten nødder eller andet pynt.

I år har jeg dog eksperimenteret. Jeg har lavet et marcipanbrød med Cuba caramel. Hvordan det smager ved jeg jo af gode grunde ikke. Men I hører nærmere..

Glædelig jul og god lørdag.

Håber også I hygger jer med familien i dag.

4 kommentarer:

  1. MUMS hvor ser det godt ud den marcipan!
    Fik sådan er rulle hver jul af min farmor. Hun er desværre død! Så måske jeg skulle lave en til mig selv!

    SvarSlet
  2. ja det kan anbefales. Det faldt i go jord.. Og så er det altså hyggeligt at sidde om nusle med.

    God fornøjelse du vil elske det..

    Lone

    SvarSlet
  3. Uhm hvor ser det godt ud, bliver helt lækkersulten

    SvarSlet